“Du er ikke nogen, før du er noget”

Mange af os bliver påvirket af alle de krav som vi har til os selv (og som vi føler, andre har til os). Det virker som om, der er en bestemt måde vi skal være på, for at føle os gode nok og det kan, vi hvert fald for mig, være med til at stresse mig og gøre mig mere angst. Det kan være svært, at hvile ind i den man er – med alt det ubehag og lidelse der følger med – når der er nogle uskrevne regler om, hvordan man skal være. 

Man kan føle sig mere angst, af at leve i en tid hvor du skal blive noget, for at være nogen. Det må nok være den mest basale form for nymoderne angst.
Hvis du ikke har det smarteste og mest moderne tøj, den sundeste livsstil, den smukkeste lejlighed, det bedste arbejde, det sundeste bagland og højeste uddannelse, så har du ikke noget at komme med. Det er her hvor mange af vores værdier ligger – i de ydre ting. Det er det, som bliver vist på de sociale medier – for det er det fysiske som vi kan tage billeder af, lægge filtre på og vise verden.
Vi stræber efter meget fysiske værdier men også efter at blive bedre, klogere og lykkeligere. Det virker ikke som om at vi “stræber” efter at stoppe og og blot være til, trække vejret – finde fred indeni og lære at være tilfredse med dem vi er – med alt det skidt som følger med. Vi vil gerne have alt skal blive bedre og mere godt, ikke at acceptere at livet er nuanceret.

Man kan spørge sig selv, hvad er tilbage, når man skræller alt det overfladiske væk – din mobil, dit tøj, din bil, dit job, din uddannelse, dit bagland. Hvem er det så, der står tilbage?

Det gik op for mig for noget tid siden, at jeg ikke behøver at leve op til nogle idealer eller krav, for at være en godt/lykkeligt/succesfuldt menneske. Det eneste jeg behøver er, at acceptere den jeg er og at jeg er god nok som jeg er – at jeg ikke skal stræbe efter at være noget andet eller at blive bedre eller stærkere eller mere modstandsdygtig – for den udvikling som jeg måske længes efter, sker helt af sig selv, når jeg tillader mig selv at være den jeg er og rumme, den jeg er.

Når jeg har tillid til mig selv og mit liv, så behøver jeg ikke den kontrol, som fortæller mig at jeg skal kæmpe og stræbe – så kan jeg bare være og trække vejret og leve.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s