dav

Ind til kernens
mest læste indlæg

         

Jeg er blevet interviewet af Friendley

I september måned blev jeg kontaktet af Friendley som er en nystartet app, der handler om at folk med samme fysiske eller psykiske udfordringer, kan hjælpe hinanden og man dermed kan spejle sig i andre med lignende udfordringer. 

Jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg ville interviewes i forbindelse med min angst, og det sagde jeg ja til. Derefter har Friendley uploadet dele af interviewet til deres Instagram-profil sammen med et billede af mig.

Det er første gang, at jeg er blevet interviewet – selvom det er noget jeg siden barnsben har drømt om. Derfor var jeg også nervøs, men da jeg først begyndte at fortælle om mine erfaringer med angsten, så gik det derudaf.

I kan se de to dele af interviewet her og her.

Det gør mig glad at vide, at der er nogen som har lyst til at høre min historie og jeg glæder mig til at se app’en når den sådan rigtigt bliver sat i gang.

Mistet appetit: Når sindet siger nej til mad

Kender du det, når maven knurrer og man er måske sulten, men man kan ikke få noget mad ned? Ofte er der en anden følelse der rumsterer. Måske angst, måske ked-af-det-hed, måske endda sorg. Der er en anden følelse udover sulten til stede. Nogle gange er man heller ikke sulten, maven knurrer ikke og man har slet ikke lyst eller behov for mad. 

 

Hvorfor sker det?

Der kan være flere årsager til, at man mister appetitten, men denne situation jeg tænker på er, når man mentalt er i en tilstand, hvor man ikke kan eller vil tage i mod mad på grund af en psykisk tilstand der gør, at man lukker af for dette behov eller lyst.


Mad er kærlighed, men kærlighed er også andet end mad

Hvis man føler sig nedtrykt, angst eller bange kan det være svært at føle appetit og det kan være svært at modtage mad, for mad er kærlighed og mad er ligmed tryghed. Hvis man føler stort ubehag og stor utryghed, så kan det være svært at tage imod mad – svært at tage imod kærlighed. Måske skal man kigge et andet sted hen, for at føle sig tryg og elsket?

Hvad kan man gøre?

For guds skyld skal man aldrig tvinge mad i sig. Tvang kommer man ingen steder med. Derimod er det vigtigt at forstå, hvorfor man har mistet appetit – er der nogle andre føleser til stede? hvorfor er de følelser der? hvad har man behov for lige nu?
Det sidste spørgsmål er vigtigt, for måske har man brug for noget helt andet end mad? Måske har man brug for et kram. Måske har man brug for at græde. Måske har man brug for at sove eller røre sig.


Mad er energi

Mad er kærlighed og mad er energi. Mad er energi der kommer ind i kroppen. Følelser er energi som kommer ud af kroppen. Dermed – hvis man tvinger sig selv til at komme energi ind i sin krop, når der faktisk er energi der er på vej ud, så kan følelserne forværres, fordi man skaber endnu større disharmoni og ubehag i sig.

Følelser er energi der vil ud – dermed kan en af de bedste ting være, at give sig selv lov til at blive ked af det ved at græde eller vred ved at bokse ned i madrassen eller en pude. Råb og skrig og græd, hvis det er det, der skal til. Eller giv dig selv lov til at blive frustreret.

 

Du dør ikke, af ikke at spise i dag.

Men du kan få det værre af at tvinge mad i dig.
Der er ikke farligt at lytte til din krop og acceptere at lige nu, kan du ikke spise (og have tillid til, at du nok skal komme til at spise igen). Der sker ikke noget ved, at kroppen ikke får mad i en dag. Så længe du sover og får væske, kan kroppen klare sig længe uden mad. Det er ikke fordi jeg anbefaler at man faster og bare går helt i den anden grøft, men jeg skriver dette for at sige, at der ikke er nogen grund til at blive bange for, at man ikke har appetit.

Appetitten kommer ikke igen ved at man laver overgreb på sig selv og tvangsfodrer sig selv. Så er det bedre at vise omsorg og kærlighed for sig selv på andre måder, og så vil appetitten komme af sig selv igen på en helt naturlig måde. Kroppen er intelligent, og hvis du er der for dig selv, så vil den også komme på sporet igen af sig selv.

