Mistet appetit: Når sindet siger nej til mad

Kender du det, når maven knurrer og man er måske sulten, men man kan ikke få noget mad ned? Ofte er der en anden følelse der rumsterer. Måske angst, måske ked-af-det-hed, måske endda sorg. Der er en anden følelse udover sulten til stede. Nogle gange er man heller ikke sulten, maven knurrer ikke og man har slet ikke lyst eller behov for mad. 

 

Hvorfor sker det?

Der kan være flere årsager til, at man mister appetitten, men denne situation jeg tænker på er, når man mentalt er i en tilstand, hvor man ikke kan eller vil tage i mod mad på grund af en psykisk tilstand der gør, at man lukker af for dette behov eller lyst.


Mad er kærlighed, men kærlighed er også andet end mad

Hvis man føler sig nedtrykt, angst eller bange kan det være svært at føle appetit og det kan være svært at modtage mad, for mad er kærlighed og mad er ligmed tryghed. Hvis man føler stort ubehag og stor utryghed, så kan det være svært at tage imod mad – svært at tage imod kærlighed. Måske skal man kigge et andet sted hen, for at føle sig tryg og elsket?

Hvad kan man gøre?

For guds skyld skal man aldrig tvinge mad i sig. Tvang kommer man ingen steder med. Derimod er det vigtigt at forstå, hvorfor man har mistet appetit – er der nogle andre føleser til stede? hvorfor er de følelser der? hvad har man behov for lige nu?
Det sidste spørgsmål er vigtigt, for måske har man brug for noget helt andet end mad? Måske har man brug for et kram. Måske har man brug for at græde. Måske har man brug for at sove eller røre sig.


Mad er energi

Mad er kærlighed og mad er energi. Mad er energi der kommer ind i kroppen. Følelser er energi som kommer ud af kroppen. Dermed – hvis man tvinger sig selv til at komme energi ind i sin krop, når der faktisk er energi der er på vej ud, så kan følelserne forværres, fordi man skaber endnu større disharmoni og ubehag i sig.

Følelser er energi der vil ud – dermed kan en af de bedste ting være, at give sig selv lov til at blive ked af det ved at græde eller vred ved at bokse ned i madrassen eller en pude. Råb og skrig og græd, hvis det er det, der skal til. Eller giv dig selv lov til at blive frustreret.

 

Du dør ikke, af ikke at spise i dag.

Men du kan få det værre af at tvinge mad i dig.
Der er ikke farligt at lytte til din krop og acceptere at lige nu, kan du ikke spise (og have tillid til, at du nok skal komme til at spise igen). Der sker ikke noget ved, at kroppen ikke får mad i en dag. Så længe du sover og får væske, kan kroppen klare sig længe uden mad. Det er ikke fordi jeg anbefaler at man faster og bare går helt i den anden grøft, men jeg skriver dette for at sige, at der ikke er nogen grund til at blive bange for, at man ikke har appetit.

Appetitten kommer ikke igen ved at man laver overgreb på sig selv og tvangsfodrer sig selv. Så er det bedre at vise omsorg og kærlighed for sig selv på andre måder, og så vil appetitten komme af sig selv igen på en helt naturlig måde. Kroppen er intelligent, og hvis du er der for dig selv, så vil den også komme på sporet igen af sig selv.

Tryghed er ligmed modtagelighed

Når vi er trygge så er vi også modtagelige. Vi slapper af og vi kan bedre mærke kroppens behov. Derfor er det vigtigste i denne situation altså: 1. tryghed og 2. at komme af med energien som gerne vil ud.
Derved vil din krop også helt af sig selv bedre kunne komme tilbage til et stadie, hvor du kan mærke at du både har behov og lyst til at spise!

Hvad gør du, når du mister appetitten?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.