Terkel fra “Terkel i knibe” har PTSD?

Forleden så jeg Terkel i knibe igen for måske 10. gang, men jeg har ikke set filmen siden inden jeg fik angstsymptomer, så der var nogle helt andre ting som sprang mig i øjnene denne gang. 
Nemlig at Terkel tilsyneladende har PTSD. 

Mobning er en stressfaktor og kan potentielt udløse PTSD

Terkel bliver mobbet af Steen og Zaki, det skaber allerede her stort ubehag hos Terkel, som opsøger læreren og også prøver selv at gøre noget ved sagen. Mobningen får Terkel til at føle, at de vil slå ham ihjel – så intens er hans frygt. Han får også vrangsforestillinger, hvor nogle bræt på en byggeplads kommer til at ligne mænd med geværer.

Mobning i sig selv er en stor stressfaktor for et menneske. Det er ligesom at blive prikket til konstant – at man ikke kan være i fred for andres meninger eller fysiske mobning (at blive skubbet, slået osv.). Derfor kan mobning være traumatiserende og er ofte ikke bare en enkelt hændelse, men noget der kan foregå over mange år.

En enkelt overvældende hændelse, kan også give PTSD

Det eskalerer dog da Terkel selv er med til at mobbe Dorit – det ender med hun springer ud af vinduet og dør. Terkel går i chok.

Herefter ser man hvordan Terkels PTSD virkelig begynder at tage til – i takt med at han også samtidig stadig får truende beskeder fra sin lærer.

Terkel får mareridt, han bliver nemt forskrækket og ser ud til at gå rundt konstant og svede og være hyperårvågen. Dette er blandt andet nogle af symptomerne på PTSD.

Det ligeså traumatiserende at være vidne til en enkelt traumatiserende hændelse som fx at se et menneske dø eller være i et trafikuheld.
Dette er – især når man er barn – ekstremt overvældende at opleve, især fordi barnets hjerne stadig ikke er udviklet og er meget mere plastisk og derfor mere modtagelig end en voksens hjerne.

Vi må række ud, og der skal tages imod vores udstrakte arme

Det er meget overvældende at Terkel også forsøger at tale med sin mor om hændelsen, men hun lytter ikke til ham, og han bliver endnu mere frustreret og bange.

Det mindede mig virkelig om hvor vigtigt det er, at når nogen bliver udsat for noget traumatisk, at skal der være hjælp at hente. Det skal tages alvorligt og personen skal have hjælp og finde tryghed og ro igen.

Det er lidt det modsatte der sker i filmen, for der bliver ved at ske noget overvældende for Terkel. Først tror han det er Steen og Zaki der vil slå ham ihjel, siden Jason og til sidst ser han så det er hans lærer.

Hans frygt for at blive slået ihjel afspejler også den voldsomme angst han må gå rundt med, og det er akkurat den angst man kan opleve når man har PTSD-symptomer – nemlig at man føler, at der rundt om næste hjørne venter en fare – at man lige om lidt bliver angrebet og slået ihjel.

I dette tilfælde, så var der rent faktisk også en fare rundt om næste hjørne – Terkels lærer, der vil slå Terkel ihjel – men det behøver der ikke være, for at have PTSD, det er bare endnu en stressfaktor og risiko for endnu større traumatisering og endnu flere symptomer.

Filmen er i virkeligheden én lang stressfaktor – mobning, død, en psykopatisk lærer og familie som ikke lytter til én (forældre og onkel Stewart) men er en god reminder om, at alle de her hverdagssituationer potentielt kan være meget traumatiserende.

 

Har du set filmen og hvad tænker du?

Den kan ses på Tv2 play i øjeblikket.

Kan man holde jul alene?

Jeg var 17 år, sidst jeg holdt jul med min tætteste familie.
De sidste 10 år har jeg dermed holdt jul med veninder, andet familie, med min ene søster, som frivillig, på en ferie i udlandet eller alene. Dette er min fjerde jul alene, og det passer mig helt fint.

Den første jul jeg holdt alene græd jeg. Jeg var 21 år gammel og var meget plaget af angst, så selvom jeg havde kontakt til mine forældre (som jeg nu ikke har kontakt med mere), så var jeg så plaget af social angst, at jeg helst ville grave mig ned i et hul og være usynlig, jeg kunne ikke klare at være synlig og at folk skulle forholde sig til mig, spørge mig om noget, se på mig og så videre.

