5 grunde til at bryde kontakten til en forælder

Der skal meget til, før et menneske vælger at bryde kontakten til en eller begge forældre. Det noget de færreste mennesker ønsker. For at bryde kontakten til en forælder er det samme som, at opgive ønsket om nogensinde at blive elsket eller set af dette menneske.

Det er vigtigt at lytte til sig selv, og lytte til om man har behov for, at bryde kontakten til en forælder – det er vigtigt man gør det, som er rigtig for én selv. Uanset hvad, er der altid konskevenser – både ved at blive og ved at gå! Det et kæmpe tabu at bryde kontakten til en forælder, især fordi at dem, som hverken har overvejet det eller altid har haft en god relation til deres forældre ikke forstår, hvorfor nogen vælger at trække sig væk. Men der er virkelig gode grunde til, at folk bryder kontakten til en eller begge forældre og det er aldrig nemt at gøre, men det er nogle gange nødvendigt for ens egen overlevelse.

Her er femgrunde til, at jeg personligt ville overveje at bryde kontakten til en forælder, og årsagen til hvorfor jeg har brudt kontakten til mine forældre.

1. Omsorgssvigt
Ingen kommer gennem barndommen uden skader, men desværre er nogle børn mere svigtet end andre. Efter min mening er det en verden til forskel, om forældrene er bevidste om det og tager svigtet alvorligt, eller om de benægter eller bagataliserer det. Jeg så på et tidspunkt en dokumentar, hvor en alkoholisk far talte om hvor meget han havde svigtet sine børn og hvor stort et problem hans druk var og at han virkelig kunne se at det var galt og at han ikke havde elsket sine børn. I sådanne tilfælde ser jeg større mulighed for en eller anden form for kontakt, end ved en forælde der benægter, at de har svigtet dybt og ikke tager det til sig.

2. Narcissistisk forælder
Jeg ved ikke, om en narcissist nogensinde kan blive “helbredt” – om de nogensinde kan se, hvor meget skade de har påført andre og hvor skadede de selv er. Narcissistisk forstyrrede mennesker, tror at verden drejer sig rundt om dem, og hvis der sker problemer i relationer, så har det aldrig noget med dem at gøre, men er altid andres skyld. De elsker at rette skyld og skam mod andre, fordi de selv er så langt fra sig selv og så langt fra at mærke deres egen skamfølelse og skyldfølelse over sig selv.

3. Mangel på empati, selvindsigt og evnen til at lytte
Det kan være voldsomt hårdt at have en relation til et menneske, som ikke har nogen empati eller viser nogen respekt for dig som menneske. Hvis det er en, som jorder dig, kritiserer dig, hånliggører dig, ikke evner at sætte sig ind i dig, kan det gøre noget så ondt. Det kan føles som en kamp, der bliver ved og ingen ende vil tage, fordi man hele tiden håber på, at man kan få et møde med dette menneske og føle at man bliver mødt. Især hvis man selv vægter empati højt, og selv er respektfuld overfor både forældre og alle andre mennesker – så virker det uligeværdigt, at man skal behandles dårligt når man selv forsøger at være et godt og kærligt menneske. For mig er mangel på empati og mangel på selvindsigt det modsatte af, at have kærlighed til andre og kærlighed til sig selv.

4. Ville jeg have sådan en ven?
Nogle gange har jeg stillet mig selv det spørgsmål; “hvad ville du gøre, hvis du havde en ven, som var ligesom din mor? som behandlede dig ligesom din mor behandler dig?”. Og mit svar var klart og tydeligt; “Så ville jeg ikke være ven med det menneske”.

5. Du skal være den voksne
Hvis man har en relation til sin forælder, hvor man føler at man er en praktisk, følelsesmæssig eller venskabelig støtte, så er der noget helt galt. Selvfølgelig kan man sagtens hjælpe hinanden, men det bliver et problem, der hvor forældrene bliver afhængige af at kunne række ud og give sig hen til “barnet”, og at læsse deres følelser og frustrationer af på “barnet”, som nu er voksent. Den relation egner sig til forælderens venner, søskende, terapeut eller partner – det er ikke meningen, at man som det voksne barn, skal træde ind i rollen som “kærlig forælder” for sine egne forældre. Det er dybt destruktivt for en selv og for forælderen, fordi der bliver skabt et afhængighedsforhold, som også gør at man selv sætter sine egne behov til side – fordi man vil jo gøre alt for, at ens forældre har det godt – sådan har man det også som barn. Men det er ikke en rolle, som man bør tage på sig!

One thought on “5 grunde til at bryde kontakten til en forælder

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.