Ind til kernen #4

snail-271975_960_720

Alle mennesker kommer ud for oplevelser, som på den ene eller anden måde sårer dem, svigter dem eller skræmmer dem. Det behøver ikke være et decideret traume for at det påvirker os som menneske.

For ikke mange måneder siden, fik jeg et klart billede af hvordan min personlighed er opbygget, hvilke dele af mig selv jeg rummer og hvordan de ligger som tre lag rundt om mit kerneselv.
Kerne, svigt, overlevelse og facade.

Siden har jeg talt med min terapeut om mit billede af personlighedens tre lag og hun var faktisk meget enig i min beskrivelse af menneskets personlighed.
Derfor vil jeg lave en føljeton her på bloggen, hvor jeg i fire separate indlæg kommer ind på de fire områder i personligheden.

Facade
Facaden er endnu en flugt. Det er en flugt fra både svigtet og fra vores overlevelsesmekanismer. Facaden er også en overlevelsesmekanisme for ikke at skulle være i en sårbar position. Facaden er den del af os som også er vores falske selv – det er det modsatte af kernen og så alligevel så prøver vi at dyrke mange af de samme kvaliteter gennem facaden, som vi allerede har i vores indre kerne. F.eks. er facaden den som fortæller os at vi skal præstere, at vi skal være noget, eller at vi skal være på en bestemt måde. Facaden er den som har krav og forventninger til os, det er vores over-jeg og manifesteringen af alle de ting som vi føler eller oplever at andre mennesker pålægger os. Facaden er den falske side af os, men det er samtidig vores evne til at beskytte os selv mod smerten der ligger under.

De tre lag eksisterer både samtidig, afhængigt og uafhængigt af hinanden. Det er ikke sikkert at man mærker alle lagene på samme tid eller at man overhoved mærker dem, men jeg tror vi alle har lagene, på den ene eller anden måde.
I mit eget liv oplever jeg, at når min facade falder, kan jeg mærke min kerne mere rent. Jeg kan også mærke smerten og sorgen mere og mærke angsten mere rent. Jeg får bedre forståelse for og bevidsthed om, hvorfor jeg gør som jeg gør og hvad der trigger det ene eller det andet lag af min personlighed. Når jeg får bevidsthed om min angst og mine overlevelsesmekanismer mærker jeg også sorgen og svigtet og så mærker jeg mig selv mere rent, så mærker jeg barnet i mig, det rene og uskyldige, som lå under for svigtet.

At få større bevidsthed om de tre lag er med til at man begynder at mærke sin kerne mere rent og generelt at blive et mere bevidst menneske.

Hvordan mærker du facaden i dit liv?

 

Sådan er det at falde for en psykopat

flower-1322723_960_720.jpgOrdet psykopat får alarmklokkerne til at ringe i ens hoved, fordi man tænker på en morder eller en åbenlys syg person. Psykopater (eller narcissister) er eksperter i at manipulere, spille skuespil som ikke er til at se igennem og har ikke evnen til empati eller andre medmenneskelige følelser.

Jeg faldt for en psykopat for to år siden og jeg er stadig i processen med at komme mig over ham og med at forstå, at det ikke er mig, der er noget galt med.
Det var først da vi fik en flirt og der begyndte at ske underlige ting, at det gik op for mig, at han var psykopat og at jeg ikke var oprigtigt forelsket i mennesket inde bag, men at jeg var blevet manipuleret af hans måde at være på og at han havde evnen til at få mig til at blive ved at have følelser for ham, samtidig med at han fik mig til at tro, at jeg var hans eneste ene og han aldrig havde haft sådanne følelser for nogen før.

Hvis jeg begyndte at tvivle på, om ham eller vores relation, manipulerede han mig igen, ved at sige, at jeg var tosset, at jeg var alt for meget i mit hoved, at jeg skulle have tillid til ham. Hans ord sagde; “Stol på mig!” Hans handlinger sagde; “Du kan ikke stole på mig”. 

De følelser som huserede i mig i de måneder vi så hinanden var; forvirring, forelskelse, begær og så lidt mere forvirring. Jeg var dybt forvirret over hans handlinger og hans ord og hvor nemt jeg kunne gå fra at være vild med ham til at tvivle dybt på ham og være overbevist om, at han kun var ude på at bruge mig.

Under hele forløbet, var der en stemme i mig som sagde; du kan ikke stole på den mand.
Og i al den tid overbeviste jeg mig selv om, at det måtte være min frygt som talte. Men det var ikke min frygt, det var min sande stemme, som blev ved at prøve at få mig tilbage til virkeligheden. Den anden stemme sagde; “Giv ham nu en chance, han er jo bare et menneske. Der er noget godt i alle mennesker, giv ham du en chance til!”.

