Angstens budskab #4

Angsten lærer os, at vokse som menneske 

Som jeg gør meget klart i mine indlæg, så tror jeg ikke på at angsten er noget der skal fjernes. Jeg ser angsten som en gave (også selvom det ofte føles som en pestilens) og noget som kan lære os en hel del. Det er også derfor jeg taler om, at blive ven med sin angst. Jeg tror det handler om at lære at kunne give slip på den, gå igennem ubehaget, i stedet for at komme sig over det. Men igen, det er forskelligt fra person til person, hvad vi har behov for i forhold til angsten.

De fleste vil nok gerne tilbage til deres “gamle selv”, til før de oplevede angsten. Hvor jeg derimod ser angsten som en læreproces som udvikler mig som menneske, lærer kompetencer til at rumme mig selv (ikke bare i forhold til angsten, men i forhold til alle de følelser jeg oplever), til at lære at kapere livets op- og især nedture, blive bedre til at have sunde relationer til andre mennesker, blive mere sand overfor mig selv og andre og leve et mere og mere autentisk liv.

Jeg tror, problemet ofte kan være, at mange glemmer at der er en årsag til, at angsten er kommet, og hvis vi kan finde ud af, hvorfor angsten er kommet kan vi finde en vej igennem angsten, så tror jeg faktisk at den kan hjælpe os – lade os vokse som menneske så vi kan begynde at føle at vi lever et mere meningsfuldt liv, end hvis vi aldrig ledte efter svaret.

Det er det, jeg føler angsten har lært mig.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.