Del din historie; Hvordan har angsten påvirket dit liv?

Forleden faldt jeg over Caroline Thorsfelts blog, hvor hun meget fint deler sine læseres historier omkring forskellige tabubelagte emner, og det gav min inspirationen til selv at lave noget lignende – men med fokus på angst.

Jeg har tænkt mig at lave nogle indlæg, hvor I har mulighed for at indsende noget fra jeres eget liv. Det første emne kommer til at handle om den måde angsten har negativt påvirket vores liv. Hvordan angsten har lavet en kovending i vores liv, eller hvordan den har ødelagt ting for os, hæmmet os eller på andre måder indvirket i, at vores liv ser anderledes ud efter angsten.

Historierne er helt anonyme – ingen navne eller andet som kan identificere dem som skriver ind. Afhængig af hvor mange der sender ind, deler jeg historierne enten i ét indlæg eller delt op over flere.

Jeg håber meget I har lyst til at dele, for at sprede budskabet om at angst er noget som kan have en alvorlig og længerevarende indvirkning på vores liv og kan være noget som følger os i mange, mange år.

Skriv også gerne til mig, hvis der er emner som du synes kunne være interessante at tage op.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.