Afhængighed

Hvad er afhængighed? Hvorfor bliver vi afhængige? Og hvordan kan vi heale os selv fra afhængigheden?

Afhængighed er stimulering, en flugt og en distrahering. Det er en afhængighed, fordi det er noget vi bruger igen og igen – det er en velkendt måde, hvorpå vi kan opnå tryghed, afslapning eller flugt.
Alt kan blive en afhængighed og alle mennesker er afhængige af noget.
Vi bliver afhængige, fordi vi har brug for at dulme os selv på en måde, det kan være gennem stoffer, alkohol, cigaretter, slik, fjernsynet, sport, aktiviteter – ja, alt hvad vi gør for at stimulere os selv eller for at flygte fra noget, vi ikke har lyst til at deale med. Det kan ligeså vel også være, for at undgå stilhed eller inaktivitet.
Afhængighed behøver på ingen måde at være et stof vi bruger, det kan ligeså vel være en flugt eller en distrahering.

At distrahere sig selv, behøver ikke at være med skadelige midler, det kan ligeså godt være med at sætte en film på, hvis man er alene med sine tanker. Jeg har for eksempel meget tankemylder om aftenen når jeg skal sove, så min afhængighed er at jeg sætter noget på som jeg kan lytte til mens jeg falder i søvn. Selvom det ikke er skadeligt i sig selv, er det stadig en afhængighed og jeg tror ikke vi kan slippe for afhængigheden i at gøre os selv trygge.

Jeg mener det skadelige ligger i, ikke at deale med det ubehag vi mærker. Hvis vores liv er én lang distrahering fra alt ubehagelige, tror jeg det på den lange sigt det er med til at vi kommer til at bære rundt på rigtig meget indeni os. Til en hvis grad har vi jo alle brug for at kunne distrahere os selv, finde tryghed og kunne slappe af – det er ikke muligt hele tiden at deale med ubehag. Det vigtige er nok at kunne lytte til sig selv og mærke efter, hvor meget man kan rumme. Starte med én ting af gangen.
Det er altafgørende og sundt at have muligheden for at flygte, men hvis det bliver til en livsstil at vi ikke ønsker at erkende vores frygt, ked-af-det-hed eller utryghed vil smerten æde os op indefra.

Ved at tage stoffer, ryge eller distrahere os selv med hverdagsting, kan vi flygte fra virkeligheden et øjeblik. Vi kan bruge noget for at bevare kontrollen, fordi det føles som om smerten er ukontrollérbar. Det er bare sådan, at vi har ikke kontrollen – afhængigheden har kontrollen over os. Vi bliver slave af afhængigheden – dette var årsagen til, at jeg for to år siden stoppede med at ryge – jeg kunne ikke længere holde ud, at være bundet på den måde af noget.

Det første skridt i at heale vores afhængighed tror jeg, er ikke at vi skal fjerne, det vi er afhængige af, men at erkende at det er en illusion at vi tror, vi har kontrol over os selv.
Vi kan tage ansvar for os selv ved at være med det ubehag vi føler. Erkende hvad der sker i vores krop og sind og forsøge at imødekomme disse følelser frem for at skubbe dem væk. Det handler for mig om, at kunne forstå, hvorfor jeg har behov for det, som jeg er afhængig af.
Det er, i min optik, den bedste måde at håndtere vores følelser på. At imødekomme og acceptere vores følelser og se os selv med kærlighed.

One thought on “Afhængighed

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.