Tryghed er ligmed modtagelighed

Når vi er trygge så er vi også modtagelige. Vi slapper af og vi kan bedre mærke kroppens behov. Derfor er det vigtigste i denne situation altså: 1. tryghed og 2. at komme af med energien som gerne vil ud.
Derved vil din krop også helt af sig selv bedre kunne komme tilbage til et stadie, hvor du kan mærke at du både har behov og lyst til at spise!

Hvad gør du, når du mister appetitten?

Minimalistisk livsstil: Sådan gør du de praktiske opgaver mere overskuelige

Jeg kan ikke fordrage praktiske opgaver. Oprydning, rengøring, tøjvask, bad osv. Er jeg den eneste, som især ikke kan overskue det, når sindet koger over og man enten føler sig depressiv, angstfuld eller bekymret?
Det virker som det største bjerg at skulle bestige…

Heldigvis er praktiske opgaver en bagatel i forhold til vores psykiske velbefindende. Der er ikke noget vigtigere end hvordan vi psykisk har det – også selvom vasketøjet flyder og opvasken ikke er taget.

Selvfølgelig har de fysiske rammer jo også betydning for hvordan vi har det, men hvis vi kan overskue at det roder lidt og ikke er så opsat på at skulle ordne det hele på en gang, så er her nogle tips til, hvordan man kan strække alle de praktiske ting eller undgå dem.

Disse tips er også smarte, hvis man (ligesom mig) er interesseret i at leve mere minimalistisk og være bedre mod miljøet og samtidig til at gøre de praktiske opgaver overskuelige.


Oprydning og rengøring

I stedet for at vente til det hele sejler, så kan en god måde at komme rengøring og oprydning i forvejen være, at man simpelthen har færre ting.
Skil dig af med alle de ting, som ikke er noget du bruger dagligt eller ugentligt. Tingene skal have et formål, hvis det bare er til for at rode, så giv det til genbrug eller en ven.
Jo færre ting man har stående fremme (nips, bøger, lamper, møbler, tæpper osv) jo mere støv og derfor skal man også gøre mere rent.

Derudover kan man gøre det til en vane, at hver ting har sin plads og hver gang man opdager at der ligger noget som ikke er på sin plads, så lægger man det på plads.
Det samme gælder med rengøring. Du behøver ikke at gøre hovedrent hver uge, hvis du dagligt holder hjemmet pænt. Hvis du har lavet mad – så tag opvasken med det samme, eller gør som mig og vask op løbende – så imens jeg laver mad, og jeg fx venter på at dejen hæver eller maden er i ovnen, vasker jeg op imens.
Hvis du har brugt køkkenet, så inden du forladet det, tag en klud og tør fladerne af. Det tager ikke mere end 10 sekunder at gøre, og så undgår du at snavset hober sig op.

Hvis du ser støv eller krummer på gulvet men ikke vil støvsuge, så brug en lille kost og fejebakke og fej op der hvor det støver – så behøver du ikke støvsuge hele gulvet men kan fokusere på det sted der er værst.

 

Bad og personlig hygiejne

… er overvurderet. Jeg synes ikke det er rart at lugte grimt, men man behøver ikke at tage bad eller vaske hår hver dag. Man kan sagtens strække det, og nøjes med at vaske sig de nødvendige steder hvis man vil. Hvis kroppen er vant til at blive vasket med sæbe hver dag, så vænner den sig til det og man føler sig hurtigere beskidt. Omvendt kan man sagtens strække det, og kroppen vænner sig også til det.
Jeg har vasket mit hår én gang på 10 dage, fordi jeg er i gang med noo ‘poo-metoden, som handler om at skære helt ned på brug af shampoo. Det er både godt for miljøet men også for håret og hovedbunden.
For flere år siden stoppede jeg med at bruge deodorant, og siden da sveder og lugter jeg mindre, end da jeg brugte deodorant.


Tøjvask

Jeg har lært siden jeg var lille, at bare fordi en tøj får en plet, så skal den ikke til vask – så tager man en lille klat sæbe på eller bare varmt vand og gnider det mellem hænderne for at gnubbe pletten af. Alternativt kan man tage lidt edikke på pletten efterfulgt af lidt natron eller bagepulver – det er med til at opløse snavset/fedtet, derefter kan man børste pulveret væk, når pletten er tør.

