Sådan vender du angstanfaldet til en ro

De sidste 2 timer har jeg haft et stigende angstanfald. Mine lunger lukkede sig sammen, åndedrættet blev overfladisk, det svimlede, alting føltes uvirkeligt og jeg frygtede konstant at lige om lidt ville jeg falde død om, få et hjertetilfælde eller besvime.

Underligt nok – selvom jeg godt ved, at det er et angstanfald jeg har og jeg kan sige til mig selv; “Lige nu trækker du ikke vejret normalt – det er derfor du bliver svimmel. Du har et angstanfald, det er derfor du føler du skal dø. Der er ikke noget i vejen med det” er jeg alligevel helt ude af den og kan mærke hele min krop spænde, selvom mit hoved siger; “Det er okay, træk vejret ned i maven”.

At kunne tale til sig selv under angstanfaldet…
Den eneste måde, hvorpå jeg kan vende angstanfaldet til nærvær, omsorg og ikke mindst forløsning for mig selv, er når jeg lægger min ene hånd på min mave og min anden hånd på min brystkasse og siger til mig selv; “Det er okay at du bliver bange lige nu. Det er okay at du ikke kan trække vejret normalt. Lige nu skal du slet ikke gøre noget. Du må godt føle dig ude af kontrol.”

Derudover er det vigtigt at jeg befinder mig et sted, hvor jeg ved jeg kan være mig, hvor jeg ikke bliver forstyrret af noget omkring mig eller skal forholde mig til andet end blot at være der for mig selv.

Hvad der efterfølgende sker…
Lige så snart, og for hver gang jeg kan gøre dette, så mærker jeg først en ked-af-det-hed sprede sig som vand der koger indvendigt, og buldrer op og skyller op til min bevidsthed og bliver til gråd. Jeg tillader mig selv at blive ked af det, ikke bremse følelsen eller tårene, men lade dem få frit løb og med det samme, oplever jeg en forløsning. En ro der sænker sig. En okay-hed over at være hvor jeg. Dette betyder ikke at jeg pludselig er fuldstændig angstfri eller slet ikke ked af det eller anspændt, men det letter på en stor del af trykket, anspændtheden og angsten og det gør at denne ro kan sprede sig og blive til en afslappethed over at være mig med de følelser og tanker, der er der lige nu.

Det er der, hvor jeg er nu. Jeg kan ikke smile eller være “ovenpå”, men jeg føler jeg er i mig selv. Jeg tænker ikke frem eller tilbage, jeg bekymrer mig ikke, jeg føler ikke der noget jeg skal gøre eller være. Jeg føler bare, at jeg kan være.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s