Om

Kort info om mig

Jeg er en kvinde på 28, der bor i København og begyndte i 2011 min rejse med at forstå og forløse min angst og skam.

I maj 2017 startede jeg denne blog med ønsket om at kunne hjælpe andre ligesindede med skam, social angst, angst for at rødme og det der ellers har at gøre med
angst og ubehag, der relaterer sig til andre mennesker.

Denne side handler ikke om mig men om mine personlige erfaringer, fordi jeg ved at mange andre kæmper med samme udfordringer.

Min proces med angsten

Mit fokus er på at omfavne (bevidsthed, tilladelse, empati og “væren”) frem for at bekæmpe (ubevidsthed, afledning, positiv tænkning og “gøren”) angsten.

Min proces med angsten udspringer fra kompleks PTSD og  skam (pågrund af barndomstraumer) og dette har skabt yderligere udfordringer som fx angst for at rødme (erytrofobi), eller angst for at være fanget i en situation (agorafobi).

Dette er områder som jeg ligeledes er i en proces med og som jeg vil dele her på siden.


De områder jeg berører her på siden er:

Angst: socialfobi, angst for angsten, generaliseret angst, angst for at blive kigget på, angst for at rødme, panikangst og agorafobi.
Skam
Særlig sensitivitet og sårbarhed
Kompleks PTSD
Stress
Drømmetydning
Depression og selvmordstanker
Bekymringer og tankemylder
Selvværd og selvtillid 
Ensomhed og isolation 
Parforhold og dating
At bryde kontakten til en forælder
At have en narcissistisk mor
At finde sin plads i verden
Barndomstraumer og traumebehandling
Tilknytningsmønstre og de roller vi har
Affektiv afstemning
Empati og omfavnelse
At blive sin egen terapeut
Diagnoser og sundhedssystemet
Overlevelsesstrategier (fx depersonalisering)

Du kan altid kontakte mig direkte ved at trykke på mail-ikonet oppe i højre hjørne.

Følg mig også på Instagram, for at blive opdateret om nye indlæg.

Hvis du har idéer til indlæg, må du også meget gerne kontakte mig.