8 skridt til at se angsten i øjnene

Når vi øver os i at eksponere os selv for angsten er det altid vigtigt at lytte til ens egen mavefornemmelse og lytte til hvor meget man selv kan overkomme at rumme.

Du kan også finde min gratis e-bog om angsteksponering lige her.

1. Angsteksponerings-liste

Lav en liste over alle de ting du ville ønske du kunne, men som angsten begrænser dig i. Skriv den mest angstprovokerende situation og arbejd dig selv nedad indtil du har den mindst angstprovokerende situation. Start altid med at eksponere dig selv for det mindst angstprovokerende og arbejd dig selv opdad.
Dette er din angsteksponerings-liste.

2. Små, tålmodige skridt

Det er vigtigt med små skridt, når man udsætter sig selv for angstprovokerende ting, sådan så man hele tiden har sig selv med og ikke tvinger sig selv ud i noget ubehageligt.
Husk altid at rose dig selv for de allermindste succeser – det er stadig succeser – frem for at forvente mere af dig selv hele tiden. Hav tålmodighed og vær taknemmelig for de ting du kan finde ud af uden at blive overvældet af angst!

3. Beløn dig selv

Når du har gjort noget som du har frygtet så husk at beløn dig selv, ros dig selv, klap dig selv på skulderen. På den måde husker du alle de succeser du har i dit liv.
Lov dig selv en belønning, jeg har skrevet et indlæg med 30 idéer til belønninger til sig selv.

4. Tegn dig selv 

Eller mal dig selv. Det er nok en lidt anderledes metode, som jeg opdagede lidt ved et tilfælde. Lav et billede af dig selv, hvor i stedet for at fokusere på at du anatomisk skal ligne dig selv, så hav fokus på det ubehag, angst eller bekymring du mærker og tegn dig selv imens med alt det her ubehag in mente. Tegn dig selv sådan som du ser dig selv med angsten, med alle dine “fejl” og “mangler”. Se på billedet efterfølgende og gør dig bekendt med denne følelse. Fx har jeg angst for at rødme, så jeg tegnede mig selv med et ildrødt ansigt, for det var sådan jeg så mig selv. Jeg kiggede på billedet og forsøgte at erkende overfor mig selv hvordan jeg så mig selv. Det var sådan her jeg havde det. Jeg kiggede på det indtil jeg blev “okay” med det, indtil jeg kunne acceptere at det var sådan her det var – det var sådan her min virkelighed var. Jeg rødmede, jeg havde angst over det. Det var sådan det var.
Når jeg ser på billedet den dag i dag så smiler jeg.

5. Se frygten i øjnene.

Bogstaveligt talt. Lidt som en forlængelse af sidste punkt kan du stille dig foran spejlet og se dig selv i øjnene mens du taler højt om det du frygter allermest. Bliv ved at se dig selv i øjnene og erkend hvad du frygter og giv dig selv lov til at frygte det. Bliv i det uden at skulle gøre noget ved det. Bare vær i det.
Dette handler ikke nødvendigvis om hvad du frygter udadtil (fx frygter jeg min rødmen), men også om de følelser du har indvendigt. Både hvad du frygter og hvad du hader allermest ved dig selv.
Se dig selv i øjnene mens du siger det. Det er faktisk rigtig svært at sige tingene højt til sig selv og se sig selv i øjnene i mens uden at man begynder at blive ked af det – man indser hvor hård man faktisk kan være overfor sig selv, men når man konfronterer sig selv med det, så er det nemmere at ændre på.

6. Tal med en fremmed 

Det er ikke sikkert det er særlig angstprovokerende for dig, men for mange kan det være en udfordring fx at tale med fremmede på gaden eller i butikker.
Jeg øver mig i at gøre det til en vane at udfordre mig selv til at tale med fremmede, smile til fremmede eller bare se fremmede i øjnene. Det er en god øvelse i at stå ved mig selv, at vise mig selv for verden og sige “jeg er her også”, “se mig, hør mig”.
Det kan være meget grænseoverskridende at gøre, men det er en god øvelser i at jeg tør være mig.

7. Åben op

Det er svært ikke at føle skam over angsten eller skam over sig selv. Men hvis der er noget der hjælper på skammen og angsten og angsten over angsten, så er det tale højt om det – også selvom folk ikke forstår det.
I stedet for at lyve over for folk, så tal højt om angsten. Vær ærlig. Vær sårbar omkring det. Du behøver ikke engang sige meget, noget så simpelt som “Jeg bakser med noget angst” eller “Jeg har en angstlidelse” eller “Jeg har lidt af angst i xx år”, er nok til at folk får bare et lille billede af, hvordan det er at være dig – selvom de ikke ved hvilken type angst du har eller hvordan den påvirker dig.
Man skal også kun tale åbent om sin angst for sin egen skyld – for at blive mere okay selv og for bedre at kunne stå ved sig selv og sin angst.

8. Fremprovokér angsten

Er du bange for at se fjollet ud? Så skab dig og vær fjollet med vilje. Er du bange for at komme til at sige noget dumt? Så sig noget dumt – med vilje.
Er du bange for at tabe din mad? Tab din mad med vilje.
Når vi selv har kontrollen over det, som vi frygter, så er frygten ikke lige så stor, som når det er noget vi forsøger at undgå. Vi ved alligevel aldrig hvornår angsten dukker frem, så vi kan ligeså godt fremprovokere den med vilje.
Sjovt nok, så når man prøver at fremprovokere angsten, kan det være rigtig svært for den at komme frem! Men det er en god øvelse i at udsætte sig selv for noget, som man selv bestemmer og øve sig i at mærke angstfølelsen og kunne rumme den.

Lad mig høre dit bedste angsteksponerings-tip i kommentarfeltet!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.