8 ting du ikke vidste kan reducere din angst

1. Mindre indtag af koffein 
Kaffe, energidrikke, sort og grøn te indeholder bl.a. koffein og koffein er med til at påvirke centralnervesystemet.
Derfor kan indtagelse af koffein være med til at påvirke vores angst og være med til at forværre den. Højt koffeinindtag kan gøre ikke-angste mennesker mere udsatte for at mærke angstlignende symptomer.
Derfor kan det være en god idé at skære ned eller at droppe koffeinen helt.
Jeg havde en periode hvor jeg skar koffeinen helt væk i en måned og oplevede en kæmpe forskel i min angst, den var ikke nær så voldsom som før. Nu er jeg tilbage til at drikke kaffe, men jeg nøjes med en kop om dagen, og det føler jeg mig ikke synderligt påvirket af.

2. Høje doser c-vitamin 
I en periode tog jeg høje doser c-vitamin – dette er ikke farligt, kroppen udskiller blot de vitaminer som den ikke optager.
Men jeg mærkede en drastisk forandring i min angst, der skulle meget mere til, før jeg kom “op i det røde felt” med angsten, jeg følte større ro og grounding i mig selv. 

3. Magnesium
Magnesium er blandt andet med til at påvirke nervesystemet og da det er nervesystemet som enten sætter vores krop i alarmberedskab eller i bero, så kan vi ved at tage magnesium skabe større balance i vores nervesystem og dermed i vores angst. 

4. Mere umættet fedt, mindre mættet fedt
Hver gang jeg har spist animalsk fedt, får jeg med det samme meget hjertebanken og vejrtrækningsproblemer og årsagen til det tror jeg er, at det ligesom tomme kalorier er med til at blodsukkeret stiger hurtigt og falder hurtigt, og det giver en stressreaktion i kroppen som minder om angst. Umættet fedt, gode olier, fisk, avocado og nødder er rigtig godt for os og godt for vores hjerner!

5. Mad, der får dit blodsukker til at stige og dale jævnt
Fremfor tomme kalorier, der får dit blodsukker til at stige og falde drastisk. Når vi spiser mad der giver os et ustabilt blodsukker, så får kroppen sig et lille chok, og det dalende og stigende blodsukker kan gøre at vi mærker nogle symptomer som kunne minde os om angst – hjertebanken, høj puls, åndedrætsproblemer og svimmelhed. 

6. Bevægelse 
Bevægelse og motion frigiver lykkehormoner, det tror jeg mange af os ved. Ligesom mange andre aktiviteter som handler om at bruge kroppen eller give slip i kroppen, er bevægelse ligesåvel godt fordi det er forløsende for kroppen at blive sat i bevægelse og vores krop lærer også at en høj puls er normalt og ikke farligt, ligesom at angsten ikke er farlig når den giver os høj puls. 

7. At græde 
Det er forløsende at give sig selv lov til at græde og angsten er med til at vi spænder op i kroppen, dermed kan en god tudetur være med til at give slip på spændingerne og give slip på forsøget på at holde sammen, være på vagt og bekæmpe og derimod bare lade det hele flyde.

8. Høje doser Omega 3-fedtsyrer
Undersøgelser har vist at høje doser af Omega 3-fedtsyrer, kan være med til at reducere angst og depression. Jeg er netop selv gået i gang med at tage det, og er spændt på at se om det virker. Der er ingen undersøgelser der viser at et almindeligt indtag, har nogen effekt på depression og angst.

One thought on “8 ting du ikke vidste kan reducere din angst

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.