Naturlig angstreducering: Sådan laver du citronjuice

Citronjuice er det fysiske middel som har hjulpet mig allermest i forhold til min angstreducering. Når jeg drikker citronjuice, så bliver mit nervesystem beroliget, jeg trækker vejret dybere og jeg får mere ro i min krop og i mine tanker.

Derfor har jeg heller aldrig taget medicin mod min angst (dog har jeg prøvet naturmedicin som kava, baldrian og bachs blomstermedicin uden egentlig virkning). Juicen virker i op til ca. to timer efter jeg har drukket det, og virker nærmest med det samme.

Hvad det præcis er ved citronen som gør, at min angst reduceres, kan jeg ikke sætte en finger på – dog ved jeg, at der er stor forskel på at lave juice med skræl og uden skræl, effekten med skræl er langt stærkere end effekten uden skræl.

Her er et par informationer om, hvad der bl.a. gør citronjuice så effektivt:

– Det indeholder antioxidanter og C-vitamin
– Det er basedannende, og er med til at formindske inflammatoriske tilstande i kroppen   – Det er godt for dine organer
– C-vitamin påvirker neurotransmittere i hjernen som bl.a. noradrenalin og serotonin
– Blot duften af citron, kan reducere stress, opløfte dit humør og give dig energi

Nu til selve det at lave citronjuicen.

– Husk at gå efter økologiske citroner og at citronerne skal være modne (gule/mørkegule, ikke grønlige).

– Èn citron giver næsten 100 % af dit daglige indtag af C-vitamin, men bare rolig – det er ikke farligt, kroppen udskiller overskydende C-vitamin gennem urinen.

1. Vask og udskær alt mellem 1-7 økologiske citroner i så små stykker som muligt – med skræl!
Antallet af citroner afhænger af, hvad du kan klare at drikke (smagen er meget bedsk) og hvor stor effekt du ønsker. I starten brugte jeg 6-7 citroner (økologiske er også små i størelsen), nu bruger jeg mellem 1-4.

2. Bland vand og citronstykker sammen i enten en almindelig smoothie-blender eller brug en stavblender. Blend vand og citroner til det er helt blendede. Sommetider kan vandet blive tykt (der er meget stivelse i citron) og det er hvid-gult.

3. Find et klæde eller et viskestykke frem og læg det over en stor skål. Hæld derefter juicen op i klædet, saml klædets fire ender og hold sammen rundt om klædet. Juicen vil samle sig i klædet som en rund bold, og så kan du forsigtigt presse saften ud gennem klædet og ned i skålen. Det der er tilbage i klædet kan du enten smide ud eller fx bruge i en kage eller lignende (hvis du har brug for citronskræl i en kage).

4. Hæld juicen fra skålen i en kande eller glas og drik langsomt, fx over en times tid. Når det er første gang du drikker det, kan det godt smage meget grimt – men du kan altid blande mere vand i for at fortynde det.

(Hvis du har en juicer, så kan du selfølgelig også prøve at bruge den!)

OBS!
Børst aldrig tænder efter du har drukket citronjuice, da det er med til at ødelægge emaljen på dine tænder.

I alle de år jeg har drukket citronjuice, har jeg aldrig oplevet en dårlig effekt på hverken mine tænder eller nogle andre steder. Men det er klart – jeg vil nok ikke anbefale at drikke syv citroner pr. dag, men du kan sagtens drikke syv citroner om ugen (eller én om dagen) det har jeg gjort og det har haft en hel enorm påvirkning på min angst.

Jeg har drukket citronjuice inden jeg skulle være i en angstfuld situation – fx en date eller når jeg skulle fremlægge på studiet. Sådan som det føles på mig er, at mine tanker driver væk fra mit hoved og jeg bliver meget mere bevidst om min krop og vejrtrækning. Det er ligesom at flyde i et hav af ren ro og afslapning og jeg får ingen bekymringer eller stress, og selvo hvis der kommer nogle symptomer så kan jeg bedre have fred med dem pga citronjuicens effekt.

7 thoughts on “Naturlig angstreducering: Sådan laver du citronjuice

  1. […] 7. drak citronjuice, når jeg skulle eksponere mig selv for angsten eller være i store forsamlinger. Citronjuicen hjælper mig, til at komme helt ind i Nuet og slappe helt af i min krop. Den fjerner de stressende tanker og gør at nervesystemet falder til ro. Derudover tager jeg ikke noget medicin, så juicen har været og er min medicin. Læs mit indlæg om hvordan du laver citronjuice her. […]

  2. […] 7. drak citronjuice, når jeg skulle eksponere mig selv for angsten eller være i store forsamlinger. Citronjuicen hjælper mig, til at komme helt ind i Nuet og slappe helt af i min krop. Den fjerner de stressende tanker og gør at nervesystemet falder til ro. Derudover tager jeg ikke noget medicin, så juicen har været og er min medicin. Læs mit indlæg om hvordan du laver citronjuice her. […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.