Et sensitivt nervesystem; 5 gode råd

Nogle mennesker er født med sårbarhedsfaktorer, som gør dem disponeret for psykiske eller fysiske sygdomme. Vores gener kan være med til at bestemme, om vi kommer til at blive ramt af angst. Derudover har det miljø man vokser op i, også en stor indflydelse på ens helbred.

Den familie jeg voksede op i var meget præget af, at jeg ikke kunne slappe af. Der var aldrig rigtig ro. Det var meget stressende at være derhjemme.
Derudover er min mor en person som har en meget stor personlighed og som fylder rigtig meget, jeg skulle hele tiden være opmærksom på hendes humør og hvordan hun nu havde det. Jeg måtte hele tiden rette mig ind efter hendes måde at være på og passe på hvad jeg gjorde eller sagde, for ikke at hun blev såret. Hun er selv et meget sårbart menneske, men istedet for at blive forsigtig blev hun mere voldsom, udskældende, kunne nemt fare op og nemt blive vred eller såret. Hendes selvfølelse blev nemt truet.

At jeg hele tiden skulle være på vagt overfor min egen mor, har gjort at jeg har følt mig meget ængstelig og meget stresset som barn. Der var en indre uro hele tiden, jeg kunne aldrig rigtig give mig hen og slappe helt af. Jeg var hele tiden “på dupperne”.

Så hvis det er rigtigt, at jeg er født sårbar, så har dette miljø i hvert fald ikke gjort mig mindre sårbar. Alle de oplevelser jeg har været ude for som et omsorgssvigtet barn, har gjort at mit nervesystem er meget, meget sensitivt. Lys, lyd, lugte men også følelser, mennesker og stemninger påvirker mig rigtig meget. Mit nervesystem er indstillet til at reagere på fare og på andre mennesker, så jeg hele tiden ved, hvor jeg skal være og hvordan jeg skal forholde mig.

Vores nervesystem er der, hvor vi sanser verden og det er også der, hvor vi reagerer på fare. Min barndom har jeg oplevet som faretruende, derfor har mit sympatiske nervesystem været meget aktivt, også da jeg begyndte at lide af angst.

Det føles som om, at der er konstant uro indeni mig, som om alle mine organer og celler ryster. Hvis jeg har en dag, hvor jeg er ultrafølsom, så skærpes mine sanser så meget, at lyden af et sammerullet stykke papir som blæser indover asfalten høres som om det skratter tæt ved mit øre. Især uventede og/eller høje lyde, kan gøre at jeg kan bryde sammen i gråd, fordi det forskrækker mig og får mit hjerte til at galoppere.

Derudover har jeg C-PTSD hvilket gør mig endnu mere disponeret overfor faktorer som kan påvirke mit nervesystem.

Denne hyperårvågenhed gør, at jeg må tage forskellige midler i brug, for at hjælpe mig selv bedst muligt;

1. Ørepropper
Når jeg kan komme til det, putter jeg ørepropper i. Jeg venter ikke, til at jeg allerede er overstimuleret, men hvis jeg ved at jeg f.eks. skal sidde i toget, hvor der ikke er stillezone, så tager jeg dem i, inden jeg bliver stresset over lyde og larm. Jeg sørger altid for at have mindst et par ørepropper med mig, hvorend jeg tager hen.

2. Sovemaske
Mine øjne kan åbenbart mærke lyset, når solen står op, også selvom der ikke kommer noget sol ind. Derfor kan jeg kun få en ordentlig søvn, hvis jeg tager en sovemaske på. Sommetider så lukker jeg også bare øjnene, hvis jeg befinder mig et sted, hvor der er meget lys. Selv hvis det kun er 20 sekunder, kan det være med til at jeg kommer tilbage til en mere rolig og afslappet tilstand i mig selv.

3. Dybe vejtrækninger
Når stressen og den indre uro begynder, så kan det hjælpe at tage nogle dybe vejtrækninger og komme helt ned i kroppen og få flyttet sit fokus fra den ydre, stressende stimuli og ind til sig selv.

4. Gå amok
Nogle gange, kan jeg blive så overstimuleret, at jeg er nødt til at råbe og skrige for at slippe af med al den energi som ophober sig indeni mig. Der er det ikke nok, bare at trække vejret, der er jeg nødt til at komme af med al energien.

5. Afslapning
Det var Peter Levine som forklarede, at når man har været udsat for stressende eller traumatiserende oplevelser som har højnet éns årvågenhed og gjort én ultrafølsom, skal man se det lidt som om, at ens nervesystem er en fjeder som bouncer fra lille til så stor den kan blive på splitsekunder.
Ens energi ryger i vejret meget hurtigt og det gør også at man bliver udmattet af de her store udsvingninger. Det er hårdt for krop og hjerne at energien nærmest eksploderer. Man har behov for at gøre ting, som kan få en til at slappe helt af. Omgive sig med mennesker, hvor man føler sig tryg. Slappe af hver dag. Tage sig tid, med de daglige opgaver og hele tiden kommer tilbage til at få ro i systemet.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.