Kompleks PTSD; At gå alene i krig

Jeg har lidt af angst det meste af mit liv. Men sidste år begyndte tingene at blive bedre, jeg oplevede en stor reduktion af min angst og jeg begyndte at føle mig som et normalt menneske. Men i stedet begyndte noget andet at dukke frem, Kompleks PTSD. Og jeg forstod at jeg ikke blot havde angst med faktisk havde Kompleks PTSD (C-PTSD).

Det er ligesom om der ligger en forfærdelig følelse og gemmer sig lige under angsten. En følelse af rædsel og ekstrem utryghed. Min angst er forbundet med det sociale. Alene har jeg altid følt mig tryg og haft det godt. Men jo mere jeg begyndte at kunne slappe af med andre mennesker, jo mere har jeg begyndt at føle denne følelse af undergang skylle over mig, når jeg er alene.

Det starter med kropslige fornemmelser. Jeg føler pludselig, jeg kan ikke trække vejret normalt. Som om nogen sidder på mit bryst. Det begynder meget småt og selvom jeg forsøger at gøre alle de ting, jeg har lært for at håndtere min angst – vejrtrækningsøvelser og afspændingsøvelser, så er det som om intet kan stoppe denne bølge.

Vejrtrækningen skaber en indre panik og giver mig en skræmmende følelse af rædsel og af at være dybt utryg. Men jeg kan ikke se nogen klare triggere, der har startet dette.
Det forværres i løbet af de næste timer og det føles som om min krop skælver indvendigt. Jeg har det som mit hjerte galopperer, men når jeg lægger min hånd på brystet og tæller slagene, er mit hjerteslag helt normalt.

Det er ligesom alle disse fornemmelser er så dybt rodfæstede i mig, at jeg ikke rigtig kan kalde det et angstanfald – fordi der ikke er noget at se udefra (ligesom med min angst, har jeg har altid været i stand til at skjule det). Det er som et indadvendt angstanfald, der langsomt fortærer mig indenfra og ud. Det føles som om det brænder indeni, som om der sidder en på min brystkasse og med hele sin vægt presser ned på mine lunger. Det føles som om mit mellegulv er kollapset og uanset hvor meget jeg prøver at trække vejret dybt ind, forbliver det lukket sammen.

Disse fornemmelser kan forværres i løbet af timer, sidste gang varede det cirka 10 timer.
Jeg faldt jeg i søvn med denne følelse af at være skræmt indeni. Jeg vågnede, og følte mig som jeg plejede, men så snart jeg stod op, startede det igen og varede de næste tre timer.
Jeg følte mig udmattet. Og ude af stand til at være okay med det. Det var som om en stor, sort sky med torden og lyn kom over mig, og der ikke er noget at gøre, for at stoppe den.

Det er underligt. Jeg får ikke tanker eller andre følelser, andet end følelsen af at være utryg. I situationen kan jeg ikke se, hvor alt dette kommer fra, jeg kan ikke se nogen klare tegn eller udløsere. Min skælven bliver visuel – jeg kan se mine hænder ryste. Det er som at være et blad i vinden, det kan knække af grenen og forsvinde ud i intetheden på et splitsekund.

Jeg føler mig så udmattet og utryg, og jeg begynder at føle en dyb ked-af-det-hed. Jeg kan ikke klare mere. Det kommer igen skyllende over mig, og igen kan jeg ikke nå at stoppe det. Så jeg lader mig selv blive ked af det, selv om jeg slet ikke føler mig okay. Ingenting kan stoppe disse fornemmelser. Jeg får denne kæmpe mæssige følelse af sorg og ked-af-det-hed og samtidig føler jeg mig fuldstændig forladt i disse følelser.

Disse symptomer stammer fra min tidlige barndom. Dette ved jeg, fordi symptomerne er så fysiske som de er. Derfor ved jeg at det er tidligere traumer som kommer igen nu som voksen. Jeg ved også, at det er min krop, der reagerer på at føle sig forladt (selvom jeg ikke er forladt nu). Men disse følelser kommer op, når jeg er alene, og fordi jeg føler mine uopfyldte behov endnu mere nu, efter at angsten er forduftet og traumet bliver synligt.

Published by

Ind til kernen

Mit ønske med denne side er, at kunne hjælpe, informere og inspirere andre ud fra den erfaring jeg har med mig, og at lære dig hvordan du kan leve ud fra din kerne og få en ny tilgang til angst og ubehag.

One thought on “Kompleks PTSD; At gå alene i krig

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.