7 råd til mere energi & mindre udmattelse

De mørke dage er over os og jeg kan godt mærke det – også selvom solen og det milde vejr også kommer indimellem. Vi er kommet ind i vintertiden – de lange nætter og korte dage.

Det er de her dage, hvor jeg oplever at efter frokost daler mit energiniveau drastisk. Det føles som om at klokken allerede er sengetid, også selvom det stadig er lyst udenfor.

Pludselig er det som om en stor, sort og tung sky hænger over mit hoved og jeg har mest lyst til at krybe under den varme dyne og sove.

Det gjorde jeg i dag – lagde mig hen i sengen for at tage den der middagslur, som jeg har hørt andre tale så godt om, men ligeså snart jeg ligger mig kan jeg ikke falde til ro og det virker til at jeg bliver endnu mere søvnig efterfølgende.

Nogen der har et godt tip til at sove middagslur?? 

Jeg synes egentlig det der er allerbedst er, at have nogle tricks til, hvordan man kan få mere energi, sådan så man har noget at huske sig selv på at gøre, når trætheden melder sig.

1. Bevægelse 
Blot et par strækøvelser og et par yogastillinger var nok til at jeg følte mig lidt mere vågen i det. Man behøver ikke være medlem i Fitness-centret for at bevæge sig.

2. Frisk luft
Frisk luft til hjernen er altafgørende for ens sundhed, om det så er at åbne et vindue op bare, for at få luft ind.

3. Nærende mad
Det handler også lige så meget om at forebygge trætheden, fx ved at spise mere nærende mad, flere grøntsager, drikke nok med væske og tygge sin mad.

4. Sollys
Også selvom man måske er på arbejde i dagtimerne eller indendørs, så kan man sagtens gå ud i pauserne og få bare 5 minutters solskin (hvis solen er fremme), alternativt kan man måske anskaffe sig en lysterapilampe (jeg har dog ikke selv prøvet sådan en). Men vi ved D-vitamin er godt, om ikke andet kan man tage det som tilskud.

5. Vitamin(tilskud)
Få undersøgt om du mangler nogle vitaminer eller begynd med en mulitvitamin. Det kan også hjælpe at spise mere frugt og grønt og se om det hjælper.

6. Få gang i tarmene
Hvis der ikke er gang i maven og man ikke kommer på toilettet i lang tid, kan det påvirke en på mange områder og bl.a. i form af hovedpine, træthed, udmattelse mm. Derfor er det vigtigt både for ens energi men også overordnede sundhed, at komme på toilettet regelmæssigt. Husk fibre, væske og motion for at få gang i maven.

7. Sauna
Når jeg går i sauna, føler jeg at jeg bliver genopbygget indefra. Min krop bliver udrenset og varmet igennem og jeg føler mig næsten født på ny når jeg går derfra.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.