Er du styret af skam?

Hvad er skam?….  Det er sådan en underlig størrelse, og noget vi så sjældent taler om. Ikke desto mindre, så er det noget som er en del af vores alles liv, på en eller anden måde – uanset om vi er klar over det eller ej. 

Skam kommer til udtryk på to forskellige måder – to yderligheder.
Enten tror vi, at vi er “Gud” (overpræstation) eller også tror vi at vi er et undermenneske (underpræstation).

Skam er en ubehagelig og ubærlig følelse, som de færreste mennesker mærker og er i kontakt med, men der er en grund til at den er der, den kommer som resultat af den fejlspejling vi har mødt i vores liv – alle de gange hvor vi ikke er blevet holdt af, værdsat og har haft betydning. Derfor betyder det, at når vi er styret af skam, så er vi i gang med at gøre noget for at komme væk fra skammen…  

Fordi skam handler om at vi føler os uværdige, uelskede, forkerte, ikke gode nok osv., så kan det være svært at være, fordi det vil betyde at vi skal være med disse følelser af at føle os forkerte og ikke gode nok, uden betydning og uden værdi.

Derfor er der mange som gør noget, for at kompensere for skamfølelsen, uden at de egentlig er klar over, at det er skammen som trækker i snorene.
Det er ofte fordi, det virker som om der ikke er nogen anden måde at leve på, end ved at gøre en hel masse. 

Det kan både komme til udtryk ved at vi presser os selv meget, at vi gerne vil præstere og være “på” hele tiden. Måske vil vi gerne hjælpe andre konstant, men mærker aldrig rigtig indad i os selv. Vi er hele tiden i gang med at gøre noget, for på den måde kan vi abstrahere os selv fra skamfølelsen og ved at præstere en hel masse, på den ene eller anden måde, kan vi føle at vi er noget.
Vi vil gerne gøre en masse i vores liv, være noget for andre, være den perfekte forælder, barn, kæreste, søster, bror, ansat. Vi tror, at ved at gøre så er vi noget værd og sådan holdes skammen på afstand.

Vi kan sørge for at få gode karakterer i skolen, gøre vores arbejde til perfektion, så der ikke er en finger at sætte på det, hele tiden være ovenpå og et overskudsmenneske – og tro at vi skal være som en Gud – et perfekt menneske, som aldrig træder forkert.

I den anden ende har vi underpræstationen, vi gør os selv mindre end vi er, fordi vi føler så stor skam over os selv, at vi har opgivet at prøve på at gøre noget som helst, for at være gode nok. Så vi føler os som et offer, vi kan aldrig gøre noget rigtigt, vi kan ligeså godt stoppe med at prøve, for det bliver aldrig godt nok. Vi træder på os selv, skubber os selv ned i sandet, og gør os selv endnu mindre betydningsfulde end vi er.

Vi kan måske også have tendens til at underpræstere på alle mulige andre områder i vores liv, ikke gøre nogen indsats nogle steder, fordi vi føler så stor værdiløshed, at vi ikke gider gøre et forsøg på noget mere. Vi tænker, at folk alligevel tænker dårligt om os, så vi kan ligeså godt bare melde os helt ud.

Der kan også komme en ligegyldighed overfor os selv og andre, en manglende evne til at gøre noget eller til at tage os af os selv. Vi tænker lavt om os selv, og hver gang omverdenen spejler os i denne følelse, så bliver vi bare bekræftet i vores manglende værdi og dermed sidder vi fast.

På samme måde som den overpræsterende person sidder fast i et mønster, fordi hver gang man bliver spejlet i sin overpræstation, så er der et sted i en, hvor man føler at man har haft succes, og dermed bliver man ved og overpræstere måske endnu mere end før, også for at opretholde sin identitet som overpræsterende menneske.

Som overpræsterende menneske er det endnu sværere at vise verden sin skrøbelighed og følelse af mindreværd, fordi alle omkring en ser dette over-menneske, som altid klarer sig så godt, og hvis de skulle se bare et glimt af ens mindreværd, så ville de løbe skrigende væk, derfor gør man alt hvad man kan for at kamuflere sit mindreværd, på den måde fastholder man sig selv i dette mønster og man kan sørge for at der altid er nogle mennesker som man kan bruge, så man føler sig “god nok”.

