5 råd til en hverdag som sygemeldt

Over en periode på cirka 2 år, har jeg været sygemeldt. Det vil sige, at jeg har været for syg til at have et arbejde og for syg til at gå i aktivering på jobcentret.
Jeg synes det var svært at få en hverdag op at stå, når man ikke længere har arbejde eller noget andet som aktiverer én.

Når man er for syg til at kunne varetage arbejde, så er man også nødsaget til at finde alternative måder at få en hverdag op at køre på, så man bevarer livslysten men ikke presser sig selv.

Her er 8 råd til, hvordan du kan få en bedre hverdag som sygemeldt:

1. Skab (nye) rutiner
Når man bliver syg ændres mange ting for en. Ting man før gjorde uden at blinke med øjnene, bliver nu til en kamp. Derfor kan det være en god idé at få helt nye rutiner, som passer bedre til hvor man er nu. Det kan være at man står op senere/tidligere end man plejer, for at få en bedre dag – og dermed gøre det til en daglig vane.
Det kan være at man vælger at begynde at gå en morgentur inden morgenmaden, eller at man husker at have en god aftenrutine inden man går i seng. De her tilsyneladende små rutiner, kan være med til at give lidt mere mening i hverdagen.

2. Find din egen beskæftigelse
Find ud af, hvad du kan lide at lave (og hvad du kan overskue at lave) og begynd at gør det. For mig var det, at jeg havde stor interesse for psykologi, og derfor læste massevis af bøger om det og begravede mig dybt i selvudvikling, for det talte også til min daværende situation, og hvordan jeg kunne hjælpe mig selv bedst muligt.
Det kan også være du har flair for at bygge, lave papirklip, smykker, lave mad eller hvad det nu end kan være. Det kan være en god idé at bringe det ind i hverdagen, som erstatning for et arbejde. Det betyder ikke, at du skal sidde og nørkle med at perler eller at begynde og istandsætte dit køkken, og stå med det flere timer hver dag. Men det kan være noget du vælger at gøre i det små – en halv time om dagen eller fra 11-12 eller to gange om ugen. Det vigtige er bare, at du får mulighed for at lave noget som du bestemmer, som du kan lide og som du har overskud til. Hvis ikke du kan få lov at bestemme nu, hvornår så?

3. Hav kontakt med venner og familie
Brug din tid som sygemeldt, på at nære dine tætte relationer – dem som opbygger dig. Ræk ud til gamle venner enten på telefon eller mail, eller aftal at mødes. Her afhænger det også af din situation, for det kan også være det er dybt angstprovokerende for dig, som det ofte har været for mig. Men uanset hvad har det været altafgørende for mig, at have nogen omkring mig, også selvom jeg ikke så dem fysisk, så havde jeg i hvert fald kontakt til dem.

4. Gå i terapi
Gør hvad du kan, for at hjælpe dig selv rent psykisk. Om det betyder at du går hos en terapeut, psykolog eller i gruppeterapi det er undeordnet – så længe du føler, det er noget der hjælper dig. Det kan også være du, ligesom jeg, vil begynde at studere de områder som du selv bakser med, og blive din egen terapeut. Det handler i bund og grund om, at forstå dig selv og dine udfordringer bedre og få større empati for det.

5. Plej dig selv
Ligesom at du plejer din psyke vil at gå i terapi eller hjælpe dig selv, med at lære at få empati for dig selv, så er det ligeså vigtigt at pleje dig selv med den mad og væske du kommer i munden, men ligeså vel også at du tager dig af dig selv på andre områder – sørge for at pleje din hud og hår, klippe negle, gå i bad og få vasket håret.
Læs mit indlæg 4 typer mad der reducerer din angst her på siden.

Når man er syg kan man ofte komme til at neglicere områder af sin hverdag, som er så vigtige for, at man føler sig i balance. Det er også helt okay at man måske ikke får plejet sit ydre, hvis man så får plejet sig indvendigt – i sidste ende er det vigtigste at du har overskuddet til det og føler du prioriterer det, som du synes er vigtigst og mest overskueligt. Det kan være meget stressende, hvis man føler man skal sørge for at alt kører på skinner, at man spiser 100 procent sundt og er 100 procent renlig og har pæne negle. Man må også være god til at rose sig selv, for de ting man får gjort, for at tage sig af sig selv. Også hvis det kun er én lille ting, så er det en kæmpe sejr, hvis man føler livet overvælder én.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: