Lær at tackle angst og depression

Dette indlæg er skrevet fredag d. 1. september.
I dag tager jeg til Middelfart og i morgen begynder et instruktørkursus, hvor jeg bliver uddannet i at undervise unge mellem 15-25 år i kurset “Lær at tackle angst og depression” i Gladsaxe kommune.

Tilbage i april måned sad jeg og ledte efter arbejde – både lønnet og frivilligt. Jeg ønskede at finde noget, som talte til mig. Som talte til den slags arbejde, som jeg ønsker at lave; at hjælpe andre og at kunne bruge mig selv i det arbejde. Da faldt jeg over et jobopslag om at blive frivillig instruktør på et kursus baseret på peer-to-peer, hvor mennesker med erfaring med angst og depression kommer til at arbejde med og undervise andre med angst og depression.
Da jeg læste det, vidste jeg med det samme, at jeg skulle søge det og til jobsamtalen havde jeg en rigtig god fornemmelse af, at det var lige noget for mig.

For at blive instruktør på kurset Lær at tackle, skal man selv først tage kurset. Det var 7 onsdage, 2,5 time, hvor man samledes på Ungecentret i Gladsaxe, sammen med en gruppe andre unge med enten angst, depression eller begge dele. Det var en helt utrolig oplevelse, og også meget grænseoverskridende. Det var grænseoverskridende at være i centrum og det var grænseoverskridende at sidde og tale om sin angst med andre, samtidig med at man faktisk følte sig angst. Men det var en fuldstændig fantastisk oplevelse og hver gang jeg gik derfra følte jeg mit lettet, glad og at jeg hørte til i den gruppe.

På kurset underviste to unge mænd. Der skal altid være to frivillige på kurset – hvilket jeg også tror er rart, hvis man f.eks. som jeg har angst og finder det en udfordring at stå foran en gruppe mennesker og holde oplæg.

Det er helt sikkert, at denne oplevelse kan give mig rigtig meget, bl.a. kan jeg lære det med at skulle undervise og tale foran en gruppe mennesker og lære at være i en gruppe og lære at kunne slappe af i det. Derudover får jeg endnu mere erfaring med at hjælpe unge med angst og derudover en masse faglig viden indenfor angst og forebyggelse af den.

Jeg er både spændt, nervøs og meget interesseret i at finde ud af, hvordan instruktørkurset kommer til at være. Det er to weekender, denne og næste, og det er fra morgen til aften. Det bliver utroligt intenst, men jeg kan berolige mig med, at resten af menneskene der nok har det på helt samme måde. Og så skal jeg slappe rigtig godt af mandagen efter kurset.

Hav en rigtig dejlig uge!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s