Så jeg græd. Fordi jeg følte mig ensom og fordi jeg følte mig bundet på hænder og fødder. Jeg kunne ikke engang bare være sammen med nogle andre til jul, for jeg havde så meget skam og angst over mig selv, at jeg kun kunne finde ud af, at være alene. Derfor fejrede jeg heller ikke dagen, hvilket jeg heller ikke gjorde de andre gange jeg var alene.

Jeg forstår at rigtig mange værdsætter traditionerne, hyggen, maden og samværet med sin familie, når det er jul. Men når man kommer fra en dysfunktionel familie, så er det en anden sag. Så er julen en smertefuld tid, som bare helst skal overståes – uanset om man er alene, sammen med andre eller sammen med familien.

Hvis man kommer fra en dysfunktionel familie, så er julen symbol på den tid, hvor alt det, som er svært, bliver endnu sværere. Hvor maden, gaverne, stressen, stiger alle til hovedet og alle får en kort lunte. Eller det er en tid, hvor man måske har minder om at man ikke var sammen i juletiden, ligesom andre familier. Måske gik far på druk eller mor lå og var trist i sengen. Uanset hvad, så er julen bare en skrøbelig tid.

Måske siger man, at julen er børnenes tid, men jeg synes nu at julen er kærlighedens tid. For det var det budskab Jesus kom med – kærlighed. Og det er i princippet ham, vi fejrer, eller også fejrer vi ikke noget, men kan godt lide traditionerne, juletræet, maden og gaverne.

Julen handler om samvær og kærlighed, om at være plads til hinanden, om at elske sin næste, som Jesus sagde. Kommer man fra en dysfunktionel familie, så er det desværre denne tid, der minder os om, at der ikke er kærlighed i familien, men i stedet er der frygt, utryghed, ustabilitet, stress, mørke og kulde. Så en tid der skulle være hyggelig og tryg, bliver til det modsatte; uhyggelig og utryg.

Så jeg nyder min jul alene. Faktisk er det ikke engang jul for mig. Det er bare december, en hvilken som helst anden måned, en hvilken som helst anden dag.

Jeg er endelig nået et punkt i mit liv, hvor det faktisk ikke rør mig at være alene til jul, jeg har helt vænnet mig af med den idé, at julen kun er “rigtig”, hvis man er i familiens skød.

Jeg ved der er mange, der holder jul alene, af den ene eller anden grund. Andre holder jul med partnerens familie, med venner, i et større fællesskab, som frivillig eller ved simpelthen bare at tage væk fra landet. Uanset hvordan man holder eller ikke holder jul, så er der intet der er mere rigtigt end andet.

Så jeg vil hygge mig med mig selv, spille klaver, lave noget mad, se en film, være kreativ og lave alt det, som jeg elsker at lave.

 

Jeg håber at du får en dejlig fortsat december og jul, uanset hvor du skal være.

Sådan trives du på en deltidsløn (40 sparetips)

I onsdags skrev jeg et indlæg om, hvordan min arbejdshistorie har været, hvordan jeg i løbet af de 9 år på arbejdsmarkedet opdagede, at jeg faktisk ikke kunne håndtere en fuldtidsbeskæftigelse og dermed måtte blive ved at indse, at jeg skulle tilbage til at arbejde deltid, men at jobcentret stadig vil have mig ud i et mangeårigt forløb for at teste min arbejdsevne.
Jeg har haft 13 forskellige slags stillinger og 19 forskellige arbejdsgivere i mit 14 år lange arbejdsliv. Det synes jeg selv er rimelig godt gået – jeg har formået at prøve rigtig mange forskellige jobs af, og har derigennem fundet ud af, at jeg rigtig godt kan lide (og er god til) at arbejde med mennesker.

Men jeg har også fundet ud af, at jeg trives allerbedst på en deltidsindkomst og jeg har igennem årene opdaget, at jeg faktisk er rigtig god til, at spare og klare mig for ikke særlig mange penge om måneden.

Så her er nogle gode råd til, hvordan du også kan klare dig på en deltidsindkomst og måske spare nogle penge uden at gå ned på livskvalitet.


Bolig og tøj

Jeg har været heldig at finde en lejelejlighed, som koster under 4.000 kroner og som har nok plads til mig.

