Sådan er det, at have generaliseret angst

På et tidspunkt i løbet af min angstproces oplevede jeg generaliseret angst helt tæt på. Det tog mig faktisk et godt stykke tid at opdage, at det var generaliseret angst.

Selvom sammenligninger er svært når det kommer til angst, så vil jeg vove at påstå, at det har været den værste form for angstoplevelse – at være konstant angst uden nogen form for evne til at afstemme mig selv og finde ro.
Konstant følte jeg bekymring og mindreværd, en mistillid til mig selv og til verden omkring mig. Det føles som at være helt nøgen – utryg og ubeskyttet. En virkelig voldsom følelse.
Ikke nok med at føle sig nøgen og eksponeret hele tiden, men samtidig havde folk omkring mig forventninger til mig, forventninger til at jeg skulle “tage mig sammen”.

Sådan sætter du grænser
Hvis du nogensinde har oplevet ovenstående i forbindelse med generaliseret angst – enten i længere- eller korterevarende perioder, tror jeg det er vigtigt at lære at være selvisk. Ikke til at forveksle med selvoptaget eller ligeglad med andre.
Vi har så stort et behov for at leve op til andres krav og forventninger, og vi ønsker jo at kunne fungere som et helt almindeligt menneske og kunne gøre de ting vi har lyst til i vores liv. Men sandheden er at vi føles os helt smadrede pågrund af angsten, så smadrede at vi ikke engang har energi til at tage os af os selv.
Det er vigtigt at kunne sætte sig selv først og tillade os selv at lægge mærke til, hvad vi føler vi kan lige nu, og hvad vi ikke kan.

Når angsten overvælder os, får vi det ikke bedre af, at tage os sammen hele tiden. Samtidig tror jeg også det er vigtigt ikke at lukke helt af for omverdenen, selvom vi får lyst til det, fordi den overvælder os. Måske kan du tale med nogen tæt på og fortælle hende/ham hvordan du har det nu og her, og at du har behov for at kunne trække dig lidt fra forventningerne. Derfor kan man jo stadig tale sammen!

Nyd friheden i, at du ikke skal tvinge dig selv til noget men blot kan tage det helt stille og roligt og i dit eget tempo. Jeg tror vi alle har behov for det, på det ene eller andet tidspunkt i vores liv, og det er vigtigt at lytte til det – for det er helt okay at have det behov!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.