Sådan føles social angst

Min sociale angst kan potentielt blive trigget, når der er andre mennesker i nærheden.
Det er ligegyldigt om det er fremmede eller nogen jeg kender rigtig godt – risikoen er der altid og jeg ved aldrig, hvornår angsten bryder frem.

Krop og sind tror, der er livsfare

Jeg vil prøve af forklare, hvordan det føles at have social angst – hvis jeg skulle forklare det til en, som aldrig havde prøvet det.

Dermed vil jeg også beskrive hvordan det føles, de gange hvor jeg ikke har kunne håndtere det, men kun er blevet overvældet af det.

For nylig fandt jeg ud af, at den angst man får, når man får social angst kaldes dødsangst, fordi man går i panik og føler at man skal dø. Det giver meget god mening, når jeg tænker på hvor skræmt jeg føler mig og hvor fartruende det faktisk føles.

Når jeg får social angst tænker jeg ikke “nu skal jeg dø”, men det er kroppen og sindet der reagerer som om, at den er truet på livet….

Sådan føles det…

Det er som om, at min krop og mit sind får stød og går i chok.

Det føles som at blive gennemrystet meget, meget  hurtigt og meget stressende. Sådan så jeg næsten bliver forskrækket over reaktionen – hvilket leder til endnu større chok.

Det føles som at blive meget svimmel og alt blodet strømmer op til hovedet. Dermed rødmer jeg også.

Det føles som om, at min bevidsthed, den jeg er, bliver revet meget hurtigt først ud af mig selv og så ind i mig selv igen.

Når jeg bliver revet tilbage til mig selv, føler jeg ekstrem over-bevidsthed om mig selv.

Jeg føler mig overvåget af mig selv og af andre. Jeg føler jeg går fra at være usynlig til at være for synlig.

Det føles ligesom at vågne alt for meget op til en ond virkelighed, hvor jeg er helt udsat helt ubeskyttet, helt blottet – som en krabbe uden skjold.

Jeg føler mig bedømt af andre

Andres øjne, ansigtsmimik, kropssprog, ord, toneleje og energi retter sig pludselig omkring mig, og at der er noget galt med mig. 

Hele min indre panik, ubehag og utryghed spejles i andre mennesker – så jeg føler at jeg bliver dømt. Jeg føler mig udskammet, forkert og ikke at have ret til at være mig.

Jeg vil flygte væk

Dermed får jeg også et intenst og akut behov for at flygte væk med det samme.

Men det er ikke altid jeg kan komme væk eller føler at jeg har ret til at flygte væk – fordi jeg har så stort et behov for at please og præstere i sociale sammenhænge, så jeg ikke føler det er “rigtigt” at flygte væk.

Jeg vil heller ikke skabe endnu større opmærksomhed omkring mig selv eller skabe endnu større grund til at blive udskammet.

Så samtidig med at være både i chok, fastfrosset og over-bevidst om mig selv, så går jeg i panik – fordi jeg ikke kan eller “må” komme væk.

Det er en voldsom følelse både at være meget, meget skræmt og bange og samtidig at føle sig helt lammet og altså hverken kunne komme væk eller kunne afstemme mig selv.

Hvordan jeg håndterer min sociale angst i dag

Det har taget mig mange år at gå fra at leve i ren og skær panik sammen med andre mennesker, til at begynde at kunne finde min plads, give mig selv lov til at reagere og give mig selv lov til at gå væk hvis jeg bliver overvældet.

En stor del af min proces har også handlet om at komme i kontakt med den skamfølelse som aktiveres når jeg får social angst og den følelse af at være forkert i andres (og egne) øjne.

Den allerstørste effekt har helt klart været, at jeg har omfavnet mig selv, uanset hvilke følelser og reaktioner jeg har fået.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.