BLIV VEN MED DIN ANGST – fra bekæmpelse til omfavnelse

At nærme sig angsten

Det næste skridt i angsteksponeringen er at nærme sig det, som giver os angst.

Det kan gøres på følgende måde:

  • Skriv en liste over det du gerne ville kunne, men som giver dig angst. Tag undgangspunkt i sidste afsnit, hvor du altså fokuserer på noget du gerne vil.
  • Rangér listen, sådan så det, der giver dig mindst angst står først og det der giver dig mest angst står til sidst.
  • Nedskriv så ud fra den eksponering som er det mindst angstprocokerende, hvad der kan være med til at gøre denne situation mere overskuelig for dig.
    Det kan være noget med:
    hvem du tager med på café (en du føler dig tryg ved, og en hvor du måske inden kan sige: dette er en angsteksponering, så det er en udfordring for mig)
    hvornår på dagen/ugen du tager derhen (der hvor det er mindst/mest travlt, hvor der er færrest/flest mennesker),
    hvor I sidder henne (inde/ude, tæt ved døren, ude i siden osv),
    hvad 
    du har på af tøj (noget du føler dig tilpas i) eller
    hvordan I sidder (overfor hinanden, ved siden af hinanden).
  • Forestil dig alle mulige scenarier og analysér situationen indtil du finder ud af:
    hvad du frygter mest der kommer til at ske og
    hvad der kan give dig størst tryghed i situationen
    Både ift. ovenstående punkt men også ift. hvordan du kan håndtere angsten når den kommer. Siger du det højt? (fx: jeg kan mærke jeg får meget angst af at være her, så jeg prøver lige at trække vejret lidt nu).
  • Du må gerne flygte væk. Det er okay, hvis du i situationen slet ikke kan holde ud at være der, og må flygte ud på badeværelset og sidde lidt. Det er også okay hvis du ikke kan sige højt, at du får angst.
  • Du kan skabe en halv angsteksponering ved at være på caféen men så, hvis det bliver for meget for dig, så vær selvisk og sig til hende/ham du er med: “Skal vi ikke gå? Jeg har det ikke så godt.” På den måde så laver du en halv angsteksponering, for du har både været på caféen, men i stedet for blot at gå væk derfra alene, så tager du lidt af angsteksponeringen med dig, fordi du bevidst vælger at tage din ven med dig og dermed kan du måske også efterfølgende tale med ham/hende omkring oplevelse, sådan så du stadig beholder noget af angsten med dig når I er gået.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 thoughts on “BLIV VEN MED DIN ANGST – fra bekæmpelse til omfavnelse

Comments are closed.