Men det er ikke en vedvarende følelse af at være god nok. For ligesom en narkoman der har brug for sit fix, har overpræsterende personer brug for bekræftelse fra omverdenen som et konstant fix, for at dulme skammen.

Den adfærd som vi får, kommer fordi vi forsøger at holde skammen væk, fordi den netop er så svær at mærke. De tegn som kan være på, at vi er styret af skam er:

1. At udskamme andre
Når vi udskammer andre, gør vi andre mennesker mindre, vi træder på dem, gør grin med dem, kritiserer dem, hånliggør dem eller prøver at gøre deres lykke mindre.
På den måde kan vi hele tiden sørge for at gøre os selv bedre, større og mere værdifulde, tror vi.
Det modsatte sker – for når vi udskammer andre, er vi med til at fastholde skammen i os selv, det er ikke en måde at forløse skammen på.

2. Gøren, gøren, gøren
Som beskrevet ovenover, når vi gør en hel masse i vores liv, så er det en måde hvorpå vi hele tiden kan holde os selv i gang, hele tiden være et skridt foran, hele tiden have noget nyt at hive op af lommen, så kan vi sørge for at vi aldrig rigtig mærker os selv eller andre, men hele tiden er i gang med at gøre for at overkompensere for vores følelse af at have et kæmpe tomrum indeni.

3. At gøre os selv mindre, selvudslettelse, selvmordstanker
Hvis vi føler, at vi aldrig burde være blevet født, at vi er forkerte på bunden og aldrig kommer til at blive “gode nok til verden”. At vi ville ønske vi kunne grave os ned, forsvinde væk – at det at udslette os selv, enten fysisk eller psykisk, er det eneste der kan få skammen til at stoppe. 

4. Skamløshed: ligegyldighed, manglende empati og medfølelse
En manglende empati bunder i en manglende evne til at forstå sin egen sårbarhed, forstå alvoren i den smerte vi bærer på, en manglende evne til at se sig selv i øjnene som barn, og have medfølelse for det lille menneske.
Det handler også om at kunne have empati for andre, at kunne sætte sig i andres sted og forstå andres sårbarhed, andres indre lille barn, som er skrøbeligt og sårbart. At kunne føle med et andet menneske.
Empati og medfølelse, for en selv og andre, handler om at føle, og fordi skammen er så smertefuld at mærke, er det nemmere at lukke helt af for følelserne, og derved kan vi både holde skammen væk og mister evnen til at mærke empati og medfølelse.
Vi bliver næsten umenneskelige, vi kan blive næsten kolde og ligeglade med både os selv og andre, og mister kontakten til vores egen menneskelighed. For at skulle mærke menneskeligheden ville betyde at skulle mærke skammen. 

5. Fysisk og psykisk vold, vrede, kontrol og bekæmpelse 
Når vi kan kontrollere os selv, andre, vores omgivelser og hele tiden kan bekæmpe både vores egne og andres følelser, men også igennem fysisk og psykisk vold, uanset om det er i hjemmet, i offentligheden, i krig og lignende, så kan vi manifestere vores skam til en vrede overfor andre.
Så handler det ikke længere om, at det er os der hader os selv, fordi vi føler os skamfulde over dem vi er, men så kan vi transformere det til at det er andre der er noget galt med. Så er det pludselig et had til andre.
Det er derfor nogen slår ihjel. Skammen er så stor og så skjult, at den eneste måde den kan bekæmpes på, er ved at slå et andet menneske ihjel, et menneske som måske for morderen repræsenterer skammen i dem selv, sårbarheden, mindreværdet osv.
Selvhad er også skam og selvhad bliver nogle gange til et had overfor andre mennesker, eller en måde at bekæmpe et ubehag som er så stort i os selv, at vi ikke kan magte det, og derfor går det udover andre.

Er du styret af skam?

