Respons til andres kommentarer om angst

Folk, som ikke selv har haft angst eller været invalideret af det, kan have meget svært ved at forstå en. Jeg har fået mange dumme kommentarer i tidens løb, så her er en liste over det jeg ønskede jeg kunne have sagt som respons dengang.

“Der er ikke noget at være bange for!”
– “Jo, jeg er bange for angsten. Det føles som en social død, når jeg får angst”

“Du ligner ikke en der har angst”
– “Nej, jeg ved godt man ikke kan se det på mig, men det kan jeg ikke styre om man kan eller ikke kan. Det er umuligt for andre at kunne se og føle, hvad der sker indeni mig”

“Der sker jo ikke noget ved at få angst”
– “Jeg forstår godt du siger det, men der sker rigtig meget indeni mig som er meget ubærligt for mig, og det at du siger at du ikke har noget problem med det, gør ikke at jeg så har mindre angst – det handler om min egen indstilling”

“Jeg tænker ikke dårligere om dig”
– “Det føler jeg heller ikke du gør, men jeg tænker dårligt om mig selv og derfor er angsten stadig ubehagelig”

“Bare pres dig selv til at være social”
– “Det har jeg ikke lyst til og det hjælper mig ikke til at få det bedre”

“Hvad skal jeg gøre?”
– “Du skal ikke gøre noget, bare være dig og respektere når jeg sætter grænser og lytter til mine behov”

One thought on “Respons til andres kommentarer om angst

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.