BLIV VEN MED DIN ANGST – fra bekæmpelse til omfavnelse

Hvordan bekæmpelsen kommer til udtryk

At bekæmpe de svære følelser som fx angst, kommer til udtryk på rigtig mange forskellige måder.

Bekæmpelsen handler om, at vi forsøger at ændre på, hvordan vi har det (frem for at give vores følelser lov til at være der). Vi bekæmper både os selv og andres følelser.

Vi bekæmper bl.a. ved at:

  • Ignorere det
  • Bedømme og kritisere det (vores indre kritiske stemme)
  • Tage en facade på (en maske som viser en anden side og som beskytter vores indre sårbarhed)
  • Negligere det (“Så slemt er det heller ikke, jeg kører det op, andre har det værre!”)
  • Lave sjov med det (ironi og sarkasme)
  • Prøve at bruge positiv tænkning (for at vende “negativiteten” til noget “positivt” og dermed ikke give ubehaget lov til at være der)
  • Trøste (os selv og andre, frem for at give plads til følelsen “”op med humøret”)
  • Bruge alkohol og stoffer (for at flygte væk, få et andet humør, ændre vores tilstand)
  • Sige mantraer og lave vejrtrækningsøvelser (for at få os selv til at slappe af)
  • Bruge sex og porno (som en flugt eller for at dulme følelser)
  • Presse sig selv (fordi vi har høje krav og forventninger til sig selv og en mangel på at forstå alvoren)
  • Lyve om hvordan man har det (tage en facade på, og lade som om, vi ikke kæmper)
  • Flygte væk (fx flygte fra situationen, hvor vi bliver bange)og meget, meget mere….

    Tænk over, hvordan du oplever at du forsøger at ændre på din tilstand i din dagligdag eller når du får angst.

    I næste afsnit skal du udforske, hvordan din bekæmpelse kommer til udtryk.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 thoughts on “BLIV VEN MED DIN ANGST – fra bekæmpelse til omfavnelse

Comments are closed.