8 ting du ikke vidste kan reducere din angst

1. Mindre indtag af koffein 
Kaffe, energidrikke, sort og grøn te indeholder bl.a. koffein og koffein er med til at påvirke centralnervesystemet.
Derfor kan indtagelse af koffein være med til at påvirke vores angst og være med til at forværre den. Højt koffeinindtag kan gøre ikke-angste mennesker mere udsatte for at mærke angstlignende symptomer.
Derfor kan det være en god idé at skære ned eller at droppe koffeinen helt.
Jeg havde en periode hvor jeg skar koffeinen helt væk i en måned og oplevede en kæmpe forskel i min angst, den var ikke nær så voldsom som før. Nu er jeg tilbage til at drikke kaffe, men jeg nøjes med en kop om dagen, og det føler jeg mig ikke synderligt påvirket af.

2. Høje doser c-vitamin 
I en periode tog jeg høje doser c-vitamin – dette er ikke farligt, kroppen udskiller blot de vitaminer som den ikke optager.
Men jeg mærkede en drastisk forandring i min angst, der skulle meget mere til, før jeg kom “op i det røde felt” med angsten, jeg følte større ro og grounding i mig selv. 

3. Magnesium
Magnesium er blandt andet med til at påvirke nervesystemet og da det er nervesystemet som enten sætter vores krop i alarmberedskab eller i bero, så kan vi ved at tage magnesium skabe større balance i vores nervesystem og dermed i vores angst. 

4. Mere umættet fedt, mindre mættet fedt
Hver gang jeg har spist animalsk fedt, får jeg med det samme meget hjertebanken og vejrtrækningsproblemer og årsagen til det tror jeg er, at det ligesom tomme kalorier er med til at blodsukkeret stiger hurtigt og falder hurtigt, og det giver en stressreaktion i kroppen som minder om angst. Umættet fedt, gode olier, fisk, avocado og nødder er rigtig godt for os og godt for vores hjerner!

5. Mad, der får dit blodsukker til at stige og dale jævnt
Fremfor tomme kalorier, der får dit blodsukker til at stige og falde drastisk. Når vi spiser mad der giver os et ustabilt blodsukker, så får kroppen sig et lille chok, og det dalende og stigende blodsukker kan gøre at vi mærker nogle symptomer som kunne minde os om angst – hjertebanken, høj puls, åndedrætsproblemer og svimmelhed. 

6. Bevægelse 
Bevægelse og motion frigiver lykkehormoner, det tror jeg mange af os ved. Ligesom mange andre aktiviteter som handler om at bruge kroppen eller give slip i kroppen, er bevægelse ligesåvel godt fordi det er forløsende for kroppen at blive sat i bevægelse og vores krop lærer også at en høj puls er normalt og ikke farligt, ligesom at angsten ikke er farlig når den giver os høj puls. 

7. At græde 
Det er forløsende at give sig selv lov til at græde og angsten er med til at vi spænder op i kroppen, dermed kan en god tudetur være med til at give slip på spændingerne og give slip på forsøget på at holde sammen, være på vagt og bekæmpe og derimod bare lade det hele flyde.

8. Høje doser Omega 3-fedtsyrer
Undersøgelser har vist at høje doser af Omega 3-fedtsyrer, kan være med til at reducere angst og depression. Jeg er netop selv gået i gang med at tage det, og er spændt på at se om det virker. Der er ingen undersøgelser der viser at et almindeligt indtag, har nogen effekt på depression og angst.

Jeg kan ikke få det bedre, jeg kan kun få det værre

Mit fokus har i lang tid været på, at jeg skulle få det bedre. Jeg skulle blive rask, jeg skulle være fri af angsten, jeg skulle kunne gøre alt det som jeg ikke kunne på grund af angsten. Men jeg er begyndt at indse, at det ikke kommer til at ske, og det er faktisk okay.

Min angst er opstået på grund af barndomstraumer, på grund af meget stress, utryghed og mistillid igennem hele mit liv. Mit system er blevet så udkørt, så nedkørt – at jeg har udviklet stor skamfølelse overmig selv og derudover angst.

Derfor er mit fokus også nu på et andet sted end at få det bedre. Jeg har fokus på, ikke at udsætte mig selv for noget, som forværrer min angst, stress, skamfølelse og vælger at sige nej til de ting, mennesker eller situationer, som er med til at forværre den tilstand jeg konstant er i.

På grund af at have været så udsat i så mange år, er jeg nu ude på kanten, og her skal jeg nok være resten af mit liv. I en sårbar tilstand, en nemt-påvirkelig-tilstand, en tilstand hvor jeg mærker både de svære følelser og de smukke følelser, en tilstand hvor jeg er meget i kontakt med mig selv, hvor jeg ikke forlader det barn som er indeni mig, som har brug for tryghed, men også en tilstand, hvor hvis jeg udsætter mig selv for noget, som gør mig endnu mere utryg, meget nemt vil komme til at falde ud over kanten, og blive endnu mere påvirkelig overfor stressfaktorer og angsttriggere.

Derfor finder jeg fred i at vide, at jeg er et sårbart og skrøbeligt menneske, og det er der intet galt i. Jeg finder tryghed i, at jeg skal passe på mig selv, give mig selv tryghed, omsorg, tillid og kærlighed. At jeg ikke behøver at stræbe efter at blive noget mere, bedre eller andet end det jeg er lige nu og her. At jeg ikke skal have et mål ude i fremtiden, som jeg kan bevæge mig mod, men i stedet være taknemmelig for at være den jeg er i dette sekund. Passe på mig selv, sige nej når jeg har brug for at sætte grænser, sige ja, når jeg kan mærke jeg har brug for noget, vise mig selv, beskytte mig selv, gå ud af min comfortzone, gå ind i min comfortzone.

Intet er mere rigtigt eller mere forkert, så længe jeg har mig selv med.

Hvad er psykisk vold og hvordan opdager vi det?

Psykisk vold kan både opstå i hjemmet, i barn-voksen-relationen, i parforhold, venskaber, på arbejdspladsen, i køen i Netto. Der ikke nogen grænser for, hvor psykisk vold kan opstå henne og i hvilke relationer. 

Fysisk vold er mere håndgribeligt, selvom jeg også mener, at man kan blive ligeså meget i tvivl, om det, der sker er forkert, hvis man fx er blevet manipuleret så meget af krænkeren, at man er overbevist om, at volden har et formål.

Hvis man er kærester med en psykisk voldelig mand eller kvinde, kan de overbevise én om, at man selv har bedt om deres adfærd, at man er skyldig i at blive udsat for denne vold, fordi man har gjort noget forkert.

Men for at gøre det helt klart, så er fysisk og psykisk vold aldrig løsningen og det vil altid være forkert.

Ofre for fysisk vold, kan skjule skaderne ved fx at dække de områder der har taget skade med tøj eller med makeup. De kan tage et smil på og man ville aldrig kunne vide, at det menneske var blevet udsat for fysisk vold. Fysisk vold kan også være noget der ikke sætter fysiske spor på kroppen, fx hvis man bliver fastholdt.
Fysisk vold efterlader både fysiske og psykiske mén.

Det samme gør sig gældende med ofre for psykisk vold. Den psykiske vold er endnu nemmere at skjule, fordi der ikke er nødvendigvis er nogle fysiske tegn på volden. Den psykiske vold sætter sig ofte helt inde i det indre og sætter sig fast i selvfølelsen.

Ligeså snart der er en fysisk handling som går ud over offeret rent fysisk, så kan man bedre forstå det, hvor en psykisk handling som går ud over offeret psykisk, er svær at gribe fat i. Psykisk vold kan være psykisk terror som fortsætter i mange år, som kan gøre at offeret til sidst “vænner sig” til volden og han/hun ikke kan se, hvad der sker.

Fysisk vold er strafbart. Det er psykisk vold ikke.

Psykisk vold kan fx være:
at blive råbt/skreget af
at blive kaldt skældsord og talt ned til
at blive ignoreret eller efterladt
at hånliggøre eller udstille
mobning
at blive manipuleret med og hjernevasket
at blive udskammet og skyldig-gjort

Hvordan man man genkende ofre for psykisk vold?

Det handler ikke kun om at lægge mærke til, mennesker som yder psykisk vold mod andre, men mest af alt mod dem, hvor volden går ud over. Det er dem som er udsatte og som har brug for tryghed og tillid, og at vide at de ikke gør noget forkert.

Man kan kigge på trivslen hos andre mennesker, lægge mærke til hvordan de har det. Vores relationer har så stor betydning for vores generelle trivsel, så hvis vi oplever psykisk vold i en eller flere af vores relationer, så vil det også påvirke vores generelle trivsel og selvfølelse.