Han var god til at lade som om – han sagde, at han gik højt op i ligestilling, retfærdighed, medmenneskelighed og viste til tider sider af ham selv, hvor han var følsom.
Det viste sig bare, at alt han sagde, var en del af hans spil. Han var god til at lade som om, at han var menneskelig, men de eneste følelser han rigtig virkede til at udvise var magt, jalousi, begær og vrede.

Da han en dag begyndte at tale om vold og at han ikke ville tøve med at slå andre ned hvis de provokerede ham, var det som en engel der blev sendt fra himlen til mig.
Han havde talt over sig, han havde vist lidt af den side, som han ellers var så god til at gemme væk. Jeg kunne ikke fatte, hvad han lige havde sagt – men det var så tydeligt for mig, at der var noget grueligt galt og at relationen måtte stoppe med det samme.

Ekko – psykopatens offer
Når man taler om psykopater, må man også tale om psykopatens modpart – den sensitive, følende, empatiske, medmenneskelige og mere passive.
I den gamle græske fortælling om Narkissos er der jo Ekko. Ekko som bliver en forlængelse af Narkissos, som ikke rigtig har sit eget selv og som tror, at Narkissos elsker hende – fordi han kigger ned i vandet (hvor hun er) og han ser sit eget spejlbillede.

Man må huske, at psykopatens hjerne ikke har evnen til empati eller evnen til på nogen måde at sætte sig ind i andres sted. De er selvoptagede, ser kun sig selv alle vegne de kigger – og finder de en som Ekko, så er det ligesom at finde en person der er “ren” og som er uselvisk, hvorfor at psykopaten kan få lov at fylde det hele og bruge den anden som det passer ham. Hele relationen kommer til at handle om psykopaten, han har på ingen måde øje for, hvad modpartens behov er.

Hvad kan man gøre, for at undgå at falde for en psykopat?
Man kan…..

Øve sig i, at lytte til den stemme, som man ved er der, og som engang i mellem popper op og siger; “Der er noget grueligt galt”. Den stemme, må man for alt i verden lytte til. Hvis mavefornemmelsen siger, at der er noget galt, så er det nok fordi, der er noget galt.

Teste personen, ved at lægge mærke til hvordan han reagerer, når man taler om sig selv – lytter de virkelig – responderer de virkelig på det man siger? Derudover kan man også tale om nogle svære emner og se, om han virkelig viser empati overfor én. Man kan også prøve at give dem kritik/være uenig i dem (men på en ordentlig måde) og se hvordan de tager imod det. Psykopater har meget svært ved at håndtere når deres selv bliver truet – hvis man piller ved deres ego, vil de blive enten mopsede, vrede, prøve at få medlidenhed eller prøve at rette kritikken henimod dig – f.eks. ved at få det til at se ud som om, at det er din skyld.

Øve sig i, at lægge mærke til handlingerne istedet for kun at lytte til hans ord.

Arbejde med sig selv, f.eks. ved at blive bedre til at give sig selv opmærksomhed, tage rummet, tale om sig selv, sætte grænser, udvise behov osv.
En psykopat vil meget hurtig blive provokeret, når deres offer begynder at blive mere og mere deres egen person og løsrive sig fra dem.

Det tager lang tid at komme sig over en relation med en psykopat, fordi hele ens selvfølelse bliver forskruet, manipuleret med og brugt. Til sidst ender det med, at man har svært ved at mærke sig selv og man føler sig helt forvirret og måske vred eller uforståelig overfor, at man kunne falde for sådan en person.

Det er en god idé at prøve at være blid overfor sig selv, tillade sig selv at lade det tage den tid det tager at komme sig, ikke forcere det og huske sig selv på, at det var en psykopat man var faldet for.

Uopfyldte behov

cropped-waterlily-2358365_960_720.jpgI en meget tidlig alder følte jeg mig følelsesmæssigt forladt og uelsket, fordi jeg ikke blev set der hvor jeg var allermest sårbar og allermest mig.

Efter jeg begyndte at isolere mig selv, for 4-5 år siden og brugte sikkerhedsadfærd og undvigelsesadfærd for at forhindre mig selv i at føle angst – fastholdte jeg samtidig mig selv i den behovsløse tilstand – jeg har ikke brug for nogen, jeg har ikke nogle behov, der er ikke nogen der skal hjælpe mig, jeg kan klare mig selv. Disse overbevisninger tog jeg til mig meget tidligt. Det var dengang jeg erfarede, at når jeg havde et behov, så blev det ikke mødt. For det var min mors behov som kom først. Det var min mor der var barnet og jeg skulle være voksen og uafhængig. Så det blev jeg.

