3 årsager til, at angsteksponering ikke virker

Alle de “kloge hoveder”, fortæller dig, at angsteksponering er det eneste der virker mod angst. Og det er nok rigtigt nok, men I mine øjne mangler der også virkelig meget information om, hvornår og hvorfor det virker og hvorfor det ikke gør!

Jeg begyndte at få angst i slutningen af 2010. Allerede et år senere, begyndte jeg at tvinge mig selv til at blive i en situation, som gjorde mig angst, fordi jeg havde læst at det var det eneste, som virkede.
Men jeg fik det ikke bedre af det. Jeg blev stadig angst, jeg frygtede stadig at angsten kom og hele min krop spændte op, når jeg befandt mig i en angstfuld situation. Ja, det blev næsten værre af, at jeg begyndte at eksponere mig selv for angsten.

Set i bakspejlet forstår jeg nu, hvorfor min angsteksponering ikke virkede.

1. Jeg pressede og tvang mig selv

Både psykologer og læger skrev om, at man skulle gå ud af sin comfortzone og tvinge sig selv til at være i angsten, for at erfare at den ikke var farlig. Også mine venner sagde til mig; “bare tving dig selv til at være social”. I situationen føltes intet af det godt for mig, men jeg vidste jeg måtte gøre det, hvis jeg ville af med angsten.
Nu kan jeg se, hvordan det gjorde alting værre at jeg både nægtede at lytte til mig selv og at jeg samtidig lyttede til hvad andre sagde jeg skulle gøre, også selvom det føltes forkert. For som jeg sad der og tvang mig selv til at blive i situationen, så forsvandt angsten da på et tidspunkt. Men, så sad jeg endnu der og frygtede hvornår den ville komme igen. Frygten for angsten blev ved, og dermed blev angsten ved, også når man skulle tro den var væk!

2. Jeg havde ikke kontakt til min indre kerne

Der var ingen del af mig som sagde; “det er okay, du bliver angst nu. Du må godt blive angst, du må godt være usikker og anspændt, der er ikke noget forkert eller galt i det. Bare giv dig selv lov til at være som du er nu – fuldkommen angst og panisk”. Der var ingen accept af det, der skete, der var ingen empati for det, ingen forståelse for det, ingen ufordømmelse og kærlig omfavnelse af mig selv, jeg var selvkritisk, skamfuld og bange for angsten. Hvis jeg havde brugt min energi på at mærke ind i mig selv og lytte til mig selv, sige de her bekræftelser til mig selv, bekræftelser i at jeg godt måtte mærke angsten og at det var helt okay at blive angst, så ville angsteksponeringen havde været meget mere effektiv.

3. Jeg kunne ikke slappe af

Som sagt, så sad jeg igennem hele situationen og spændte op. Det var sådan at jeg efterfølgende havde ondt i kroppen, fordi alle mine muskler spændte sammen – hvilket er helt naturligt når man oplever intens frygt eller angst. Jeg var jo på vagt. Derfor var også min krop på vagt og i overlevelsestilstand.
Hvis jeg allerførst havde fokuseret på, ikke at eksponere mig selv for angsten, men derimod trække mig mere tilbage og øve mig i at slappe af (også når jeg ikke var i en angstfuld situation) så ville jeg have haft større evne til at slappe af situationen.

Læs min gratis e-bog “Din guide til angsteksponering” lige her.

One thought on “3 årsager til, at angsteksponering ikke virker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s