Angst er ikke en sygdom, der skal bekæmpes

Det er ikke dig, der er syg, det er samfundet der er sygt.

Jeg mener personligt at angsten er uundgåelig for os mennesker. Der er selvfølgelig stor forskel på, om du har en angstlidelse, eller om du oplever angst som en forbigående følelse. Når angst er hæmmende, begrænsende og ødelæggende er der tegn på at vi ikke lever i overensstemmelse med os selv. Jeg mener dog, at der er alt for meget fokus på at skulle fjerne ubehaget, kurere angsten og stoppe den. At kontrollere og bekæmpe angsten, har ikke været løsningen for mig.

Det vigtige tror jeg er, at man finder ud af, hvorfor man oplever angst eller at man spørger sig selv – hvad er jeg allermest bange for? Selvom angsten virker overvældende og ude af proportioner betyder det ikke, at den er uhensigtsmæssig, som mange ellers fortæller os. Der er en årsag til, at den er blevet så voldsom, så altoverskyggende og så smertefuld. Der er intet forkert eller galt i det. Det vidner bare om, at det er noget man må tage hånd om. Når man kan forstå, hvorfor man har angst, er det også meget mere tilgængeligt for en, at have forståelse for sig selv og sin situation og at lære at acceptere at man har det svært.

Der er mange som tror, at man kun skal acceptere noget, hvis der ikke er noget at gøre ved det. Jeg mener bare ikke at angsten er noget der skal gøres noget ved. Ikke fordi vi ikke skal forsøge at få det anderledes, jeg mener bare at det største skridt er, at man kan få empati for sin situation, fordi at der netop er en årsag til angsten er kommet.
Det er en mulighed for at komme i kontakt med sin kerne, at kunne leve ud fra den. Det betyder ikke kun at man lærer at rumme sin angst og på længere sigt opleve en nedtoning af angst og ubehag, men også at man kommer til at leve ud fra et mere autentisk, ægte og sandt sted i sit liv. Man vil generelt set lære at håndtere alle livets op- og nedture, man vil få meget bedre relationer og forhold, man vil være meget bedre i stand til at forholde sig til smerte – både egen og andres, man vil føle større dybde i sit liv, større mening, mere ro og mere kærlighed. Det handler altså ikke bare om angsten, men om muligheden for, at blive mere sig selv (altså at leve ud fra sin kerne). Angsten er bare en lille brik i et større puslespil.

Når først vi har “bekæmpet” angsten, så vil der komme noget andet vi skal “bekæmpe” – og sådan vil det blive ved, medmindre vi finder en helt ny måde at forholde os til os selv og vores omverden på. At kunne leve ud fra sin kerne, er det modsatte af at kæmpe, kontrollere og bekæmpe – det handler om at leve i væren og det er en styrke som er større end nogen kamp der kan tages, for det handler om en indre sårbarhed, som bliver til en indre styrke der gør os i stand til at leve livet fuldt ud – både dér hvor det gør smerteligt ondt, og der hvor vi løftes op til højere himmellag.

2 thoughts on “Angst er ikke en sygdom, der skal bekæmpes

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.