Jeg har klaret mig selv i så mange år – både fysisk og psykisk har jeg taget mig af mig selv, så godt jeg kunne. Men da jeg for et års tid siden for alvor begyndte at sætte mig selv først og lytte til mine behov, begyndte der at ske et skift. Først og fremmest er jeg den dag i dag blevet meget bedre til at være med angsten og give den lov til at være der. Det har gjort, at jeg har haft større mod på at se andre mennesker. Det at se andre mennesker har åbnet op for det behov som har været gemt af vejen i rigtig mange år. Pludselig har jeg erfaret at jeg bliver set, hørt, elsket og accepteret af verden. Jeg erfarer at jeg kan have tillid til verden og til mig selv, mit sind udvider sig – og ligeså føles det som om mit legeme gør – når jeg føler mig spejlet af andre. Det føles godt at være mig, lige dér.
Lige der bliver mit behov om at blive set og elsket mødt. Jeg bliver mødt og jeg suger det hele til mig og healer mit uopfyldte behov.

Men når jeg så er alene igen, så er der stadig åbnet op for behovet om at blive set og elsket, men der er ikke nogen. Fordi jeg er alene.
Det er dybt smertefuldt, utrygt og sørgmodigt at stå i behovet samtidig med at jeg erfarer at jeg ikke bliver set, elsket eller mødt – men at det modsatte sker – min verden lukker sig omkring mig, jeg har mistillid til mig selv og verden, alt virker sort og trist. Det føles som om jeg aldrig har været elsket og aldrig bliver det igen.
Selvom om rationelle siden af hjernen siger; “Du ved du har nogen der elsker dig, du skal jo også se nogen igen i morgen”, så sidder jeg fast i følelsen af det uopfyldte behov.

Dengang jeg var ryger og prøvede at stoppe, var denne følelse årsagen til, at jeg begyndte at ryge igen. Cigaretterne var blevet min tryghed, og da de blev taget væk kom behovet om at føle tryghed op i mig og jeg tyede til cigaretterne for at dulmle utrygheden.

Jeg har ikke røget i snart 2 år, men jeg får stadig lyst til – ikke cigaretten i sig selv, men – at føle mig tryg og elsket. Mit sind kan ikke engang rigtig sætte helt ord på, hvad det er som foregår når denne her utrygge følelse kommer op, da det er så gammel en følelse, at jeg dengang ikke havde ord for den – det var bare en fornemmelse.
Jeg havde godt nok ikke troet at jeg nogensinde skulle være det slags menneske, som havde brug for andre, som havde behov for at blive elsket, som havde behov for at blive set. Jeg har altid rost mig selv for, at jeg klarede mig helt selv og at jeg var så god til at være alene. Jeg vidste bare ikke, at det var fordi mit behov for at blive set og elsket var så langt væk, at det vitterligt føltes som om, det ikke længere var der!

I dag er sådan en dag, hvor jeg er dybt utryg og helt vildt deprimeret. Det er sådan en dag, hvor jeg ikke kan gøre noget for at få det anderledes (og inderst inde ved jeg jo også godt, at det ikke hjælper at ændre på, hvordan jeg har det).
Derfor skriver jeg. For det er det eneste som giver mig en følelse af, at jeg sætter ord på det, som er så svært at sætte ord på.

Ind til kernen #3

snail-271975_960_720

Alle mennesker kommer ud for oplevelser, som på den ene eller anden måde sårer dem, svigter dem eller skræmmer dem. Det behøver ikke være et decideret traume for at det påvirker os som menneske.

For ikke mange måneder siden, fik jeg et klart billede af hvordan min personlighed er opbygget, hvilke dele af mig selv jeg rummer og hvordan de ligger som tre lag rundt om mit kerneselv.
Kerne, svigt, overlevelse og facade.

Siden har jeg talt med min terapeut om mit billede af personlighedens tre lag og hun var faktisk meget enig i min beskrivelse af menneskets personlighed.
Derfor vil jeg lave en føljeton her på bloggen, hvor jeg i fire separate indlæg kommer ind på de fire områder i personligheden.

læs de andre dele herunder;
om kernen; del #1
om svigtet; del #2

Overlevelse

Overlevelsen er i bund og grund flugten fra det, som gør ondt – altså fra svigtet som har revet os væk fra vores kerne. Man skal huske, at alle lagene hænger sammen og det ene lag på en måde er en flugt fra det forrige.

