Er du styret af skam? (5 kendetegn)

Hvad er skam?….  Det er sådan en underlig størrelse, og noget vi så sjældent taler om. Ikke desto mindre, så er det noget som er en del af vores alles liv, på en eller anden måde – uanset om vi er klar over det eller ej. 

Skam kommer til udtryk på to forskellige måder – to yderligheder.
Enten tror vi, at vi er “Gud” (overpræstation) eller også tror vi at vi er et undermenneske (underpræstation).

Skam er en ubehagelig og ubærlig følelse, som de færreste mennesker mærker og er i kontakt med, men der er en grund til at den er der, den kommer som resultat af den fejlspejling vi har mødt i vores liv – alle de gange hvor vi ikke er blevet holdt af, værdsat og har haft betydning. Derfor betyder det, at når vi er styret af skam, så er vi i gang med at gøre noget for at komme væk fra skammen…  

Fordi skam handler om at vi føler os uværdige, uelskede, forkerte, ikke gode nok osv., så kan det være svært at være, fordi det vil betyde at vi skal være med disse følelser af at føle os forkerte og ikke gode nok, uden betydning og uden værdi.

Derfor er der mange som gør noget, for at kompensere for skamfølelsen, uden at de egentlig er klar over, at det er skammen som trækker i snorene.
Det er ofte fordi, det virker som om der ikke er nogen anden måde at leve på, end ved at gøre en hel masse. 

Det kan både komme til udtryk ved at vi presser os selv meget, at vi gerne vil præstere og være “på” hele tiden. Måske vil vi gerne hjælpe andre konstant, men mærker aldrig rigtig indad i os selv. Vi er hele tiden i gang med at gøre noget, for på den måde kan vi abstrahere os selv fra skamfølelsen og ved at præstere en hel masse, på den ene eller anden måde, kan vi føle at vi er noget.
Vi vil gerne gøre en masse i vores liv, være noget for andre, være den perfekte forælder, barn, kæreste, søster, bror, ansat. Vi tror, at ved at gøre så er vi noget værd og sådan holdes skammen på afstand.

Vi kan sørge for at få gode karakterer i skolen, gøre vores arbejde til perfektion, så der ikke er en finger at sætte på det, hele tiden være ovenpå og et overskudsmenneske – og tro at vi skal være som en Gud – et perfekt menneske, som aldrig træder forkert.

I den anden ende har vi underpræstationen, vi gør os selv mindre end vi er, fordi vi føler så stor skam over os selv, at vi har opgivet at prøve på at gøre noget som helst, for at være gode nok. Så vi føler os som et offer, vi kan aldrig gøre noget rigtigt, vi kan ligeså godt stoppe med at prøve, for det bliver aldrig godt nok. Vi træder på os selv, skubber os selv ned i sandet, og gør os selv endnu mindre betydningsfulde end vi er.

Vi kan måske også have tendens til at underpræstere på alle mulige andre områder i vores liv, ikke gøre nogen indsats nogle steder, fordi vi føler så stor værdiløshed, at vi ikke gider gøre et forsøg på noget mere. Vi tænker, at folk alligevel tænker dårligt om os, så vi kan ligeså godt bare melde os helt ud.

Der kan også komme en ligegyldighed overfor os selv og andre, en manglende evne til at gøre noget eller til at tage os af os selv. Vi tænker lavt om os selv, og hver gang omverdenen spejler os i denne følelse, så bliver vi bare bekræftet i vores manglende værdi og dermed sidder vi fast.

På samme måde som den overpræsterende person sidder fast i et mønster, fordi hver gang man bliver spejlet i sin overpræstation, så er der et sted i en, hvor man føler at man har haft succes, og dermed bliver man ved og overpræstere måske endnu mere end før, også for at opretholde sin identitet som overpræsterende menneske.

Som overpræsterende menneske er det endnu sværere at vise verden sin skrøbelighed og følelse af mindreværd, fordi alle omkring en ser dette over-menneske, som altid klarer sig så godt, og hvis de skulle se bare et glimt af ens mindreværd, så ville de løbe skrigende væk, derfor gør man alt hvad man kan for at kamuflere sit mindreværd, på den måde fastholder man sig selv i dette mønster og man kan sørge for at der altid er nogle mennesker som man kan bruge, så man føler sig “god nok”.

Men det er ikke en vedvarende følelse af at være god nok. For ligesom en narkoman der har brug for sit fix, har overpræsterende personer brug for bekræftelse fra omverdenen som et konstant fix, for at dulme skammen.

Den adfærd som vi får, kommer fordi vi forsøger at holde skammen væk, fordi den netop er så svær at mærke. De tegn som kan være på, at vi er styret af skam er:

1. At udskamme andre
Når vi udskammer andre, gør vi andre mennesker mindre, vi træder på dem, gør grin med dem, kritiserer dem, hånliggør dem eller prøver at gøre deres lykke mindre.
På den måde kan vi hele tiden sørge for at gøre os selv bedre, større og mere værdifulde, tror vi.
Det modsatte sker – for når vi udskammer andre, er vi med til at fastholde skammen i os selv, det er ikke en måde at forløse skammen på.

2. Gøren, gøren, gøren
Som beskrevet ovenover, når vi gør en hel masse i vores liv, så er det en måde hvorpå vi hele tiden kan holde os selv i gang, hele tiden være et skridt foran, hele tiden have noget nyt at hive op af lommen, så kan vi sørge for at vi aldrig rigtig mærker os selv eller andre, men hele tiden er i gang med at gøre for at overkompensere for vores følelse af at have et kæmpe tomrum indeni.

3. At gøre os selv mindre, selvudslettelse, selvmordstanker
Hvis vi føler, at vi aldrig burde være blevet født, at vi er forkerte på bunden og aldrig kommer til at blive “gode nok til verden”. At vi ville ønske vi kunne grave os ned, forsvinde væk – at det at udslette os selv, enten fysisk eller psykisk, er det eneste der kan få skammen til at stoppe.

4. Skamløshed: ligegyldighed, manglende empati og medfølelse
En manglende empati bunder i en manglende evne til at forstå sin egen sårbarhed, forstå alvoren i den smerte vi bærer på, en manglende evne til at se sig selv i øjnene som barn, og have medfølelse for det lille menneske.
Det handler også om at kunne have empati for andre, at kunne sætte sig i andres sted og forstå andres sårbarhed, andres indre lille barn, som er skrøbeligt og sårbart. At kunne føle med et andet menneske.
Empati og medfølelse, for en selv og andre, handler om at føle, og fordi skammen er så smertefuld at mærke, er det nemmere at lukke helt af for følelserne, og derved kan vi både holde skammen væk og mister evnen til at mærke empati og medfølelse.
Vi bliver næsten umenneskelige, vi kan blive næsten kolde og ligeglade med både os selv og andre, og mister kontakten til vores egen menneskelighed. For at skulle mærke menneskeligheden ville betyde at skulle mærke skammen.

5. Fysisk og psykisk vold, vrede, kontrol og bekæmpelse 
Når vi kan kontrollere os selv, andre, vores omgivelser og hele tiden kan bekæmpe både vores egne og andres følelser, men også igennem fysisk og psykisk vold, uanset om det er i hjemmet, i offentligheden, i krig og lignende, så kan vi manifestere vores skam til en vrede overfor andre.
Så handler det ikke længere om, at det er os der hader os selv, fordi vi føler os skamfulde over dem vi er, men så kan vi transformere det til at det er andre der er noget galt med. Så er det pludselig et had til andre.
Det er derfor nogen slår ihjel. Skammen er så stor og så skjult, at den eneste måde den kan bekæmpes på, er ved at slå et andet menneske ihjel, et menneske som måske for morderen repræsenterer skammen i dem selv, sårbarheden, mindreværdet osv.
Selvhad er også skam og selvhad bliver nogle gange til et had overfor andre mennesker, eller en måde at bekæmpe et ubehag som er så stort i os selv, at vi ikke kan magte det, og derfor går det udover andre.

Er du styret af skam?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.