Lugt til tøjet – hvis det lugter dårligt eller hvis det er meget beskidt, så smid det til vask og skift undertøj hver dag.
Men der er ingen grund til at tage et stykke tøj til vask, der lugter fint og som man kun har gået med en eller to gange. Gå med tøjet indtil det ikke lugter godt mere eller er meget beskidt. Så undgå du store bunker vasketøj.
Igen er det minimalistiske tip med at eje få ting godt, for jo mindre tøj du har jo mindre vaskebunker. Dog skal du så også vaske oftere.

3 trin til at omfavne dit ubehag

Jeg har før skrevet konkret om det at vise accept og empati for sig selv, som også hører under det at omfavne sig selv.
Her vil jeg komme ind på, de ting som jeg også beskriver i i mit kursus Bliv ven med din angst – Fra bekæmpelse til omfavnelse nemlig den tre-trins-proces det er, at få en ny tilgang til angst og andre svære følelser.

1. Bevidsthed

Bevidstheden deles op i fysisk og psykisk bevidsthed. Du bliver bevidst om, hvordan du mærker din krop og du skaber bevidsthed om hvad der sker i din psyke – hvilke tanker du har og hvilke følelser du har.

2. Tilladelse 

Ligeledes kan tilladelsen inddeles i to områder – ikke-gøren og accept.
Ikke-gøren handler om ikke at handle på de ting vi mærker, men modsat øve os i ikke at gøre noget, men blot være i det og observere, hvad der sker.
Accept handler om at kunne sige til sig selv, at det er okay at disse følelser kommer, også selvom man måske ikke har fred med det.

3. Empati 

Når vi kan have empati for vores ubehag, er vi skridtet videre, hvor vi faktisk kan nå et nyt niveau i vores bevidsthed og vores tilgang. Vi kan have fred med, at vi oplever et ubehag, fordi vi samtidig kan yde omsorg for os selv..
Egenomsorgen rækker ud til tre områder – den fysiske (vi nærer os selv), kognitive (hvor vi taler til os selv) og følelsesmæssige egenomsorg (vi giver plads og omsorg for følelserne)
Vi kan tage os selv alvorligt, vi kan se hvordan vi har det og vi kan have respekt for den proces. Vi har tålmodighed med os selv og lærer os selv at tage en dag af gangen og behandle os selv som det lille barn vi er indeni, som bare har brug for masser af rummelighed og accept.

Tag mit gratis kursus lige her.

Lav din egen værktøjskasse

Det er vigtigt at have sig en værktøjskasse, til når det hele brænder på eller til at gribe fat i, hvis man kan mærke at det hele snart begynder at brænde på. Så har man nogle fysiske og mentale værktøjer man kan bruge, for at hjælpe sig selv bedst muligt. 

Her er min værktøjskasse, jeg vil opfordre dig til at lave din egen – da vi alle har brug for forskellige hjælpemidler til at styrke og hjælpe på vores mentale situation.

Ligesom med en almindelig værktøjskasse, så kan man ikke bruge en skruetrækker til alt, nogle gange må man bruge en hammer eller en sav. På samme måde med denne værktøjskasse.

MIN VÆRKTØJSKASSE:

God kost.
Frisk luft.
Dagbog.
Aflys alt.
Bevægelse.
Vejrtrækning.
Skriv til en ven.
Sig nej.
Tag ørepropper i.
Tag sovemaske på.
Træk gardinerne for.
Læg dig ned.
Natur.
Tag et bad.
Hækling.
Sang og musik.
Gåtur.
Lav en kop te.
Madlavning.
Oprydning og udsmidning.
Ses med en ven.
Sid i solen.
Drik vand.
Koldt vand på håndled.
Massage.
Sid i lænestolen.
Græd.
Èn hånd på brystkassen og én hånd på maven.
Traumeøvelser (der kommer snart indlæg om dette).
Tag en lur.
Se serier og film.
Omfavnende bekræftelser (der kommer også indlæg om dette).

Hvad er dine tre bedste værktøj?