Angstens budskab #6

Angsten lærer os, at lytte til vores tanker, krop og følelser og at have tillid til det, som sker. 

Når vi oplever angst eller frygt, kan vi få et behov for at bevæge os og komme væk. Dette behov er naturligt og er vigtigt at lytte til. Det er vigtigt at give efter for kroppens automatiske behov for at bevæge sig – det er præcis hvad dyrene gør (som jeg har skrevet om i dette indlæg om frygt og angst). Dyrene ryster, fordi frygten bevæger sig som bølger igennem kroppen og tilsidst forsvinder.

I stedet for at lytte til vores krop og give efter for dette automatiske behov for at bevæge os, når angsten kommer, lukker vi os ned i frygt. Vi tvinger os selv til at samle os sammen, forblive i situationen, køre videre og udholde.
Det kan blive meget skadeligt at gøre og det kan gøre os mere angste.

Kropsterapeuten Peter Levine siger, ligesom mange andre, at når vi oplever frygt er der meget energi som bevæger sig i vores krop. Energi som dyrene automatisk og naturligt giver slip på ved bl.a. at ryste, skælve og trække vejret dybt. På denne måde skaber dyrets krop balance i det autonomiske nervesystem (det parasympatiske og sympatiske nervesystem – altså, reguleringen mellem kroppens evne til at slappe af og dens evne til at få høj energi til at flygte/kæmpe/stivne).

Mennesker giver ikke slip på energien. Energien ophober sig i kroppen og bliver noget negativt og ubehageligt. Frygten bliver til angst.
Jeg tror, at fordi vi mennesker har evnen til at tænke, føle skam, fordømmelse og frygt over vores kropslige fornemmelser, har vi svært ved at have tillid til kroppen og især i ængstlige situationer. Det er meget almindeligt at vi føler det er unormalt eller forkert at give efter for kroppens reaktioner og lade kroppen gøre dens arbejde.
Vi har så stort et behov for kontrol over vores krop, tanker og følelser, men det er umuligt at blive ved i det spor. I stedet for at få balance i vores system føler vi et ubehag over fornemmelserne og prøver så igen at kontrollere dette ubehag.

Lyt til din krop. Hvis du har brug for at komme væk, så gør det.
Det er vigtigt at erfare, at der altid er en udvej.

Hvis du har brug for at blive, så bliv.
Det er vigtigt at erfare, at du ikke skal præstere noget, alt er som det skal være, selv hvis det ikke føles sådan.

Hvis du har brug for at græde, så græd.
Det er vigtigt at erfare, at det er okay at lade følelserne få frit løb.

Hav tillid til det og hav tillid til at frygten ikke varer ved.
Der er intet i vejen for at lytte til og være sand i mod dig selv!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.