Psykisk vold kan også manifestere sig på den måde, at offeret bliver så plaget af det, at han/hun ikke har bevidsthed om det men derimod enten bliver selvdestruktiv eller destruktiv mod andre. Det kan være at han/hun projicerer alt den skade fra volden over på andre, og volden dermed fortsætter til andre relationer.

Bliver du selv udsat for psykisk vold?

Den nemmeste måde at lægge mærke til, om man selv bliver udsat for psykisk vold, er at se på de relationer man er i – både venner, familie, kolleger, chefer og lignende. Psykisk vold kan opstå alle steder.
Se på, hvordan de mennesker i dit liv påvirker dig, hvordan de får dig til at føle med dig selv? Forsøger de at køre dig ned eller bygge dig op?
Kan du tale med vedkommende om hans/hendes adfærd?

Hvordan tror du vi allerbedst kan genkende psykisk vold?

Hvad er psykiske traumer?

Hvad vil det sige, at være udsat for et psykisk traume? Hvordan kommer et psykisk traume til udtryk både i situationen og efterfølgende? Og kan man heale det igen?

Hvad er et psykisk traume?

Ifølge ordbogen er et psykisk traume, når vi bliver udsat for noget akut uventet og chokerende. Noget overvældende, som vi i situationen ikke kan rumme og hvor vi dermed bliver chokerede og magtesløse – dette chok sætter sig i kroppen efterfølgende, og er årsag til at mange kan gå i årevis med efterreaktionerne af traumet.

Længerevarende traumer kan fx være lang sygdom, omsorgssvigt, indespærring, vanrøgt, fysisk/psykisk voldelige forhold eller krig.

Korterevarende traumer, som er enkeltstående episoder, kan fx være et trafikuheld, et overfald eller en voldtægt.

Det ene eller andet traume er i sig selv ikke mere eller mindre traumatiserende end det andet. Traumets grad afhænger både af hvem der udsættes for traumet, om det er et barn eller en voksen og om han/hun går med det lang tid uden at han/hun får hjælp eller om der måske med det samme er hjælp og trøst at hente.

Psykisk vold

Når vi taler psykiske traumer må vi også tale psykisk vold, som kan være meget abstrakt at tale om, fordi det kan være svært at vide, om man bliver udsat for det – især hvis man har været i et langt psykisk voldeligt forhold eller er opvokset med psykisk vold.
Man kan vænne sig så meget til  noget, at man ikke ved, hvad man bliver udsat for, og at det man bliver udsat for er forkert.

Der er stor forskel på konsekvenserne alt efter, om der tages hånd om den psykiske vold

Hvis fx en forælder har råbt og skreget af barnet, vil barnet ofte føle skyld og skam. Børns hjerner er endnu under udvikling og barnet er ekstremt modtagelig overfor input. “Forældre ved bedst” vil et barn altid tænke, og dermed sætter den psykiske vold sig også på den måde, at barnet vil tro, at han/hun har gjort noget galt og vil med tiden føle at han/hun er forkert. Dette sætter en dyb skamfølelse i barnet over tid, en skamfølelse som er svær at gøre noget ved. Mere om dette længere nede.

Situationen ville være anderledes, hvis der var blevet taget hånd om barnet og om den psykiske vold efterfølgende. Det nytter ikke noget, at forælderen undskylder sin opførsel og fejer den væk med en “Jeg mente det ikke sådan”, “Det var fordi du gjorde xxx”, “Hvis bare du havde gjort xxx, så havde jeg ikke råbt af dig.”,  “Lad nu være at overreagere”. “Alle forældre råber af deres børn”. “Er jeg virkelig så slem?”

For barnet vil enten afreagere på den psykiske vold ved at “give igen” udadtil: græde, skrige, råbe eller vil skabe mindst mulig konflikt ved at trække sig ind i sig selv.

Hvis forælderen derimod havde håndteret situationen anderledes og havde taget ansvar for den psykiske vold han/hun havde pådraget barnet, havde situationen måske set anderledes ud.

Noget andet ville udspille sig hvis forælderen havde sat sig ned med barnet bagefter og sagt: “Det jeg lige gjorde der, det var ikke okay. For det var ikke din skyld. Det er mig som har et problem med min vrede. Jeg er virkelig ked af, jeg gjorde dig bange. Det må du virkelig undskylde. Det var meget forkert af mig at råbe af dig. Jeg vil gøre hvad jeg kan, for at det ikke sker igen”.

