Eventyrterapi #2

Det næste eventyr i denne følteton om eventyrterapi er Skønheden og Udyret, som handler om en ung pige (Skønheden) som bliver taget til fange af Udyret, som er mørk, uhyggelig og ondskabsfuld.

Ligesom med drømmetydning, ser jeg eventyret opdelt på den måde, at der er hovedpersonen og så er der alle de andre mennesker og elementer i eventyret som for mig repræsenterer andre sider af en selv/hovedpersonen.

Jeg ser udyret som symbolet på ens skyggesider, dvs de sider ved en selv som er ubevidste. Det er ofte sider som man ser som ikke er en del af en, som man afskyr, som er ubehagelige – eller svære at tage til sig.
Skyggesider er forskellige fra person til person, men fælles ved alle skyggesider er, at de er ubevidste og at der er et ubehag over at skulle erkende skyggesiderne – på samme måde som at Skønheden i starten er bange for Udyret, men faktisk ender med at lære ham at kende og finde ud af, at han ikke er det væmmelige udyr som hun troede.

At integrere skyggesider

Skønhedens evne til at integrere hendes skyggeside – altså at blive ven med/forelsket i Udyret – gør at han til sidst forvandles til en smuk, ung prins – skyggesiden er kun en skyggeside, når den er i det ubevidste. Der er den væmmelig, mørk og uhyggelig – fordi det er en del af os som vi ikke vil kendes ved. Men når vi lærer den af kende og lærer at blive ven med den og forstå dens budskab og forstå hvordan vi kan bruge denne skygge i vores liv, så er den ikke længere en skygge men en styrke og en integreret del af os.

Min oplevelse med skyggesider

En af mine skyggesider har fx været egoisme. Jeg er altid blevet provokeret af egoistiske mennesker og har aldrig ville kendes ved min egen egoisme – det sidste jeg ønsker er at blive set som et egoistisk menneske.
For at kunne integrere den skyggesiden, så øver jeg mig i at se, hvordan en sund egoisme ser ud. Det er på denne måde, man skal se skyggesider, for at kunne integrere dem på en sund måde.

Man skal faktisk se skyggesiden (her egoismen) som en arketype – altså hvad egosimen repræsenterer. For mig har egoismen repræsenteret det, at kunne sætte grænser, sætte mig selv først, lytte til mine behov og handle efter det, som er vigtigt for mig i mit liv. På den måde kan jeg bruge egoismen på en sund måde og kan se kvaliteterne i noget, som har været dybt ubehageligt for mig at tage til mig.

Alle kvaliteter som du/vi ser som værende dårlige, negative eller skamfulde, kan altid ses som en sund kvalitet med kompetencer, og på den måde kan man altså lære at blive ven med sin skyggeside, så den forvandles.
Det er det, Skønheden og Udyret har lært mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: