Skræmmende eller spændende?: Tiltrækning når man lider af angst

De fysiske reaktioner vi kan få, når vi oplever angst, kan minde utroligt meget om de reaktioner vi får når vi føler os tiltrukket af et andet menneske. Kroppen kører på højtryk, for at yde sit bedste – nok fordi vi gerne vil vise os fra vores bedste side overfor det menneske vi føler os tiltrukket af. Men når man lider af angst, så kan tiltrækningen være ubehagelig og overvældende, hvilket måske kan lede til at det kan være svært at finde en partner.

Det gik op for mig for et par år siden, at tiltrækning kan være ekstremt angstprovokerende for mig, fordi jeg oplever alle de angstsymptomer som fortæller mig, at der er fare på færde. Alligevel drages jeg mod tiltrækningen af et andet menneske, det er spændende, det føler usikkert og uforudsigeligt og det giver et sug i kroppen. Samtidig er det dybt skræmmende. Jeg har både lyst til at mærke det hele tiden og slet ikke mærke det – måske fordi det både kan være rart og ubehageligt.

Når tiltrækningen til et andet menneske kommer, kan der også ofte komme en følelse af, at dette mennesker er noget helt særligt. Dette menneske har nogle kvaliteter som vi sjældent ser. Dette menneske er næsten overmenneskeligt. Næsten perfekt. Vi kan få samme følelser som når vi bliver forelskede, og idealiserer dette menneske og kun mærker tiltrækningen eller forelskelsen.

Hvis jeg mærker en tiltrækning, så har jeg tendens til at lukke i og lukke af – både overfor mig selv og overfor den anden person. Jeg kan ligefrem virke helt uinteresseret eller ligeglad, eller som om jeg ligefrem ikke bryder mig om den person. Det er en forsvarsmekanisme, som man kan få hvis man har angst og tiltrækning skræmmer én.

Jeg bliver alt for overvældet at tiltrækningen, til at kunne engagere mig i det eller personen på nogen måde. Det bliver for skræmmende og for surrealistisk, fordi jeg kommmer ud af kontakt med mig selv men også dette menneske. For når tiltrækningen spiller ind, så kan det virke som om at man slet ikke har nogen fornemmelse for det andet menneske – man mærker kun tiltrækningen.

Så hvordan håndterer jeg mine angstreaktioner, når jeg oplever tiltrækningen? Jeg forsøger at trække min energi tilbage, fokusere den indad, mærke min krop og mit åndedræt. Tillade mig selv og min krop, at køre på højtryk. Når jeg tillader det, så kan jeg bedre slappe af i det og ikke stivne i angsten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: