7 former for angstbehandling

At behandle angst, handler i ligeså høj grad om, at få en ny (og mere hensigtsmæssig) livsstil, og ikke bare om, at få teknikker til at fjerne angsten.

I årenes løb har jeg prøvet lidt af hvert, når det kommer til angstbehandling. Jeg har gået hos både psykologer og psykoterapeuter. Jeg har taget naturmedicin og brugt aromaterapi, samt meditation og åndedrætsteknikker, alt sammen i sidste ende for at skabe mig et liv og en hverdag, hvor jeg kommer helt ned i gear – det er det som jeg har oplevet har virket allerbedst, nemlig at lære at kunne slappe af.

Her er en liste over nogle bestemte, velkendte behandlingsformer, hvorved man kan arbejde med angsten og sin krop. Alle punkter vil løbende få sit eget indlæg her på bloggen.

1. Afslapning
Afslapning betyder at man bringer sit system i ro, i hviletilstand eller i normaltilstand – alt efter hvor højt ens system kører. Det kan man opnå ved hjælp af flere forskellige ting. Man kan begynde at spise mere rent og grønt, drikke nok med væske, lave afspændingsøvelser, få massage, dyrke motion eller yoga, meditere, være i naturen eller blot øve sig i at bevæge sig langsommere igennem dagen. Der vil komme et separat indlæg omhandlende dette. Jeg kan også anbefale at drikke urtete eller grøn te, da det har en afslappende effekt. Teen indeholder aminosyrer som giver den afslappende effekt og theanin som påvirker alfabølgerne i hjernen, sådan at man slapper af. Samtidig ændrer theaninen også indholdet af serotonin og dopamin i hjernen, som altså påvirker vore stemningsleje.

2. Samtaleterapi
Jeg har gået hos både psykologer og psykoterapeuter og jeg foretrækker helt klart psykoterapeuter, det har jeg skrevet om i dette indlæg. Samtaleterapi kan man få mange steder, både hos uddannede og uuddannede. Det går ud på at tale om de ting som er svære og fx få værktøjer, råd, hjælp og støtte til de udfordringer man går igennem. Mange misforstår samtaleterapi, og tror at det bare handler om at snakke – det gør det langt fra. Det handler meget om at skabe en tillidsfuld relation med behandleren, at man føler man kan stole på vedkommende og at man føler sig spejlet, set og værdifuld i relationen – det gør, at de ting man taler om nemmere bliver healet, fordi der er nogen som ser og rummer det.

3. Eksponering
Det handler i bund og grund om, bevidst at udsætte sig selv for det, man frygter. Det er meget vigtigt at tage små skridt, og kun starte med noget som giver mild angst, fremfor noget der overvælder en. Man kan evt. sætte et tal ud for situationen, fx fra 0-10, hvor 10 er den maximale angstfølelse. Hvis man vælger en situation som slet ikke er angstprovokerende, så får man ikke noget ud af det, så man skal alligevel udfordre sig selv – men pas på, ikke at overdrive det. Hvert skridt må gentages mange gange. Det siges, at ved eksponeringsøvelser, vil man kunne se store fremskridt efter blot 3 måneder, hvis man øver sig nogle gange om ugen, som minimum. Det vil også være en god idé at få en ven eller et familiemedlem indover, fortælle hvad du kunne tænke dig at øve dig i, og få denne person med dig, så du måske føler dig mere tryg. Se det som at skulle lære et nyt sprog eller lære at gøre noget for første gang, det kræver øvelse, opmærksomhed og gentagelse. Jeg plejer at sige til mig selv, inden en angsteksponering; Det er ikke for alvor, det er bare en “tester”. Det tager meget af frygten af til at starte med, fordi man så sætter lave forventninger til sig selv.

4. Drømmearbejde
Drømmearbejde har jeg brugt og bruger jeg stadig rigtig meget tid på. Det har altid interesseret mig, hvorfor jeg drømmer som jeg gør, og hvorfor nogle symboler og genstande går igen. Man kan finde meget information om det i bøger og på nettet, samt på hjemmesider under drømmesymboler. Det er rigtigt godt at have sin notesbog klar om morgenen, så man hurtigt kan skrive ned, hvad man har drømt, og så er det også vigtigt at fortolke drømmene på sin egen måde. Hvad symboliserer denne genstand for dig? Hvad føles svært for dig, for tiden? Er der noget bestemt der har fyldt i dit liv på det seneste? Er gode spørgsmål at stille sig selv.
Grunden til, at drømmearbejde hjælper som en behandlingsform er, at det hjælper os til at forstå hvilke problematikker vi benægter og hvad vi frygter og det kan hjælpe os med at løsne op de uhelede sår vi går rundt med.

5. Tro og spiritualitet
Jeg mener, at det kan være en vigtig faktor i ens liv, at dyrke tro eller spiritualitet, hvis det altså er den vej man ønsker at gå. Ikke alle tror på mere mellem himmel og jord, men hvis man gør, hvis man tror på en gud eller på en helhed i Universet, så kan det helt sikkert være med til at give en tryghed i sig selv. Ligeledes kan troen på karma eller på at der er en mening med alting, være med til at hjælpe en.
Jeg vil ikke kalde mig selv spirituel, men jeg fascineres og drives meget imod i sær den buddhistiske tankegang. Jeg var engang kristen, men det er jeg ikke længere, men i sær spiritualitet er med til at give en følelse af, at man ikke er alene og at vi alle er forbundne, eller det kan være en trøst at føle at man kan bede til en gud eller til Universet. Somme tider er det nødvendigvis ikke noget hokus pokus, men der kan det være en lærerig ting at stille et spørgsmål ud til verden/til sig selv, og føle svaret i sig selv. Jeg synes tro og spiritualitet er en personlig ting og noget som vi skal acceptere ved hinanden, hvis det føles rigtigt så er det da fantastisk, uanset hvad andre mener om det.

6. Naturmedicin
Lægemedicin har jeg aldrig taget noget af, men i løbet af mit angstforløb har jeg undersøgt mange forskellige former for naturmedicin, da de oftes ikke har nogle bivirkninger, eller i hvert fald ikke har skadelige (eller længerevarende) bivirkninger. Nedenfor vil jeg skrive om, hvilken naturmedicin jeg har benyttet mig af.
Baldrian kan købes i Matas og helsekosten. Baldriandråber er naturmedicin mod søvnløshed (og stress). Men søvnløshed kan også indtræde når man har angst  eller stress og baldriandråber er også anbefalet til folk med angst. Dråberne vil gøre dig mere afslappet, men ikke voldsomt eller gøre dig søvnig. Det er ikke farligt at tage, men det er noget man skal tage inden for en kortere periode, hvorefter man skal stoppe. Der anbefales at dråberne tages i 3 uger og at man så stpper. Der er ikke nogen udtrapning eller nogle bivirkninger udover at det kan gøre én træt eller sløv. Det er individuelt, hvordan det vil virke på én
Kava er også en plante, og det er noget naturfolk bruger som et narkotikum, men i mindre mængder har det ikke virkning som et narkotikum. Det er ligesom baldrian et sløvende middel. Jeg tog det i pilleform, men jeg husker ikke at jeg mærkede en drastisk forskel. Jeg synes faktisk baldrian virker bedre. Kava skulle hjælpe på både stress, angst og depression. Jeg ved ikke hvor man kan købe kava, da jeg købte det i New Zealand. Men spørg evt. i en helsekost.
Bachs blomstermedicin er blevet brugt meget, meget længe. Det er udtræk fra blomster, som siges at have en meget god og helt naturlig virkning. Jeg har taget mange forskellige dråber, fra forskellige blomster, men man kan købe en flaske i Matas eller helsekosten, som hedder Bachs Rescue. Det hjælper mod stress og angst og er ligesom de to andre et afslappende middel. Når man tager dråber oralt, er det bedst hvis man drypper dem under tungen, og helst holder dem der så længe man kan, inden man synker.

7. Aromaterapi

Æteriske olier siges at have en helt vild effekt på angst, stress og depression. De kan simpelthen hjælpe på ens humør og afslapning. Aromaterapi er nok en af de vigtigste midler jeg har brugt til at dæmpe min angst og få ro i mit system. Da jeg rejste i Australien undersøgte jeg rigtigt meget om forskellige æteriske olier, og jeg købte flere forskellige som jeg fx dryppede på håndleddet og duftede til. Dråberne kan også gnides på hals, nakke, ansigt, hår o bryst – sådan så man indånder det i løbet af dagen.
I helsekosten kan man købe små bøtter med skruelåg som afhjælper forskellige ting så som søvnløshed, stress eller som kan give balance. På spasteder, i sauna og hos massøren, bliver der allerede brugt disse duftolier, da de har forskellig virkning. F.eks. har citrus en opkvikkende effekt (f.eks. brugt i forbindelse med depression, for at opløfte humøret), mens andre, især blomsterdufte som lavendel og rose har en afslappende effekt. De olier som gør os mere rolige, kan lindre hjertebanken, nedsætte åndedrættet og generelt mindske anspændthed.
Af æteriske olier, som hjælper mod stress, angst og depression kan jeg anbefale: lavendel, rose, patchuli, kamille og mynte.
Husk altid at tal med din læge, så du er sikker på, at det ikke er farligt for dig at tage det givende naturmedicin/æteriske olier. (Æteriske olier skal ikke indtages oralt men smøres på huden eller opblandes i fx din hudcreme)
Uanset hvad er naturmedicin meget mildt og er meget mere naturligt og uskadeligt end lægemedicin.

De fysiske ting vi kan gøre, få ro på systemet, motionere, spise sundt, bruge aromaterapi osv. kan ikke stå alene. På den anden side, er det heller ikke altid nok at arbejde med sit indre, hvis vi spiser meget usundt og vores krop er stresset. Man må både inddrage krop og sind, når man arbejder med sin angst.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.