1. Bo på færre m2
2. Bo sammen med andre
3. Lej et værelse ud
4. Bo minimalistisk – hav få ting, køb få ting – klar dig med mindre og nyd det ekstra space du får i dit hjem
5. Køb tøj i genbrug, gå på byttemarked eller byt tøj med vennerne
6. Brug tøjet så længe som muligt – køb kun tøj hvis du mangler noget. Kommer der et hul i dine uldsokker? så sy det eller kom en lap på

Kost, rengøringsartikler og hygiejne

Jeg spiser plantebaseret – man kan sikkert finde billigt kød men bønner er også billige. Derudover spiser jeg meget økologi – hvilket ikke giver mening i forhold til at spare penge, for økologi er ret dyrt, men jeg bruger alligevel ikke særlig mange penge på mad.

7. Spis sammen med andre
8. Planlæg indkøb og kig efter tilbud
9. Spis ikke ude – men lav mere mad selv
10. Benyt dig af apps som fx Too good to go
11. Køb større ind – (fx 2 kg ris for 40 kr, frem for 500 g for 15 kr)
12. Hav altid grøntsager på frost – fx ærter, bønner, edamame og lignende
13. Lav store portioner og frys ned – brug generelt fryseren også til mad du ikke når at spise
14. Lav dine egne rengøringsartikler; eddike og natron.
15. Er du kvinde, så anskaf dig en menstruationskop – det er bedre for miljøet og du slipper for at betale for bind og tamponer igen og igen. Man kan nogle steder få en kop for 40 kr og de kan holde op til 10 år.
16. Brug en ganske almindelig håndsæbe til håndvask, kropsvask og endda shampoo.
17. I stedet for at have en masse forskellige produkter, så kan du helt simpelt bruge kokosolie til det hele; balsam, creme, hårkur, fodcreme osv.
18. Skaf dig en aloevera-plante – du kan bruge aloevera både som hårkur men også som hår-gel, og når du knækker et stykke af vokser der en ny frem et andet sted.
19. Klip dit eget hår – jeg har lært mig selv at klippe mit hår – det tager noget øvelse, men alle kan lære at gøre det, og du sparer tusindvis af kroner!

Mobil, film og internet

For et par år siden fortalte min fætter min om Greenspeak, et mobilselskab som donerer al deres overskud til velgørende formål og hvor alle medarbejdere tjener det samme. Dette er ikke en reklame, men jeg har været SÅ glad for at være kunde, og jeg betaler kun 79 kr om måneden for 6 timer og 4 gb. Mere behøver jeg ikke. Derudover betaler jeg 99 kr om måneden for bredbånd – det er ikke en absolut nødvendighed, men det er rart med ubetinget data, når jeg nu bruger min computer så meget.

20. Sørg for at have en mobil, som kan klare at blive tabt (jeg har i årevis købt LG-smartphones til under 900 kr. på siden lightinthebox, og dem har jeg tabt rigtig mange gange uden skader i hverken mobilens indre eller i skærmen)
21. Afskaft fjernsynet og brug din mobil eller computer til at se film og serier på
22. Se 3 gratis film om måneden på Filmstriben – drop at betal for en masse streamingtjenester, når du kan se gratis film ved blot at logge ind med din biblioteks-login
23. Gå sammen med dine venner om at betale for en streamingtjeneste
24. Gå på biblioteket og lån film og bøger gratis – det bliver da ikke bedre!
25. Undersøg hele mobil og internet-markedet og find det billigste der er lige nu. Hvis der så kommer et billigere tilbud et andet sted, kan du vælge det – men husk – de konkurrerer hele tiden med hinanden.
26. Behold din elektronik, frem for at udskift det hele tiden. Brug det indtil det ikke virker mere – undersøg om det kan repareres og om det kan betale sig, før du køber nyt.
27. Køb brugt elektronik frem for nyt.

Strøm og varme

28. Lad være at lade lyset brænde, hvis du ikke bruger det. Når du forlader et rum så sluk lyset.
29. Oplad mobil/computer den og hiv så stikket ud – brug den til den mangler strøm igen og oplad den så fuldt igen, frem for konstant at have den i stikket.
30. Brug ikke radiatoren som plan A. Brug din uldtrøje og uldsokker som plan A, og brug så radiatoren, hvis uldtrøje, uldsokker og sutsko ikke er nok.


Sjov og underholdning

31. Frem for at tage ud og drik dig fuld, så drik hjemmefra
32. I stedet for at gå på café og restaurant, hvorfor så ikke få gratis kaffe fra fx jobcentret eller Arbejdernes landsbank – der er sikkert også andre steder man kan få gratis kaffe – nogle steder er kaffen også ekstrem billig – og så tag den med et sted og sid og hyg dig med den, fx i en park eller på en bænk i byen.
33. Lav filmaften derhjemme, med puder, tæpper, hjemmelavede popcorn, frem for at betale hundredevis af kroner for at gå i biffen og se en film med hundrede andre mennesker og dyre popcorn (du kan købe en pose popmajs til 10 kroner, og man bruger 1 spsk popmajs pr. portion)

Transport og rejser

34. Tag på billige rejser i Danmark eller Europa, fx kan man sove billigt i shelters eller telt om sommeren i Danmark
35. Køb rejsen i god tid
36. Tag cyklen frem for bus og tog
37. Brug GoMore, hvor du kan køre sammen med andre på længere strækninger
39. Bo på vandrehjem frem for hotel – undgå turistområder, og oplev den ægte lokale stemning – dette er også både sjovere og billigere.
39. Køb mad i supermarkedet når du rejser og lav mad selv – frem for at spise ude hver dag
40. Hold øje med DSB’s hjemmeside, for nogle gange har de uhyre billige billetter.

I forhold til deltidsarbejdet: 

  • Om aftenen, natten og weekenden er der nogle gange tillæg, fx hvis du arbejder inden for sundhedssektoren.
  • Tag længere vagter sjældnere, frem for at arbejde kortere vagter hver dag
  • Eller omvendt – hvis du bedre kan lide korte vagter, kan du arbejde hver dag men så få timer af gangen
  • Hav to eller tre deltidsjobs, sådan så du kan veksle imellem det slags arbejde du laver og ikke kører død i det
  • Husk at tage pauser når du er på arbejde – det er du berettiget til – hvis nødvendigt så træk dig væk for dig selv for at lade op

    Lad mig høre i kommentarfeltet: Hvad laver du til daglig? og hvad er dit bedste spare-tip?

Sådan er det, når man ikke have et fuldtidsarbejde (min arbejdshistorie)

Jeg ved der er rigtig mange, ligesom mig selv, som ikke kan få flexjob eller førtidspension, pga. nedsat eller mistet arbejdsevne, men hvor der stadig er en eller anden form for arbejdsevne tilbage – bare ikke en som kan klare 37 timer eller måske ikke engang 25 timers arbejde. 

Min psykiske tilstand er kronisk, fordi den har været der det meste af mit liv, hele min barndom har været med til at præge den tilstand jeg nu fortsat er i – og det er ikke noget jeg tror jeg nogensinde kommer “ud af”.
Derfor accepterede jeg for nogle år tilbage, at jeg aldrig skal forvente at blive “normaltfungerende”, for jeg har aldrig været et sted, hvor jeg har været normaltfungerende.

De sidste 9 år, har jeg kun haft deltidsarbejde. Jeg har bevidst undgået at vælge at tage medicin eller at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, også selvom jeg har haft selvmordstanker, har været i totalt isolation og slet ikke kunne klare at leve mere.

Jeg ved godt, at det ikke hjælper mig, at blive indlagt eller blive medicineret, dermed ikke sagt, at det sagtens kan hjælpe en, hvis man når helt derud, hvor man ikke kan klare mere. Det har bare altid været en principsag for mig, at jeg skulle klare mig på en anden måde.

Kontanthjælp og arbejdsprøvning

Inden jeg kom på kontanthjælp arbejdede jeg som tjener – det var et afløserjob, så jeg arbejdede meget løst, men aldrig over 25 timer om ugen, for det kunne jeg ikke magte.

I et år var jeg sygemeldt på kontanthjælp og det andet år var jeg i arbejdsprøvning på kontanthjælp, men jeg har aldrig været i et forløb, som skulle teste min arbejdsevne, for jeg har i de sidste 9 år, selv været i gang med blot at klare at overleve mit liv – så fuldtidsarbejde har aldrig været en førsteprioritet for mig. Jeg skulle have det godt, jeg skulle have ro – og det skal jeg stadig.

