8 råd til at være god ved sig selv

I forhold til vores fysiske og psykiske velbefindende, er der ting vi kan gøre – både fysiske og mentale ting, som kan hjælpe os til at passe på os selv og sørge for at vi har det godt. Især når man lider af angst, kan man have tendens til at være hård og bedømmende overfor sig selv, men i virkeligheden hjælper det bare allerbedst at være god ved sig selv. Både i de svære perioder, men også bare helt generelt. 

Her er 8 råd, til at være god ved dig selv:

1. Lav noget du godt kan lide
Når man laver noget, som man synes er interessant, hyggeligt eller spændende, så føler man også en mening med sin tilværelse og ligeså en lykkesfølelse. Så er det sådanset ligemeget om det er at man godt kan lide at se tv, spille computer, lave håndarbejde, løbe eller bage kager. Det vigtigste er, at man kan bruge noget af sin tid på de ting, som giver en livsglæde og som gør at man kan slappe af. Jeg kan godt lide at lave håndarbejde eller at spille musik.

2. Frisk luft og motion
Jeg tror alle kender den følelse af, at når man bevæger sig, så føler man sig også i godt humør. Man har svært ved at bekymre sig, når man dyrker motion. Bevægelse frigiver lykkeshormoner i hjernen og samtidig får man en bedre fysisk og mental sundhed af at røre sig, så der er kun gode grunde til at bruge sin krop. Vi har også brug for frisk luft, fordi vores hjerner skal bruge ilt for at fungere som den skal. Nogle gange kan bare et åbent vindue få en til at både trække vejret bedre og lette bekymringerne. Hvis jeg får meget angst, går jeg ud på min altan – også her om vinteren – og sætter mig med varmt tøj på og trækker luften ind. Det føles meget nærende i min krop.

3. Smagfuld og nærende mad
Mad, som er nærende for os, som indeholder de vitaminer, mineraler og næringsstoffer som vi har brug for, er med til at holde vores kroppe sunde, i balance og giver os energi og også en bedre psykisk balance. Mad, som smager godt giver også en glædesfølelse. Man kan fx udforske nye retter, som man har hørt om men ikke har prøvet endnu, eller vælge et land og finde ud af, hvilken mad de spiser der, og selv afprøve at lave en opskrift fra det land. Der er mange meninger om, hvad sund mad er, jeg tror det vigtigste er, at man lytter til sin egen krop og også mærker efter, hvad man føler behov for at spise. Nogle gange har jeg ikke lyst til morgenmad, og andre gange så synes jeg det er rart med fx havregrød eller frugt, men det er forskelligt fra person til person og fra dag til dag.

4. Samvær med andre
Når vi er sammen med andre, som vi holder af, så føler vi os elskede og værdifulde. Tiden går hurtigt, fordi man hygger sig og har det godt. Det er altafgørende for, at man har det godt – at man tilbringer tid sammen med andre mennesker.

5. Projekter
Det kan være man har et kreativt projekt man er i gang med eller gerne vil i gang med. Det kan også være man har nogle praktiske projekter i sit hjem (eller noget, man vil hjælpe andre med). Fx at få malet køkkenet, indrette sit hjem på ny, bygge et møbel, strikke et par sokker eller det, man nu synes er interessant at beskæftige sig med. 
Jeg er selv så småt igang med at lave en lampeskærm, det er et projekt som kommer til at tage lang tid, men det er rart at have et projekt som jeg kan tage op når jeg har lyst til det.

6. Selvpleje
Uanset om man er mand eller kvinde, så er selvpleje og selvforkælelse med til, at man kan slappe mere af og bedre mærke sin krop. Det kan være man skal have en massage, lægge en ansigtsmaske, tage et langt, varmt bad, gå i sauna, tage et fodbad, smøre huden ind i creme eller få klippet sit hår og negle. Det kan også være man sætter sig for at meditere, lave afspændingsøvelser, lytter til et podcast, laver vejrtrækningsøvelser, eller hvad som helst, som man føler kan være plejende for ens krop eller sind.
Fornylig har jeg fået mig et massagesæde som jeg bruger flittigt, derudover synes jeg det er selvforkælende at smøre lidt avocado på mit ansigt og lade det sidde på. Det er utroligt fugtgivende og nærende for min hud.

7. Lyt til din krop og mavefornemmelse
For at holde øje med ens fysiske og psykiske velbefindende må vi også lægge mærke til, hvordan vi har det. Det behøver man ikke konstant at lægge mærke til, men man kan gøre det til en vane engang imellem at spørge sig selv; Hvordan har jeg det? Eller; Hvordan har min krop det?
Hvis man nu bliver inviteret til noget, men man faktisk ikke har lyst til at tage med, så hellere være ærlig og sige det, end at presse sig selv til det for andres skyld.
Jeg øver mig i, at når jeg kan mærke min krop og sind siger nej til noget, så lytter jeg efter med det samme og følger min fornemmelse.

8. Daglige rutiner
Om man er i fuldtidsarbejde, sygemeldt, arbejdssøgende, i flexjob eller deltid som mig, så kan det være rigtig godt at have en daglig rutine, hvor man fx står op på samme tidspunkt hver dag, husker at spise morgenmad eller sørger for at gøre noget af ovenstående i løbet af dagen. Det er ikke så vigtigt, om man laver det samme hver dag, men at man måske har bare én ting i løbet af dagen, som er det samme som dagen før. Det kan give en tryghed og en følelse af struktur og orden.
Hver morgen starter jeg fx med min morgenkaffe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s