At overleve smerterne fra svigtet kommer til udtryk på mange måder, f.eks. igennem angst, depression, personlighedsforstyrrelse eller stress. Det er altså en reaktion på, at der er nogle følelser vi ikke tager os af.

Da jeg begyndte at arbejde med min angst blev det klart for mig efter et par år, at min angst ikke bare betød, at jeg var bange, men at der underneden lå en dyb sorg og følelse af at være uelsket og værdiløs. Der lå et dybt sår indeni mig som blev ved at bløde og fordi jeg ikke havde evnen til at mærke svigtet og sorgen over svigtet, forblev jeg i overlevelsestilstanden – angsten. Nogle gange er det nemmere at føle angst eller føle intet (være deprimeret) eller føle stress, fordi det i det mindste enten holder os i gang, eller efterlader os i en form for choktilstand. Det er “bedre” end at mærke magtesløsheden over et svigt eller en sorg.

Når man begynder at arbejde med sin angst, depression, stress osv. vil der for det meste komme følelser op fra fortiden, følelser som er gemt væk og som kan være årsagen til, at man lider i nuet. Jo mere man begynder at arbejde med svigtet jo større sandsynlighed er der også for, at man vil begynde at opleve en ændring i sin lidelse.

#1 grund til ikke at kæmpe


DSC_0760Du skal kæmpe for det! Bliv ved med at kæmp! Du må ikke give op!

Forslagene er mange, når det kommer til, hvordan vi skal forholde os til de udfordringer vi har i vores liv. Det mest almindelige råd man får, er at man skal blive ved med at kæmpe. Kæmp for dit liv, kæmp for din lykke, kæmp, kæmp, kæmp. 

Jeg har kæmpet i mange år, og det har ikke ledt nogle steder hen, tværtimod er jeg blevet mere ulykkelig, mere rådvild og mere magtesløs.

For mig er der forskel på at kæmpe og på at mærke værdifuldheden i mit liv. Er jeg i kontakt med værdifuldheden i mit liv, så er jeg i kontakt med, hvad der er vigtigt for mig og mit ønske om at være der for mig selv, hjælpe mig selv og støtte mig selv erstatter idéen om at kæmpe.

Det at kæmpe er i mine øjne blevet til synonym med at køre mig selv ned, presse mig selv, stresse mig selv og med følelsen af hårdhed.

Det er det modsatte jeg har dyrket i mit liv, nemlig at lære at blive blid, kærlig og tålmodig over for mig selv. Når jeg kæmper, fastholder jeg mig i en gørens-tilstand hvor jeg skal kæmpe mig ud af en svær situation, hvorimod blidhed og kærlighed over for situationen handler om en værens-tilstand.

Det er blevet det vigtigste for mig – at være med det, der er, og den væren opstår, når jeg kan slippe modstanden mod det ubehag jeg oplever og dermed slippe behovet for at kæmpe.

Hvis du har lyst til at læse den, har jeg skrevet en e-bog guide om at lære at være med det, der er – den hedder “Sådan lærer du at få empati for dig selv” og kan downloades gratis her.

Gratis e-bøger

poppy-2310189_960_720
På det seneste er jeg mere interesseret i, at skrive dybdegående tekster omkring angst, selvudvikling, mindfulness osv.

Derfor er jeg begyndt at skrive korte e-bøger, som fungerer som en form for guide, med gode råd.
Der er fire forskellige e-bøger under fanen “Download” her på siden. Og de er helt gratis!
Jeg tager meget gerne i mod forslag til andre emner at skrive om, eller ris og ros i forhold til e-bøgerne. 

Her er titlerne på de e-bøger jeg indtil videre har lavet:

“Lær at leve og tyde dine drømme”
– 6 skridt til at blive en god drømmetyder

“Bliv ven med din angst”
– 10 råd til dit arbejde med angsten

“Din guide til angsteksponering”
– 9 øvelser til at komme i gang med angsteksponering

“Sådan lærer du, at få empati for dig selv”
– 5 råd til at lære at være med det, der er

Gå ind på fanen “Download” her på siden og tryk på titlen under billedet, for at downloade pdf-filen gratis.

12 film og serier om angst mm.

woman-570883_960_720.jpgFilm, hvor hovedpersonen er uperfekt eller har et kaotisk liv, er for mig film som er opløftende også selvom det er fiktion. 

Her er en liste over nogle film eller serier, hvori emner som angst, depression, psykiske lidelser eller ensomhed optræder.

1. Broken English, 2007
En dramafilm med Parker Posey som hovedrolleindehaver. Jeg har set filmen en del gange (fordi den er god og sjov) før det gik op for mig, at hun led af angst. Hun tager angstdæmpende medicin, drikker og ryger en del og er egentlig ret ensom, fordi alle omring hende har fundet en partner. Der er endda også en scene hvor hun får et pludselig angstanfald.
Det er ikke ligefrem en filmperle, men jeg synes alligevel meget godt den beskriver de facader vi har i livet og ulykkeligheden nedenunder. Hun er neurotisk og ensom og det kommer meget præcist til udtryk i filmen.

2. Numb, 2007
Drama/komedie med Matthew Perry i hovedrollen.
Denne film er god, fordi der både er alvorlige, sjove og romantiske temaer. Perry’s karakter bliver diagnosticeret med depression og depersonaliserings lidelse (læs mit indlæg her om, hvordan det er, at depersonalisere)
Han er angst for at sige ordet “død”, fordi han er bange for at faderen da vil dø. Han gemmer sig i sin lejlighed, om kommer ikke rigtig ud af sin seng. Men han møder også en pige og skal forholde sig til det. Han oplever både angst, depression, stress, depersonalisering og et nervesammenbrud.

3. GIRLS, 2012
Drama/komedie-serie af og med Lena Dunham. Alle karakterene er uperfekte (menneskelige) og har deres forskellige udfordringer. F.eks. har hovedrollen OCD og en af dem er misbruger.

4. Go On, 2012
Komedie-serie med Matthew Perry som hovedrollen. Serien er på én sæson og handler om en sorggruppe og deres forskellige historier og udfordringer. Perry’s karakter har mistet sin kone og er i en proces med at komme sig over tabet.
Der er en del socialt akavede mennesker i gruppen og serien laver lidt sjov med de emner, som kan være svære at tale om.

5. Adaptation, 2002
Drama/komedie med Nicolas Cage i rollen som forfatter. Karakteren lider af social angst og det kommer meget tydeligt igennem, bl.a. ved at man hører hans indre angsttanker.

6. Nerve, 2011
Drama/romantik. En ung mand med social angst tilmelder sig et eksperiment, hvor han skal lære at eksponere sig selv i forskellige situationer (læs min gratis e-bog “Din guide til angstekponering” her). Han bliver også forelsket, hvilket sikkert også hjælper ham – kærlighed gør os modige!

7. Adam, 2009
Drama/romantik med Hugh Dancy. Karakteren lider af Aspergers Syndrom og har lige mistet sin far. Jeg ser en del ligheder mellem social angst og autisme/Aspergers. Hovedpersonen er genert, akavet og anderledes og har kun én ven, som er hans meget ældre kollega.

8. Lars and the Real Girl, 2007
Drama/komedie med Ryan Gosling i hovedrollen. Han bor i et hus og holder sig meget til sig selv – er også genert og socialt akavet. En dag dropper han op hos sin bror og svigerindes hus, med sin kæreste – en lolitadukke – som han behandler som et rigtigt menneske. Fantastisk velspillet film om angst, ensomhed, skizofreni og hallucinationer.

9. Speak, 2004
Drama med Kristen Stewart i hovedrollen, som en pige der kommer tilbage til skolen efter ferien, med en mistet evne til at tale. Langsom finder man ud af, hvorfor hun ikke taler mere. Det er en god film, fordi vi ser elementer af ensomhed, isolation og den smertelige hemmelighed hun bærer. Man ser tydeligt hvor uskyldig og knækket hun er blevet og hvor meget hun bærer på.

10. Romantics Anonymous, 2010
Drama/komedie. Fransk film om to introverte/følsomme/angste mennesker, som bliver forelskede og skal finde ud af det sammen.

11. Her, 2013
Drama/komedie med Joaquin Phoenix i hovedrollen som en introvert og ensom mand, som bliver forelsket i sit styresystem (Scarlett Johansson).

12. The Big Bang Theory, 2007
Komedie-serie om nogle kloge, nørdede og lidt socialt akavede mænd. Jim Parsons spiller Sheldon som både har forskellige typer angst bl.a. OCD og nok også er lidt autistisk. Kunal Nayaar spiller Raj som har social angst og som i nogle af afsnittene også dater en pige med social angst.

13. Mozart and the Whale, 2005
Drama/komedie med Josh Hartnett i hovedrollen. To unge mennesker med Aspergers syndrom bliver forelskede. Rigtig sød og god film om at være modig for kærligheden.

14. Seinfeld, 1989
Komedie-serie med og af bl.a. Jerry Seinfeld. Vi følger en gruppe venner i New York som alle er små-neurotiske og kommer ud for alverdens sjove, akavede og mærkelige situationer.



Har du set nogle af ovenstående film/serier?
Og kan du anbefale andre med samme temaer?