Eventyrterapi #1

I dag har jeg besluttet mig for en ny føljeton. Det er efterhånden den 5. føljeton jeg har lavet her på Ind til kernen. (De andre er; Ind til kernen, Terapeutiske metoder, Vejrtrækningsøvelse og En ny tilgang til angsten.)
Denne føljeton kommer til at handle om, hvordan vi kan blive inspireret af eventyrene, til at hjælpe os selv med de udfordringer vi har i vores liv. 

Jeg har altid elsket eventyr og har altid elsket at analysere dem og prøve at bruge symbolikken i forhold til mit eget liv. Der er ikke nogle regler for, hvor meget man må analysere på det – kan man få noget ud af det, så er det jo bare fantastisk.

Det første eventyr vi skal kigge på er Den Grimme Ælling af H.C. Andersen.

Eventyret handler om en ælling som bliver født og vokser op sammen med en andemor og hendes unger og som går igennem en masse ubehagelige oplevelser – alle tror den er en and og at der må være noget i vejen med den, siden den ser sådan ud. Den føler at ingen kan lide den, og den kan heller ikke lide sig selv.
Historien ender med, at ællingen til sidst giver helt op, den vil ikke kæmpe mere, den er faktisk klar til at dø. Den svømmer i en sø og ser nogle svaner komme henimod den, og i det tænker den, at svanerne vil hakke den ihjel, så den bøjer hovedet og giver sig hen, og i dét ser den sit eget spejlbillede – at den er blevet en smuk svane.

Så hvad kan eventyret Den Grimme Ælling lære os? 

Hvad jeg har fået ud af eventyret har været elementet af, at føle at man er det mest uværdige væsen på jorden og ende med faktisk at give op på at kæmpe for at passe ind, og i dét at man når det punkt – der vil man føle sit sande værd.
Jeg synes det er et smukt billede, fordi jeg selv er af den overbevisning – og den erfaring – at det med at kæmpe ikke får mig nogle vegne, men at stoppe med at kæmpe og faktisk give sig hen til den følelse af at være uværdig, det kan være med til at jeg når ind til en kæmpe empati for mig selv, som gør at jeg ofte er brudt sammen i gråd over, at jeg kunne være så hård mod mig selv. Dér har jeg virkelig mærket mit værd, og fået følelsen af, at jeg fortjener at være elsket, fortjener at passe på mig selv, fortjener at være empatisk overfor mig selv. Jeg kender ikke større værd, end at føle at man er god nok, selv der hvor man føler sig som det laveste af det laveste!

Den Grimme Ælling har en stor ydmyghed overfor livet, fordi den har oplevet så meget modgang. Selvom den er blevet til en stor, smuk svane, er den stadigvæk ælling indeni. Den er begge ting på én gang. Livet handler ikke om, at blive en smuk svane. Det handler om at kunne give sig hen til det, som er her ligenu – om det så er følelsen af uværdighed, angst, sorg, vrede eller opgivelse…. og i dét du kan give dig hen til det, så er du svanen.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s