En ny tilgang til angsten #6

Jo mere jeg har givet mig selv lov til at være i angsten, jo bedre har min krop kunne forholde sig til den helt naturligt, uden at jeg behøvede at gøre noget. Lidt ligesom når dyr oplever frygt. 

På et tidspunkt, da jeg sad i en social situation og mærkede angsten skylle ind over mig, mærkede jeg at min krop fysisk gjorde noget, uden at jeg selv havde bestemt mig for det.

Mit hoved bøjede sig, ikke i skam, men i hengivelse. Og pludselig så jeg for mig, at jeg var et uskyldigt barn, helt ydmyg overfor angsten og det, som skete omkring mig.
Det var en af de første oplevelser jeg havde, hvor jeg mærkede empati for mig selv og min angst og mærkede en blidhed, fremfor en modstand.

Det der sker, når jeg bøjer hovedet er, at jeg føler jeg giver mig hen til angsten og dermed mærker at jeg ikke skal være noget eller nogen. Der er ingen grund til at være hård eller “ovenpå”.

I dette rum, har angsten mulighed for helt frit bare at være der. Der er ingen kamp. Angsten er ikke en fjende, den får bare lov at bevæge sig igennem mig, uden at jeg yder modstand mod den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: