Angstens budskab #2

Følelsen af værdiløshed er faktisk følelsen af ikke at blive mødt i sin værdifuldhed

Det er ikke dårligt eller forkert, at føle sig angst.
Alligevel føler vi os totalt værdiløse og utilstrækkelige når vi får angst.

I virkeligheden er angst er erkendelse af, at vi er fuldkommen værdifulde som de mennesker vi er, men at vi har lært at det var trygt at flygte ind i denne følelse af værdiløshed. At føle sig værdifuld er en utryg og ukendt følelse.
Angsten er døren indtil erkendelsen af, at vi er ren kærlighed, lys og helt igennem værdifulde skabninger.

Som beskrevet i dette indlæg, om at bryde kontakten til en forælder, forestiller jeg mig ligeledes i forhold til værdifuldheden et stort, smukt træ som et symbol på mig.
Et træ der er skabt i fuldkommen værdifuldhed, men som jeg ikke har vandet, som ikke er blevet set i sin værdifuldhed. Et træ jeg har forladt for at skulle vande alle de andres træer. Nu opdager jeg at mit træ har behov for at blive vandet. Jeg har brug for at anerkende mig træ, mig selv, for at lære at jeg er værdig og at ingen kan tage det fra mig.
Jeg kender så godt følelsen af at være værdiløs, nu har jeg brug for at lære følelsen af at være værdifuld og at jeg altid har været værdifuld.

Værdiløshed er blot en mangel på noget. Det er ikke noget som skal fjernes eller fixes, men noget som skal fyldes op med kærlighed og accept for, hvem vi er.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.