3 skridt til at omvende mindreværd til selvværd

Vores følelser (fx fra barndomstraumer og svigt) vil blive ved at styre vores liv, indtil vi tager fat i dem og arbejder med dem. Følelserne forsvinder ikke ved at man rationaliserer dem væk. Ved at tænke positivt, eller ved at fokusere på det gode i ens liv. Følelserne vil stadig være der, de forsvinder ikke, bare fordi man retter fokus et andet sted hen. 

Hvis man har følelser af lavt selvværd, skam eller hvis man føler sig uelsket eller uværdig, så er det fordi der engang er sket noget – enten én eller mange gange, som har påvirket én. Det er ikke bare en følelse, som man kan styre væk fra.
Det er noget, som rent fysisk har sat spor i vores hjerne. Vi tror ofte at vi er adskilt fra vores hjerner; at vi kan håndtere en hændelse eller følelse, blot ved at “tænke os ud af den”, men vi glemmer at hjernen har suget information til sig og ændrer sig hver gang vi oplever noget – og især hvis der sker overvældende, omvæltende ting – fx et svigt, eller en hændelse hvor vores system kommer på overarbejde og vi oplever en flight/fight-reaktion.

Så hvordan kan vi så forholde os til disse følelser? Hvordan kan vi hjælpe os selv, sådan så vi ikke sidder fast i det mønster som følelsen har sat os i? Hvordan kommer vi “ud” af det? hvordan kommer vi tilbage til os selv, til vores følelse af selvværd, følelse af at være tryg og elsket? Svaret er ikke; “ved at tænke os til det”.

Jeg vil ikke benægte, at tankens kraft er stor, at når vi tænker grimt om os selv, så får vi det også dårligt. Men der er en årsag til, at vi i første omgang tænker grimt om os selv.
Vi har det dårligt i forvejen og ja, tankerne kan være med til at forstærke vores situation. Og kan som sådan også være med til at skabe et problem der ikke er der!

Men det er ikke det, som er vigtigt i denne situation, det som er vigtigt er, at håndtere de følelser vi rent faktisk står med lige nu og her!
Følelsen kommer før tanken, fordi i vores udvikling mod at blive voksne mennesker, har følelser og kropslige fornemmelser været det første vi har stiftet bekendtskab med – vores evne til at tænke over os selv og vores følelser, kommer først senere.

Det er også derfor, at hvis vi arbejder med følelser fra tidlig barndom, så er det umuligt at “tænke sig ud af følelsen”. Så er man nødt til at tage på en rejse ind i den følelse, med det udgangspunt som man havde dengang.
Det er ikke sikkert man ved, hvor gammel man var, da hændelsen eller følelsen kom for første gang, men hvis man har svært ved at sætte ord på, hvad man egentlig føler, kan det være en indikator om, at det har været tidligt i ens liv.

Nu til det, som jeg konkret gør, i mit liv. Og det som hjælper mig!

1. Observation
Hvis jeg kommer i kontakt med en følelse eller fornemmelse i min krop, som giver mig ubehag og som jeg har svært ved at beskrive, så forsøger jeg først at lægge mærke til, hvad der sker i min krop. Hvilke fysiske fornemmelser jeg får, hvordan min kropsstilling er, om jeg føler mig varm eller kold, om der er nogle dele af min krop jeg mærker mere end andre osv. Det er ikke så vigtigt, om det giver mening, det man mærker, det vigtigste er bare at observere det og sætte ord på det.

2. Forståelse
Årsagen til følelsen eller fornemmelsen, er en af de største grunde til, at jeg kan være med mine følelser. Når jeg ved, at der lægger en årsag bag, har jeg nemmere ved at acceptere følelsen. Hvis det føles meningsløst og man ikke forstår hvorfor man lider, er det næsten umuligt at føle sig okay eller føle accept overfor sine følelser.
Så det handler om at gå på opdagelse i sin fortid. Hvornår husker man tidligste denne følelse? er der en specifik situation man bliver mindet om, når man oplever denne følelse? Jo mere man går ind i følelsen, jo flere minder vil der blive rippet op i, jo mere vil man huske fra tidligere episoder. Følelsen sidder i min hjerne, den sidder rent fysisk i min krop. Derfor kan jeg ikke benægte den. Den er der. Og derfor må jeg også forholde mig til den – observere den, forstå hvorfor jeg har den, og til sidst tillade den at være der.

3. Tilladelse
Når man er tunet ind på, hvad man mærker i kroppen og hvilke følelser man får, er det vigtigt at man forsøger at minde sig selv om, at det er okay at have det sådan (der er en årsag til det). Selvom man måske oplever modstand eller tanker om, at man bare gerne vil have det godt, så er det vigtigt at forsøge på at komme tilbage til det udgangspunkt, at man omfavner de følelser. Det kan man gøre på forskellige måder. Læs mit indlæg Fra bekæmpelse til omfavnelse om at omfavne sig selv og sine følelser på tre forskellige områder. Man kan først rigtigt tillade sig selv disse følelser, når man har defineret følelsen og når man har forstået hvorfor den kom i første omgang (måske for mange år siden).
Rent konkret i situationer hvor jeg oplever fx følelsen af at være uværdig, lægger jeg mærke til hvordan det føles i mig – at føle mig uværdig. Jeg har defineret følelsen, jeg har forstået hvorfor den er der og jeg observerer den i mit sind og krop. Nu husker jeg mig selv på, at jeg godt må føle mig uværdig. Jeg siger til mig selv; “Der er en grund til at du føler dig uværdig. Din mor, som skulle støtte dig, give dig tryghed og give dig følelsen af at være god nok, gjorde det modsatte. Hun fik dig til at føle mistillid til dig selv og verden, hun fik dig til at føle dig utryg, hun sagde med ord og handlinger, at du ikke betød noget, at dine følelser ikke havde nogen værdi – at du ikke havde nogen værdi. Derfor kan jeg godt forstå at du bliver ked af det og føler dig mindreværdig. Det er okay, at disse følelser kommer op i dig.”. Nu giver jeg mig selv den tilladelse, som min mor ikke gav mig. Jeg omvender situationen, selvom jeg ikke kan gå tilbage og gøre noget om, så omvender jeg den i Nuet, til at håndtere den på en anden måde end min mor gjorde.

Hvis det er meget svært for en, at sige; “Det er okay” til ens følelser, så kan en start være, at man allerførst tillader sig selv at have modstand mod følelsen, tillader sig selv ikke at være okay, tillader sig selv at have et ønske om at have det godt. Det handler om tilladelse af de følelser der opstår i dig lige nu og her. Der er ikke noget der er forkert at føle. 

————————————————————————————————————————————

Denne proces er ikke en proces jeg har gjort én gang, og så har jeg følt mig okay. Det er en proces som jeg går igennem igen og igen. Men for hver gang, føler jeg større medfølelse for mig selv og følelserne bliver både mere og mere tydelige i deres budskab men også mere og mere håndterbare. De har ikke styringen over mig, de kontrollerer mig ikke, de ødelægger mig ikke. Jeg ser en mening i følelserne. De kommer med en meddelse til mig, jeg imødekommer dem og arbejder mig igennem dem, og for hver gang, får jeg større forståelse for mig selv og større evne til at omfavne mig selv og tage mig selv alvorligt (for det fortjener jeg!!!!!) og dermed større følelse af at jeg har værdi. Dvs din evne til at gå ind i følelsen af mindreværd og have medfølelse med det, giver dig en større følelse af selvværd.

One Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: