At leve med kompleks PTSD

hands-3777403_1280

Der har været stille herinde i noget tid, men jeg er hver dag i en healingsproces og med healingsprocesser er det aldrig linært. Det går lidt bedre og så går det lidt værre, og sådan bliver det ved.. 

Jeg har haft nogle tanker omkring kompleks PTSD og hvorfor jeg tror at nogen får det og andre ikke gør.

Kompleks PTSD kommer af langvarige eller gentagne traumer, som er med til at forme hele den person man er.

Kompleks PTSD er min grundtilstand. Jeg har aldrig været tryg ved noget menneske. Den komplekse PTSD kommer især i spil når jeg har med andre mennesker at gøre – når det handler om at knytte sig til andre eller være i samspil med andre eller bare når jeg skal fungere i mit liv.

Den komplekse PTSD er der hele tiden. Jeg kan stå op om morgenen og føle at alt er normal, at jeg er en normaltfungerende person. Så går jeg og laver ting i hjemmet, tager opvasken eller rydder op eller sidder og laver noget kreativt og så lige pludselig sker der noget.

Så kommer jeg ud af min dissocierende tilstand og kommer ind i min grundtilstand – traumet.

Min krop reagerer ved angst, hjertet hamrer og mit åndedræt bliver lukket af – som om jeg bliver kvalt. Så kommer der en stor sorg op i mig. En sorg over at jeg har disse symptomer, at jeg er meget begrænset i mit liv.

Jeg kan gå og flygte lidt i en periode, ved at dissocierere eller holde mig i gang, men så pludselig er jeg inde i traumet igen og lever i det som om jeg er i barndommen igen.

Eller også er jeg sammen med et andet menneske og kan fysisk ikke holde ud at være i min egen krop, fordi jeg er så utryg. Jeg kan hverken komme væk eller dissociere, fordi ubehaget bliver så stort. Jeg kan ikke slukke fra det eller komme væk, for ubehaget er en tilstand der ligger inde i mig hele tiden. Nogle gange er den i dvæle og andre gange er den i udbrud.

Og uanset om den er i dvæle eller i udbrud, så er jeg udfordret hver gang der er et andet eller andre mennesker omkring mig. Uanset hvilken situation det er.

Jeg tænker på, hvordan ikke jeg men mit miljø kan ændre sig, sådan så jeg føler mig mere tryg. Det modsatte af traumet er tryghed.
Og fordi traumet har formet hele min person, formet hele min hjerne, hele min måde at fungere på, kan jeg ikke trykke på en knap og pludselig fungere “normalt”, derimod må jeg justere i mine omgivelser, for at beskytte mig selv, opnå større afstemning og ro og i det hele taget føle mig mere tryg i verden.

Der er i forvejen mange krav og uskrevne regler om, hvordan du skal være og fungere i verden for at være et “ordentligt menneske” (et ikke-skamfuldt menneske), og de regler er slet ikke hensigtsmæssige og især ikke når man har kompleks PTSD.

Jeg må gøre hvad jeg kan, for at indrette mit liv på bedst mulig måde, tage mig af mig selv, lytte til mig selv og give plads til at min krop og sind reagerer og går ind og ud af traumet dagligt. Jeg er hele tiden i gang med at genopleve traumet for at heale det. Traumet kan ikke heales ved at undgå det. Men dermed ikke sagt, at jeg skal udsætte mig selv for yderligere traumatiserende ting, som gør mig endnu mere utryg. Jeg behøver ikke at “udsætte mig selv for faren” for faren ligger hele tiden inde i mig og er hele tiden tilgængelig. Det er derfor det gik op for mig, at jeg tror alle, der er kommet i kontakt med og jævnligt er i kontakt med deres traume, kan nikke genkendende til de kompleks PTSD-symptomer som jeg bl.a. har nævnt her på Ind til kernen. Kompleks PTSD er ikke en sygdom men en reaktion på de traumer vi har oplevet, og når man bliver bevidst om sine traumer, så genlever man dem igen og igen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.