Havde forælderen sagt overstående havde han/hun sat sig i en sårbar position og faktisk taget “skylden” på sig. Dermed er forælderen også en god rollemodel for barnet, fordi han/hun: 1. tager ansvar for sig selv og sine følelser, 2. viser, at det er okay at være sårbar og 3. viser at det er okay at indrømme og begå fejl.

Ved det modsatte tilfælde bliver situationen pludselig til barnets ansvar, til barnets følelser, til barnets skyld. Dermed kan barnet bære rundt på skyld og skam resten af sit liv, fordi forælderen ikke har selvindsigt, ansvar eller ikke tør at indrømme, at de har begået en fejl.

Dermed ikke sagt, at “bare” fordi at forælderen efterfølgende tager ansvar for sin opførsel,  så er situationen ikke traumatiserende, for det kan den sagtens stadig være.
Men der er helt klart bedre mulighed for, at barnet udvikler en sundere selvfølelse og mindre skam og skyld, end det barn, hvis forælder ikke tager ansvar for sin adfærd.

Derfor er det så vigtigt, at hvis det sker at man bliver psykisk voldelig overfor et andet menneske, at man kan tage ansvaret på sig, tage skylden på sig og dermed kan være med til at opveje den ulighed, der er blevet skabt.

Som beskrevet ovenover, så er traumer i barndommen utroligt skadende for barnet, fordi at det er med til at påvirke barnets udvikling af selvfølelse, identitet, følelse af værd, tillid og tryghed. Hvis der foregår psykisk vold og dermed psykisk utryghed og mistillid, er det altså et miljø barnet vokser op i. Et miljø hvor han/hun skal være på vagt, ikke kan være helt tryg, skal passe på sig selv hele tiden og får en usund og utryg tilknytning til andre mennesker.

Psykiske traumer giver skamfølelse – skamfølelse giver livslange udfordringer

Det efterlader også barnet med en skamfølelse og skyldfølelse som han/hun skal bære rundt på også som voksen. En skamfølelse, som kan sætte dybe spor i relationer, arbejdsliv, selvfølelse, evnen til at sætte grænser, evnen til at mærke sig selv osv. Skamfølelsen er en form for infektion som spreder sig til alle områder af ens liv – uanset om man er bevidst om den eller ej.

Skamfølelsen kommer, fordi barnet gentagne gange har oplevet, at blive udsat for psykisk vold, og dermed begynder at tro på, at det er hans/hendes skyld og at han/hun fortjener denne behandling. På sigt bliver det til en tro på, at han/hun er forkert og ikke bare gør noget forkert. Dermed bliver selvfølelsen så svag, at han/hun tror på, at han/hun er skamfuld fra inderst til yderst.


Hvis du er vidne til psykisk vold 

Hvis du er vidne til, at et andet menneske påfører andre psykisk skade, og du ser eller ved at gerningsmanden (uanset om det er en forælder, partner eller fremmed) ikke efterfølgende tager ansvar for sin opførsel, så kan man næsten være sikker på at man har at gøre med et menneske, som ikke kan finde ud af at se sig selv udefra. Et menneske som ikke kan se, at han/hun gør noget forkert og gør skade på andre.

Derfor vil jeg ikke anbefale at du taler med gerningsmanden, men i stedet retter dit fokus mod offeret, for det er offeret, som har brug for støtte og hjælp.

Offeret har brug for at der er nogen, hvis ikke gerningsmanden, så en anden, der opvejer den ulighed, den forkerthed som personen har fået påført.
Du kan gøre en kæmpe forskel, ved at træde ind og tale med dette menneske, for at være den støttende stemme, som minder offeret om, at han/hun ikke er den skyldige og at det er gerningsmanden, som opfører sig uhensigtsmæssigt.

Det er vigtigt at der er nogen – uanset hvem det er – som kan være med til at neutralisere situationen, sådan så offeret ikke går derfra med kæmpemæssig skyld og skam.

Vi kan ikke “gøre det hele godt”, men vi kan være med til at gøre noget godtVi kan være med til at gøre bare en lille smule, for at forsikre vedkommende om, at det der skete var forkert og at det ikke var hans/hendes skyld.