Deltidsarbejde

Straks efter min arbejdsprøvning kom jeg i arbejde. Jeg var så taknemmelig for at jeg overhoved kunne være på arbejdet, også selvom jeg kun arbejdede 12,5 time om ugen. Den løn klarede jeg mig på i 1,5 år.

Det var, for at sige det lige ud, skide-fucking-hårdt at gå på arbejde, også selvom det kun var vagter på 3,5 time pr. gang og at det var i et 5-2 rul, hvilket vil sige at jeg arbejdede 6 timer den ene uge og 17,5 time den anden uge.

Jeg følte konstant angst, jeg svedte konstant fordi mit nervesystem var så sensitivt og jeg var konstant i undvigelse, fordi jeg havde det så ubehageligt med at være der. Men jeg gjorde det alligevel, for jeg troede på det, og jeg følte mig nødsaget til at tjene mine egne penge.

Uddannelse på e-læring

Efter dette startede jeg på en uddannelse på e-læring, fordi jeg tænkte; “Du kan godt klare det, du skal ikke være særlig meget i skole!” Men det var stadig en fuldtidsuddannelse, og når man ikke var de der 1-3 dage i skole om ugen, så lavede man gruppearbejde med sin studiegruppe, og det var stadig nok til at jeg gik psykisk ned efter 3 måneder og måtte sygemelde mig i 5 måneder.

Afløser-job

Efterfølgende arbejdede jeg som afløser og arbejdede meget skiftende tider.
Nogle uger arbejdede jeg ikke, andre uger arbejdede jeg 2-5 dage. Det var vagter på 6-8 timer.
Jeg arbejdede alt efter hvad jeg følte jeg kunne klare, og jeg havde altid brug for, efter en hel arbejdsuge, at have en hel uge, hvor jeg ikke arbejdede. Hvis ikke det siger noget om min arbejdsevne, så ved jeg ikke hvad gør!

Uddannelse igen

Efter jobbet som afløser der varede to år, startede jeg igen på en uddannelse, som var en helt almindelig fuldtidsuddannelse, og igen talte min hjerne end min evne. Jeg troede på det – men jeg kunne det ikke. Jeg ville gerne, men min krop og sind kunne ikke.
Jeg klarede 2 måneder på uddannelsen, og så gik jeg igen psykisk ned.

Alligevel, så er jobcentret ligeglade med, at jeg de sidste mange år har forsøgt mig på at være i en fuldtidsbeskæftigelse – de er ligeglade med, at jeg allerede har prøvet gentagne gange at “fungere”, og at jeg igen og igen erfarer, at uanset hvor meget jeg vil det – så kan jeg ikke. Det er endda svært for mig selv at acceptere det faktum.

Hvordan kan jeg finde min plads midt i det her?

Så det er her, jeg er nu. I limbo – hvor jeg ikke ved hvad det næste skridt bliver – for jeg kan ikke være i en fuldtidsbeskæftigelse – derfor må jeg gå den vej jeg hele tiden har gået – også selvom det skal betyde at jeg skal forsørge fremtidige børn på en deltidsindkomst. Det er et underligt system. Samtidig så er jobcentret ravruskende ligeglade med, at jeg i årevis har forsøgt at fungere, men ikke kan, at jeg hele tiden har haft viljen til det – men at min psyke og krop ikke kan klare det. De skal stadig have mig “aktiveret” og have mig til at være “normal” også selvom jeg aldrig bliver det.

Drømmen om at blive selvstændig

Jeg har en kæmpe drøm om, at komme til at kunne tjene penge på at have mit eget job, være min egen chef, have frihed til at bestemme hvor meget jeg vil arbejde og hvornår jeg vil arbejde. Lige nu tjener jeg ikke nogle penge på Ind til kernen, hvilket ikke gør mig noget, for jeg elsker at skrive og kunne hjælpe andre – også selvom jeg ikke får noget for det.

Derudover så elsker jeg at hækle tøj – og det er noget jeg for nylig er begyndt at sælge – så her håber jeg også på, at jeg kan bruge den ekstra tid jeg har, når jeg ikke arbejder fuldtid, til at hækle tøj og sælge det og dermed få en ekstra lille indkomst – også selvom det kun er 50 kroner om måneden.

