BLIV VEN MED DIN ANGST – fra bekæmpelse til omfavnelse

Andres meninger eller reaktioner på din angst

ANDRES MENINGER OG REAKTIONER PÅ DIN ANGST ER LIGEGYLDIG

At kunne være der for sig selv og føle at man er okay med at man har angst, er med til, at give én en større tryghed i sig selv, sådan at når eller hvis man vælger at tale højt om sin angst, så kan det egentlig være lige meget hvordan andre reagerer.

Det er ligemeget om andre kan forstå ens angst eller ej, eller om de lytter eller ej. For det handler ikke om dem , det handler ikke om at de skal forstå os eller at de skal være der for os – vi forstår allerede os selv og er der allerede for os selv.

Det kan være ligemeget om folk bliver ubehagelige eller uforstående, eller om de sagtens kan forstå os og måske selv lider af angst.
Det er ligemeget, for du er der for dig selv, uanset hvor meget eller hvor lidt andre kan være der for dig.

Uanset hvordan de reagerer, så er hele formålet med at tale højt om angsten at få større okay-hed inde i sig selv, fordi man står op for sig selv, når man taler højt om sin angst.

Man siger til omverdenen; “Det her er mig!”
. “Jeg har denne her store usikkerhed, denne angst som kan være rigtig slem nogle gange og andre gange så mærker jeg den ikke”.
Du er med til at udslette skammen over at have angst, når du står ved dig selv.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 thoughts on “BLIV VEN MED DIN ANGST – fra bekæmpelse til omfavnelse

Comments are closed.