Det er vigtigt at vi viser forståelse og empati overfor dette menneske og imødekommer hans/hendes følelser og situation, frem for at prøve at fjerne skylden – for den vil nok være der uanset hvad, men vi kan være rummelige og empatiske og give offeret det som gerningsmanden ikke kunne finde ud af at give.

Det er vigtigt altid at være på offerets side og ikke gerningsmanden, for offeret er i forvejen så udsat og tror så meget på, at det må være hans/hendes skyld. Offeret har brug for al den støtte han/hun kan få.

Hjælp til traumeramte

Hvis du har været udsat for et kortere eller længerevarende traume, så er der heldigvis meget hjælp at hente. Uanset hvor langt tid det er siden traumet skete.

Jeg har selv haft meget glæde af Somatic Experiencing (udviklet af Peter Levine) som er en traumeterapi, hvor man lærer at håndtere traumet på en ny måde. Blandt andet lærer man grounding for bedre at kunne være i sig selv og man lærer at håndtere de følelser der relaterer sig til traumet.

Hvis du har været udsat for længerevarende traumer, kan det også være at du har Kompleks PTSD.

Der findes et utal af forskellige traumeterapier, alt efter hvad man har været udsat for. Derudover kan jeg anbefale EFT Tapping og fysiske øvelser, som er beregnet til at forløse traumer.

7 råd til mere energi & mindre udmattelse

De mørke dage er over os og jeg kan godt mærke det – også selvom solen og det milde vejr også kommer indimellem. Vi er kommet ind i vintertiden – de lange nætter og korte dage.

Det er de her dage, hvor jeg oplever at efter frokost daler mit energiniveau drastisk. Det føles som om at klokken allerede er sengetid, også selvom det stadig er lyst udenfor.

Pludselig er det som om en stor, sort og tung sky hænger over mit hoved og jeg har mest lyst til at krybe under den varme dyne og sove.

Det gjorde jeg i dag – lagde mig hen i sengen for at tage den der middagslur, som jeg har hørt andre tale så godt om, men ligeså snart jeg ligger mig kan jeg ikke falde til ro og det virker til at jeg bliver endnu mere søvnig efterfølgende.

Nogen der har et godt tip til at sove middagslur?? 

Jeg synes egentlig det der er allerbedst er, at have nogle tricks til, hvordan man kan få mere energi, sådan så man har noget at huske sig selv på at gøre, når trætheden melder sig.

1. Bevægelse 
Blot et par strækøvelser og et par yogastillinger var nok til at jeg følte mig lidt mere vågen i det. Man behøver ikke være medlem i Fitness-centret for at bevæge sig.

2. Frisk luft
Frisk luft til hjernen er altafgørende for ens sundhed, om det så er at åbne et vindue op bare, for at få luft ind.

3. Nærende mad
Det handler også lige så meget om at forebygge trætheden, fx ved at spise mere nærende mad, flere grøntsager, drikke nok med væske og tygge sin mad.

4. Sollys
Også selvom man måske er på arbejde i dagtimerne eller indendørs, så kan man sagtens gå ud i pauserne og få bare 5 minutters solskin (hvis solen er fremme), alternativt kan man måske anskaffe sig en lysterapilampe (jeg har dog ikke selv prøvet sådan en). Men vi ved D-vitamin er godt, om ikke andet kan man tage det som tilskud.

5. Vitamin(tilskud)
Få undersøgt om du mangler nogle vitaminer eller begynd med en mulitvitamin. Det kan også hjælpe at spise mere frugt og grønt og se om det hjælper.

6. Få gang i tarmene
Hvis der ikke er gang i maven og man ikke kommer på toilettet i lang tid, kan det påvirke en på mange områder og bl.a. i form af hovedpine, træthed, udmattelse mm. Derfor er det vigtigt både for ens energi men også overordnede sundhed, at komme på toilettet regelmæssigt. Husk fibre, væske og motion for at få gang i maven.

7. Sauna
Når jeg går i sauna, føler jeg at jeg bliver genopbygget indefra. Min krop bliver udrenset og varmet igennem og jeg føler mig næsten født på ny når jeg går derfra.