En ideel arbejdssituation for mig ville være, at både have mulighed for at kunne tjene penge på Ind til kernen og på mit hæklede tøj og samtidig have et andet deltidsarbejde, hvor jeg vidste at jeg fik penge nok til at klare mig for.

Snart laver jeg et indlæg, som kommer til at handle om, hvordan man kan klare sig (godt) på en deltidsløn. Det har jeg gjort i snart 10 år nu og det klager jeg ikke over, for jeg har fundet en måde at leve på, hvor jeg ikke føler, jeg mangler noget.

Kan jeg forsørge børn på deltidsindkomst?

Det eneste der forstyrrer mig, ved tanken om deltidsarbejde for altid, det er tanken om, at skulle forsørge børn ude i fremtiden.
Bliver jeg så nødt til at vælge børn fra, fordi min psyke ikke er i stand til at håndtere fuldtidsarbejde? Hvor er refærdigheden i det? Børn er selvfølgelig også fuldtidsarbejde, men det er noget andet end at gå på arbejde 9-5 hver dag.

Jeg har ikke selv valgt at have de psykiske udfordringer jeg har – det er noget jeg aldrig selv har kunne forhindre, for jeg har haft den opvækst jeg har haft, som tilmed har givet mig Kompleks PTSD.

Det gør mig trist, at det skal forhindre mig i, at udleve de drømme og ønsker jeg har for mit liv, men jeg skal nok finde min vej alligevel.

Hvad laver du til daglig? Og oplever du forhindringer med at få et arbejdsliv til at fungere sammen med din psyke?

Hvad dit kraftdyr kan lære dig

Ved du hvad dit kraftdyr er? Læs mit indlæg her, som kan spore dig hen på, hvad dit kraftdyr kan være. Dette indlæg handler om, hvad kraftdyret kan lære os. 

Uanset hvilket dyr der er vores kraftdyr, så kan det lære os noget om den type menneske vi er samt om hvilke sider af os selv, vi har brug for at udvikle mere.

F.eks. har mit kraftdyr i mange år været odderen. Jeg tror at vores kraftdyr ændrer sig, i kraft med at vi som mennesker ændrer og udvikler os og dermed har brug for ny inspiration.

Info om kraftdyret

Mange forskellige steder kan man læse om odderen – både hvad den universelt og kulturelt betyder, hvad den symboliserer samt hvilken slags dyr den er – hvordan den fungerer med andre oddere, dens dyrebørn, hvordan den bygger et hjem osv. Det handler om at undersøge alle de områder som kan give et præg om, hvad odderen står for.

Sider du kan genkende/ikke genkende

Derefter ser jeg på, hvilke områder jeg kan genkende hos mig selv ved odderen, og kan på den måde sammenligne mig med dyret.

Til sidst ser jeg på, på hvilke områder odderen slet ikke minder om mig, eller områder som står mindre stærkt hos mig. Det er de sider, som jeg har brug for at arbejde med.

Men hvordan gør man så det?


At lære fra sit kraftdyr

Det kan man gøre ved at tune ind på og lægge mærke til, hvornår disse sider kommer eller kan komme til udtryk i ens liv og når der er mulighed for det, så give sig selv lov til at udtrykke disse sider.

Et af odderens stærkeste symboler er dens legesyghed, som er en side jeg godt kan genkende, men som i mange år ikke har været særlig stærk. Jeg har modsat været meget alvorlig og holdt mig selv tilbage og været meget voksen.

De senere år har jeg udforsket min legesyghed mere og mere i den forstand, at når jeg får lysten til at mærke og udtrykke min legende side, så forsøger jeg ikke at stoppe den, men jeg giver plads til den.

Og selv hvis jeg ikke føler der er plads til at være legesyg, så kan jeg stadig godt finde på at være det, hvis jeg har lyst til at udtrykke den side.


Nyt kraftdyr?

Det betyder også at jeg ikke tror mit kraftdyr længere er odderen, fordi min legesyghed har fået så meget plads de seneste år, at jeg ikke længere har samme behov for at skulle lære af odderen som før.
Jeg har heller ikke drømt om en odder i lang tid, der er derimod andre dyr som kommer til min bevidsthed, som fx en ko eller en hval.

Jeg tror at kraftdyrene kommer til os især i perioder hvor vi har brug for forstærket kraft og energi, brug for noget at støtte os op af, en guideline, til at vise os vejen og inspirere os til at udvikle os mere og udfolde andre sider af os selv, og når vi er klar til det, så vil et nyt dyr vise sig for os.

