Sådan er det at have erytrofobi

At have erytrofobi betyder at være angst for at rødme eller at være angst for farven rød. Somme tider vil de to hænge sammen.

Da min erytrofobi begyndte, optog fobien næsten al min opmærksomhed og hvis nogen nævnte farven rød, sagde noget var rødt, eller hvis nogen omkring mig talte om at rødme, så stivnede jeg fuldstændig. Det var som om jeg holdt vejret, og tænkte; “Så! Lige om lidt siger de; Nåh ja, ej du er også helt rød i hovedet, ha ha”. En erytrofobs værste mareridt – at nogen ser og/eller kommenterer ens rødmen, for det gør det altid værre, og man frygter derfor det sker endnu mere end før.

10 om erytrofobi
Der er sikkert forskel på, hvordan og hvornår ens fobi opstår, men min opstod i alle tilfælde. Både med fremmede og med venner og familie.
Her er nogle punkter, som fortæller hvordan det er (for mig), at have erytrofobi.

1. Hvordan føles det?
Udover tankerne som følger med angsten, for at blive rød i hovedet, følger også den intense varme som man føler stiger til hovedet. Det føles som om ens hoved skal eksplodere, nogengange kan det dunke helt vildt eller stikke i huden og man ser sig selv udefra og tænker, at man er fuldstændig kogende rød i ansigtet. Samtidig føler man sig også angst, så man kan blive svedig, rystende, med hurtig hjertebanken, tør mund og svimmelhed.
Følelsen af at være bange for at rødme, føles så intens og invaliderende, at man får lyst til at flygte ud af sin egen krop eller at grave sig ned med det samme. Man kan ikke holde ud at blive i det. Det er så ubehagelig en oplevelse, fordi rødmen, ofte modsat angsten, er synlig for alle og enhver.

2. Udefrakommende ser kun en brøkdel af, hvad der opleves indadtil
Det føles meget voldsomt at føle at man rødmer og rødmen bare bliver ved at stige i intensitet og at man ikke kan bakke ud af det. Men det pudsige er, at når jeg har følt at nu har jeg bare været kogende rød i ansigtet, har det slet ikke været så rødt som jeg forestillede mig det. Dog, uanset om man rødmer eller ej, så er angsten for at rødme så altoverskyggende, at selvom folk fysisk ikke kan se det, så føler man sig stadig overvældet af den følelsesmæssige og fysiske oplevelse det er.

3. At se sig selv
Jeg kunne ikke kigge mig selv i spejlet, se mig selv på webcam-video (f.eks. i forbindelse med Skype) eller sidde overfor nogen, jeg følte mig overvåget. Det undgik jeg fuldstændigt. Jeg kunne faktisk ikke klare, hvis nogen kiggede på mig, talte til mig, spurgte mig om noget, pegede på mig, rettede opmærksomheden mod mig eller på andre måde fik det til at handle om mig. Jeg ville gerne være usynlig.

4. Nogle gange er erytrofobi og andre angstlidelser arvelige
Jeg fandt ud af, at min far også havde social fobi og blev rød i hovedet som ung. Det var en hel lettelse at vide, at han også baksede med samme problemer som mig. Derudover fortalte han mig for nogle år siden, da vi talte om det med at være angst for at rødme; “At du rødmer, siger bare at du er et levende, åndende væsen”.

5. Det føles som en ond cirkel
Grunden til, at jeg har erytrofobi, er fordi jeg føler mig uperfekt, skamfuld og forkert og jeg frygter at folk kan se det. Når jeg rødmer, så føler jeg at jeg er “afsløret” som uperfekt, skamfuld og forkert og at folk ser ned på mig. Det er en meget ond cirkel, for ofte når man rødmer, så bliver det ikke taget i mod med accept eller med en simpel “vi lader som ingenting”-attitude. Jeg har haft lidt for meget (dårlig) erfaring med, at folk synes det er sjovt at udstille mig, gøre grin med mig og påpege rødmen. Hvis de bare vidste, hvad der lå under den uskyldige rødmen.

6. Årsager til erytrofobi og rødmen
Forskere ved stadig ikke den præcise grund til, at mennesket har evnen til at rødme, men der er masser af teorier. Der menes dog, at det med at rødme er med til at vi mellemmenneskeligt kan fornemme, om andre er til at stole på og det er også et tegn til omverdenen om, at den person som rødmer, enten har gjort noget skamfuldt, umoralsk eller er skyldig i noget.
Jeg har nok fået erytrofobi, fordi når jeg fik opmærksomhed som barn, så følte jeg mig ofte udskældt, udstillet eller gjort til nar.

7. Undvigelsesadfærd og isolering
Den største årsag til, at jeg har fået undvigelsesadfærd, er på grund af min erytrofobi. Jeg gik til ekstremerne i forhold til at undvige at blive angst.
Jeg kunne ikke holde til, at sidde ved middagsbordet og sidde og tale om vind og vejr og pludselig bryde ud i fuldkommen rødmen og angst. Derfor rejste jeg mig og gik hen for at hente noget i køkkenet, før jeg kom tilbage og kunne sætte mig igen og have mere ro.
Jeg begyndte også at solbade meget voldsomt uden solcreme, dvs. jeg gik bevidst efter faktisk at blive rød i huden, måske lidt en pudsig strategi – jeg kunne også bare være begyndt at dække mit ansigt med makeup, men jeg tænkte; “Hvis mit ansigt altid er rødt, så er det jo bare normaltilstanden, og så lægger folk nok ikke mærke til det, når jeg så rødmer”. Jeg begyndte også at dyrke meget motion inden spisetid, når vi spiste sammen, for så var min puls oppe og jeg var svedig. På den måde kom jeg i en tilstand som mindede om angsten og hvis jeg så skulle blive angst, så havde jeg en god grund til sveden, rødmen og den tørre mund – jeg havde lige dyrket masser motion jo!
Senere hen, da jeg flyttede i egen lejlighed isolerede jeg mig stort set i to år, hvor jeg meget sjældent så andre mennesker, af den årsag at jeg var bange for at blive rød i hovedet og blive stemplet som det her forkerte menneske, jeg følte mig som.

8. Frustration og magtesløshed
Man føler en kæmpe frustration over at rødme, fordi a) det ikke er noget man kan styre – det er uden for ens kontrol og b) man ofte rødmer i situationer, hvor man tænker at det er upassende, fordi der udadtil ikke er noget at blive rød i hovedet over. Og det leder mig videre til punkt 9.

9. Man er ikke nødvendigvis flov
Folk tror ofte, fejlagtigt, at man må være flov, fordi man rødmer. Dog kan man opleve at føle sig flov over at man rødmer, når det jo er en intern følelse, som får en til at rødme. Rødmen er også et af symptomerne på (social) angst og kan altså udvikle sig til en angst for at rødme, på samme måde som mange angstramte oplever angst for angsten. Meget kan trigge rødmen, alt fra et ansigtsudtryk, et ord, en kommentar, et spørgsmål eller noget som kommer helt uventet.

10. Det, der har hjulpet min erytrofobi
Jeg har stadig erytrofobi, men jeg føler det er dalet meget de seneste par år. Det, som har hjulpet mig, har været at være accepterende overfor mine følelser, både min følelse af at være skamfuld, uperfekt, forkert og unormal, men også selve angsten for at rødme.
Derudover har jeg sagt til mig selv; “Du må godt rødme.”
I årevis har jeg jo flygtet fra det og prøvet at undgå det og det gjorde det hele meget værre, for angsten steg indeni mig. Jeg blev bare mere og mere bange for, at jeg skulle rødme.
Jeg behøver ikke at forklare mig selv, når jeg bliver rød i hovedet og det er okay at være fuldstændig rød i hovedet og fuldstændig skamfuld – jeg skal ikke gøre noget for at fjerne rødmen eller at komme væk, den må godt være der.

Jeg kan også finde på, at sige til mig selv; “Jeg forventer at blive så rød i hovedet som overhoved muligt, jeg forventer at jeg er kogende rød i hovedet, hele tiden mens jeg er [et eller andet tilfældigt sted]”.
Når man forventer det, fremfor at frygte det – så er man forberedt og så giver man også sig selv lov til at blive rød i hovedet.

Jeg siger også til mig selv, at det bare viser at jeg er menneskelig, det viser også at jeg er til at stole på, at jeg er et troværdigt menneske, et menneske som ikke fører sig frem og prøver at være noget jeg ikke er – det er totalt uskyldigt, ærligt, lige på og ægte. Mere menneskeligt bliver det ikke.
Vil jeg egentlig hellere være sådan en person, som altid er bleg i ansigtet, som aldrig får røde kinder eller spættet hals? En person som nærmest er skamløs, følelsesløs – som ikke reagerer på noget? Næ, egentlig ikke. Jeg vil hellere være menneske. Og sjovt nok, jo mere jeg kan tillade mig selv at blive kogende rød i hovedet og sige til mig selv; “Det er HELT okay, du bliver rød i hovedet, du skal ikke være noget andet, end det du er. Du må GODT blive rød i hovedet. Du må godt føle dig forkert og skamfuld”, jo mere føler jeg mig også okay som jeg er og kan give mig selv og den rødmen lov til at være der, og jo mere daler angsten for den også for – ja, jeg inviterer jo stort set rødmen og angsten ind i mit liv, frem for at prøve at holde den væk.

Læs mit andet indlæg om erytrofobi her.

3 thoughts on “Sådan er det at have erytrofobi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s