Hvordan kan man finde sig til rette som særlig sensitiv?

environmental-protection-326923_1280

Jeg har nok altid været særlig sensitiv, men det er kun få år siden jeg fandt ud af, at der var noget der hed særlig sensitiv. Her vil jeg dele lidt om mine erfaringer med at være særlig sensitiv i en verden der desværre kan være meget hård, kold og ufølsom.

Hvordan oplever jeg min særlige sensitivitet?

Følsomhed overfor lys, lyd, lugte, indtryk, mennesker, stemninger (som at være en svamp der suger og intet filter har )
– En evne til at mærke, forstå og filosofere på et dybt plan (fx lægge mærke til detaljer omkring en og fornemme de mindste ændringer i mennesker eller stemninger omkring en)
– Stort følelsesregister (evne til at føle ekstatisk glæde men samtidig også kunne føle en dyb tristhed – og det kan skifte fra det ene til det andet nogle gange)

 

At finde sin plads i verden som særlig sensitiv

Dag for dag begynder jeg at få mere og mere respekt overfor min sensitivitet. Når man er særlig sensitiv, er man ikke syg eller har en diagnose. Det er en del af ens personlighed. Selvfølgelig kan man lære at blive bedre til at passe på sig selv, men at forvente at det er noget man vokser sig fra eller at man kan ændre sin sensitivtet for at passe ind, det virker ikke specielt godt.

Desværre er det som om, at der mange steder er en forventning om, at man skal passe ind i en bestemt rolle; at der er en forestilling om, hvordan man skal være som både kommer til udtryk direkte og indirekte. F.eks. når man studerer (som jeg gør) og hører til i en klasse og måske i en studiegruppe. Andre mennesker kører så at sige på deres eget energiniveau, et niveau, som jeg måske ikke kan følge med. En stemme i mig prøver at overbevise mig om, at jeg ikke er særlig sensitiv – det må være noget pjat – og se så at prøve at ændre lidt på dig selv, sådan så du ikke skiller dig ud.

Men hvad nu hvis, det ikke gør noget at skille sig ud? Hvad nu hvis det er en fordel af skille sig ud? Eller hvad nu hvis man faktisk godt kan være sig selv, selvom man også skal fungere i et fællesskab med andre på den ene eller anden måde?

Sådan finder jeg mig til rette som særlig sensitiv

Disse punkter er hele tiden under udvikling og jeg føler hele tiden jeg er i gang med at lære mig selv bedre at kende og finde ud af, hvordan jeg både kan tilpasse mig en situation men uden at gå på kompromis med mig selv, overstimulere mig selv, stresse mig selv, køre mig selv ud eller spille et skuespil. Jeg forsøger så at sige at finde den gyldne middelvej, som ofte er så hulens svær at finde…

Punkterne er med fokus på, hvordan jeg håndterer min særlige sensitivtet i skolen, men det kan også bruges andre steder i ens liv.

Jeg…

1. Forsøger at finde et indre fokus, som jeg kan vende tilbage til (mit kerneselv), sådan så når alt omkring mig stormer, så har jeg det at vende mig mod og det kan give mig ro og nærvær i mig selv.
2. Klæder mig i komfortabelt tøj, som hverken gør at jeg sveder eller fryser (det er svært at undgå nogle af delene) og som gør at jeg føler mig tilpas i min krop.
3. Holder pauser for mig selv (og ligeglad med, om folk synes jeg er mærkelig). Jeg har brug for den ro de pauser giver mig og brug for frisk luft og bare at kunne sidde i ro, uden der er nogen der taler til mig, ser på mig eller der er larm omkring mig.
4. Taler højt om min sensitivitet og angst, i den grad jeg kan håndtere det selv. Det kan være at tale med min lærer eller en anden elev, som jeg føler tillid til. 99 procent af de gange jeg siger noget højt om mit indre, er det for blot at kunne sige det højt – erkende følelserne overfor en anden – dette hjælper mig til at erkende det i mig selv også. Derfor lægger jeg altid vægt på overfor andre, at jeg ikke siger det, for at få hjælp, men for bedre selv at kunne håndtere det.

5. Skriver ned, hvad jeg føler og tænker, enten i en notesbog eller på min smartphone. Det kan hjælpe meget blot at få noget af alt rodet i hovedet, ned på papir.

6. Holder mig til en daglig rutine, hvor jeg går i seng og står op på samme tidspunkt (+/- en time) og har de samme morgenrutiner, sådan så jeg kan finde en tryghed i at der er nogle ting i mit liv som er fastsat.

7. Yder psykisk førstehjælp på mig selv, når alt koger over. Jeg forsøger gang på gang at lytte indad og f.eks. spørge mig selv; “Hvad har du behov for lige nu?”. Dette kan være nok til at jeg kan mærke, hvad jeg har behov for at gøre (eller ikke gøre) for bedre at kunne håndtere situationen. Nogle gange har jeg også bare brug for at komme væk fra situationen over stimulien – f.eks. gå på toilettet og bare sidde lidt med lukkede øjne eller tage ørepropper i.
8. Øver mig i ikke-gøren som forlængelse til punkt 7, på samme måde som jeg øver mig i ikke-gøren i forhold til min angst. Det handler for mig om at give mig selv lov til at være i det, der sker også selv hvis det er meget ubehageligt for mig. Det kan være jeg befinder mig i en situation og føler mig meget overstimuleret. Måske spænder hovedet, jeg får det varmt, bliver måske svimmel, virkelighedsfjern eller forvirret og jeg har måske svært ved at handle i situationen og gøre noget for at beskytte mig selv (eller komme væk). Derfor kan det blot at være med mig selv og de fysiske og følelsesmæssige stemninger der kommer frem, være en måde at passe på mig selv på, hvor det ikke handler om at gøre noget, men hvor det handler om at jeg kan erkende og anerkende hvordan jeg har det i situationen.

Hvordan tilpasser du, som særlig sensitiv, dig til situationer hvor din sensitivitet bliver sat på prøve?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.