Så længe vi har brug for at lære noget fra dette dyr, så længe vil dette dyr dukke frem i ens vågne og sovende liv.

Hvad er dit kraftdyr?

Mareridt og utryghed om natten: 8 tips

Skrevet d. 21. oktober 2018

For omkring fem år siden havde jeg en længere periode, hvor jeg havde mareridt og urolig søvn hver nat. Når jeg vågnede op skulle jeg lige samle mig, men så faldt jeg i søvn igen. Om dagen havde jeg det fint nok, men om natten kom mareridtene som gjorde mig bange og utryg.

Nu har jeg igen haft en periode med mareridt, men modsat dengang, så kan jeg ikke falde til ro igen. Følelsesmæssigt er jeg stadig i drømmeland og bliver utryg og rædselsslagen. Jeg kan ikke finde tryghed ved at være vågnet og jeg kan ikke finde tryghed ved at skulle falde i søvn igen. Jeg tror fejlagtigt at jeg stadig er i fare når jeg vågner og stadig skal beskytte mig selv – jeg kan overbevise mig selv om, at jeg bliver udsat for noget grusomt lige om lidt.

Så her til morgen valgte jeg at forblive vågen og i stedet blot fokusere på at forsøge at få en lille smule ro i krop og hjerne.

Jeg lagde mig i en god stilling og satte regnlyde til at spille, imens jeg trak vejret ved at tælle samtidig – ved hjælp af denne øvelseSamtidig sagde jeg til mig selv: “Du er tryg”. Igen og igen. Det gav mig en lille smule mere ro til at kunne hvile mine trætte øjne.

Jeg gik i seng med hjertebanken, hvilket måske også har været med til at trigge kroppens alarmberedskab og dermed mareridt.

Imens jeg lå i mørket, stadig inden solen var stået op, læste jeg lidt omkring mareridt og hvordan kan man afhjælpe dem, jeg fandt til nogle forskellige råd, som jeg vil begynde at prøve:

1. Spis ikke for tæt på sengetid 
Det får blodsukkeret til at stige og dermed kroppen til at være mere aktiv.

2. Undgå forstyrrende eller uhyggelige nyheder, film, serier og lignende
Det gør sig nok både gældende generelt og lige inden man skal sove.

3. Undgå koffein og sukker
Især de sidste 5 timer inden sengetid i hvert fald. Om ikke andet, kan man forsøge at skære ned på det.

4. Lav meditation eller vejrtrækningsøvelser inden sengetid
Enten mens man ligger i sengen og skal til at sove, eller fx inden man lægger sig kan man sidde i sin stol og gøre det.

5. Lav noget afslappende og beroligende
Drik en kop kamillete, giv dig selv massage eller tag et varmt bad.

6. Hverken for varm eller for kold, for hårdt eller for blødt
Noget der i morges gik op for mig var, om jeg måske sov for varmt, eller

7. Sov på siden eller på maven og i fosterstilling
Når du sover sådan, beskytter du din krop bedre og ligger i en primal sikker stilling, som gør at du vil føle dig mere tryg. Lægger man sig på ryggen er ens brystkasse og krop generelt mere udsat og man er mere forsvarsløs.

8. Drømmetydning og genfortælling
At nedskrive sine mareridt kan være en god måde at forløse dem på, det kan også give et præg om de udfordringer der gør sig gældende i ens liv.
Derudover læste jeg om genfortælling af mareridt, som jeg ikke havde hørt om før, men som gav god mening. Det handler om at genfortælle eller nedskrive mareridtet, men i stedet for at nedskrive det, som det skete, så skal man nedskrive det på en måde, sådan at mareridtet bliver til en almindelig drøm, sådan at de ting der sker i drømmen som er uhyggelige, bliver omvendt eller bliver håndteret i drømmen.

Fx drømte jeg i nat at jeg kastede sten efter en uhyggelig mand, for at han skulle lade mig være, men de ramte ham ikke. En omskrivning af dette scenarie kunne være, at jeg rent faktisk ramte manden, så han lod mig være, eller at det viste sig at han faktisk ikke var ude på at gøre mig fortræd.

Lad mig høre i kommentarfeltet: hvad hjælper dig allerbedst på dårlig søvn og mareridt?