Hvis mennesket er socialt af natur, bliver jeg så nogensinde menneske?

Jeg har altid kunne lide at være alene. Da jeg var 18 begyndte jeg at være mere social – mere snakkesalig i skolen, fik flere veninder og tog mere ud. Jeg har dog altid haft behovet for at være alene – jeg er ambivert (når man både er introvert og ekstrovert). Nogle gange er jeg meget udadvendt og andre gange, har jeg brug for at trække mig ind i mig selv og ikke skulle forholde mig så meget til andre mennesker.

At være sammen med andre kan give mig meget energi og glæde, men bliver det for meget, så bliver jeg drænet eller udmattet og har brug for alenetid. Jeg har også mere tendens til at føle mig ekstra sensitiv, hvis jeg har været meget sammen med andre mennesker. Jeg suger som en svamp andre menneskers ord, humør og stemninger til mig, og det påvirker mig. Derfor har jeg behov for at lære at beskytte mig selv, hvis jeg gerne vil omgås mennesker mere end jeg gør nu.

Mennesker er sociale. Vi har brug for at være sociale, for at mærke at vi lever, for at føle at vi bliver styrket som mennesker, og fordi vi har behov for at blive spejlet og spejle andre. Det er en del af det, at være menneske.

Men hvad gør man, når man som mig, har så svært ved at være sammen med andre mennesker? Enten pga social angst eller fordi man er meget sensitiv og derfor nemt bliver påvirket af andre mennesker?

De fleste mennesker er sociale på et dagligt basis. De har deres partner, deres venner og veninder, familien, deres arbejdsplads eller skole og fritidsinteresser som kan involvere andre mennesker. Vi er hele tiden omgivet af mennesker, men det mest almindelige er jo, at vi hver dag relaterer os til andre mennesker.
Jeg er ikke en af dem. I perioder har jeg arbejdet dagligt, og derudover set mine venner eller familie når jeg har haft fri. Men i den periode jeg er i nu, har jeg meget mindre behov og overskud til at se andre mennesker – både i forhold til at skulle på arbejde, men også i forhold til det sociale derudover.

Når jeg går på arbejde, kan jeg godt undgå at socialisere mig med mine kolleger, og blot fokusere på arbejdet. Og det gør jeg også, så vidt det er muligt. Mine venner og familie er også forstående overfor de perioder, hvor jeg har sværere ved at være social.
I disse perioder har jeg mere behov for alenetid, at trække mig ind i mig selv, være kreativ, lave musik, ordne mit hjem og få lavet de praktiske ting jeg nogle gange får udsat.

Ofte bliver jeg ramt af tanken; “kan jeg nogensinde blive et velfungerende menneske i den forstand, at jeg kan have en kæreste, kan se mine venner og familie hver eneste uge og derudover have et fuldtidsarbejde?”. Det er meget urealistisk for mig som tingene ser ud lige nu. Nogle gange så virker det som om, at sociale situationer avler sociale situationer. At jo mere jeg er social, jo mere har jeg også lyst til at være endnu mere social. Alligevel så når jeg altid et punkt, hvor jeg får for meget, og har lyst til at spole tiden tilbage, eller skrue tempoet helt ned, for at kunne mærke mig selv igen.
Måske er det fordi det er så svært at finde en balance, hvor man kan balancere arbejde, venner, kæreste og alt det løse. Jeg har svært ved at forstå, hvordan nogle kan det i mange år – ja i et helt liv. Jeg virker til kun at kunne være velfungerende 30 % af året. De andre 70 % forsøger jeg at balancere mit liv igen, først ved at komme tilbage til mig selv og mit udgangspunkt, og så ved at komme tilbage til mit mere eller mindre sociale liv igen.

Nogle gange så kan jeg også bare meget bedre lide at være alene, end jeg kan lide at være sammen med andre mennesker. Ikke pågrund af de andre, men pågrund af mit eget behov for at kunne slappe af med mig selv.

Jeg har brug for at lære, hvordan jeg kan balancere de forskellige områder i mit liv. Det er som om, at når jeg kommer ind i en social periode, så glemmer jeg helt, at jeg også har behov for at være alene – så går jeg helt over i den ene grøft, hvor jeg kan have en aftale hver dag. Pludselig bliver det for meget, og så har jeg behov for at trække mig helt væk igen. Næste gang det sker, skal jeg nok prøve blot at tage en hel dag hvor jeg kan fokusere på mig selv og mine behov og så lave en aftale den følgende dag, for stadig at smage på det sociale liv, sådan så jeg ikke bouncer tilbage i den anden grøft, hvor jeg overhoved ikke er social længere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s