Skal folk vide, at jeg har angst?

En stor del af min proces med angsten, har været at stå ved mig selv og min angst samt at lytte til mig selv, og dermed sætte grænser. Det har involveret andre mennesker, og derfor har jeg også fra start af været meget åben omkring min angst (også selvom folk ikke har kunne forstå mig).

Det har været meget vigtigt for mig at tage hensyn til mig selv, og fx aflyse en aftale, hvis jeg fik meget angst eller udtrykke bestemte behov i sociale situationer (fx at have et vindue åbent eller sidde et bestemt sted). Så det var helt naturligt at fortælle folk, at jeg havde angst, for på den måde at kunne give en årsag til, hvorfor jeg aflyste eller en årsag til, hvorfor jeg ikke brød mig om at tage på café.

Det er hverken rigtig eller forkert om du vælger at fortælle folk, at du har angst. Personligt synes jeg kun man skal gøre det, hvis man selv har behov for det.
En anden sag er, om man også gør det for andres skyld – jeg ville ikke have, at folk skulle tro, at jeg aflyste fordi jeg ikke gad at være sammen med dem.

En anden faktor, ved at fortælle folk at man har angst er, at der er mange som gerne vil hjælpe én – og det er jo rigtig dejligt, men når man har angst kan det også føles ubehageligt at folk gerne vil fixe én. Det kan være en god idé at sige, at personen ikke skal bekymre sig for en, at man gør alt hvad man kan for at få den hjælp man har brug for (og kan overkomme) og at det bare betyder noget for én, at kunne være ærlig over ham/hende.

Ligeså vel som at man bliver mødt med forståelse, respekt og omsorg, så er der også nogle mennesker som ikke kan (eller vil) forstå én, og som måske også har en mening de gerne vil udtrykke – eller bare blande sig i, hvilken behandling man får.
Så der vil også være nogen som måske kan være ubehagelige eller uforstående, og dem må man prøve at se igennem fingre med – nogle gange ved man på forhånd, om personen vil være forstående eller ej.

Det kan også være, at du kun vil fortælle en eller to personer om din angst. Jeg havde for to år siden ikke troet, at jeg skulle starte denne blog, og stå fuldstændig frem med min angst – men det er også kun fordi at jeg først nu har været klar til at stå frem med det på den måde jeg gør her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s