Hvad er psykisk vold og hvordan opdager vi det?

Psykisk vold kan både opstå i hjemmet, i barn-voksen-relationen, i parforhold, venskaber, på arbejdspladsen, i køen i Netto. Der ikke nogen grænser for, hvor psykisk vold kan opstå henne og i hvilke relationer. 

Fysisk vold er mere håndgribeligt, selvom jeg også mener, at man kan blive ligeså meget i tvivl, om det, der sker er forkert, hvis man fx er blevet manipuleret så meget af krænkeren, at man er overbevist om, at volden har et formål.

Hvis man er kærester med en psykisk voldelig mand eller kvinde, kan de overbevise én om, at man selv har bedt om deres adfærd, at man er skyldig i at blive udsat for denne vold, fordi man har gjort noget forkert.

Men for at gøre det helt klart, så er fysisk og psykisk vold aldrig løsningen og det vil altid være forkert.

Ofre for fysisk vold, kan skjule skaderne ved fx at dække de områder der har taget skade med tøj eller med makeup. De kan tage et smil på og man ville aldrig kunne vide, at det menneske var blevet udsat for fysisk vold. Fysisk vold kan også være noget der ikke sætter fysiske spor på kroppen, fx hvis man bliver fastholdt.
Fysisk vold efterlader både fysiske og psykiske mén.

Det samme gør sig gældende med ofre for psykisk vold. Den psykiske vold er endnu nemmere at skjule, fordi der ikke er nødvendigvis er nogle fysiske tegn på volden. Den psykiske vold sætter sig ofte helt inde i det indre og sætter sig fast i selvfølelsen.

Ligeså snart der er en fysisk handling som går ud over offeret rent fysisk, så kan man bedre forstå det, hvor en psykisk handling som går ud over offeret psykisk, er svær at gribe fat i. Psykisk vold kan være psykisk terror som fortsætter i mange år, som kan gøre at offeret til sidst “vænner sig” til volden og han/hun ikke kan se, hvad der sker.

Fysisk vold er strafbart. Det er psykisk vold ikke.

Psykisk vold kan fx være:
at blive råbt/skreget af
at blive kaldt skældsord og talt ned til
at blive ignoreret eller efterladt
at hånliggøre eller udstille
mobning
at blive manipuleret med og hjernevasket
at blive udskammet og skyldig-gjort

Hvordan man man genkende ofre for psykisk vold?

Det handler ikke kun om at lægge mærke til, mennesker som yder psykisk vold mod andre, men mest af alt mod dem, hvor volden går ud over. Det er dem som er udsatte og som har brug for tryghed og tillid, og at vide at de ikke gør noget forkert.

Man kan kigge på trivslen hos andre mennesker, lægge mærke til hvordan de har det. Vores relationer har så stor betydning for vores generelle trivsel, så hvis vi oplever psykisk vold i en eller flere af vores relationer, så vil det også påvirke vores generelle trivsel og selvfølelse.

Psykisk vold kan også manifestere sig på den måde, at offeret bliver så plaget af det, at han/hun ikke har bevidsthed om det men derimod enten bliver selvdestruktiv eller destruktiv mod andre. Det kan være at han/hun projicerer alt den skade fra volden over på andre, og volden dermed fortsætter til andre relationer.

Bliver du selv udsat for psykisk vold?

Den nemmeste måde at lægge mærke til, om man selv bliver udsat for psykisk vold, er at se på de relationer man er i – både venner, familie, kolleger, chefer og lignende. Psykisk vold kan opstå alle steder.
Se på, hvordan de mennesker i dit liv påvirker dig, hvordan de får dig til at føle med dig selv? Forsøger de at køre dig ned eller bygge dig op?
Kan du tale med vedkommende om hans/hendes adfærd?

Hvordan tror du vi allerbedst kan genkende psykisk vold?

Hvad er psykiske traumer?

Hvad vil det sige, at være udsat for et psykisk traume? Hvordan kommer et psykisk traume til udtryk både i situationen og efterfølgende? Og kan man heale det igen?

Hvad er et psykisk traume?

Ifølge ordbogen er et psykisk traume, når vi bliver udsat for noget akut uventet og chokerende. Noget overvældende, som vi i situationen ikke kan rumme og hvor vi dermed bliver chokerede og magtesløse – dette chok sætter sig i kroppen efterfølgende, og er årsag til at mange kan gå i årevis med efterreaktionerne af traumet.

Længerevarende traumer kan fx være lang sygdom, omsorgssvigt, indespærring, vanrøgt, fysisk/psykisk voldelige forhold eller krig.

Korterevarende traumer, som er enkeltstående episoder, kan fx være et trafikuheld, et overfald eller en voldtægt.

Det ene eller andet traume er i sig selv ikke mere eller mindre traumatiserende end det andet. Traumets grad afhænger både af hvem der udsættes for traumet, om det er et barn eller en voksen og om han/hun går med det lang tid uden at han/hun får hjælp eller om der måske med det samme er hjælp og trøst at hente.

Psykisk vold

Når vi taler psykiske traumer må vi også tale psykisk vold, som kan være meget abstrakt at tale om, fordi det kan være svært at vide, om man bliver udsat for det – især hvis man har været i et langt psykisk voldeligt forhold eller er opvokset med psykisk vold.
Man kan vænne sig så meget til  noget, at man ikke ved, hvad man bliver udsat for, og at det man bliver udsat for er forkert.

Der er stor forskel på konsekvenserne alt efter, om der tages hånd om den psykiske vold

Hvis fx en forælder har råbt og skreget af barnet, vil barnet ofte føle skyld og skam. Børns hjerner er endnu under udvikling og barnet er ekstremt modtagelig overfor input. “Forældre ved bedst” vil et barn altid tænke, og dermed sætter den psykiske vold sig også på den måde, at barnet vil tro, at han/hun har gjort noget galt og vil med tiden føle at han/hun er forkert. Dette sætter en dyb skamfølelse i barnet over tid, en skamfølelse som er svær at gøre noget ved. Mere om dette længere nede.

Situationen ville være anderledes, hvis der var blevet taget hånd om barnet og om den psykiske vold efterfølgende. Det nytter ikke noget, at forælderen undskylder sin opførsel og fejer den væk med en “Jeg mente det ikke sådan”, “Det var fordi du gjorde xxx”, “Hvis bare du havde gjort xxx, så havde jeg ikke råbt af dig.”,  “Lad nu være at overreagere”. “Alle forældre råber af deres børn”. “Er jeg virkelig så slem?”

For barnet vil enten afreagere på den psykiske vold ved at “give igen” udadtil: græde, skrige, råbe eller vil skabe mindst mulig konflikt ved at trække sig ind i sig selv.

Hvis forælderen derimod havde håndteret situationen anderledes og havde taget ansvar for den psykiske vold han/hun havde pådraget barnet, havde situationen måske set anderledes ud.

Noget andet ville udspille sig hvis forælderen havde sat sig ned med barnet bagefter og sagt: “Det jeg lige gjorde der, det var ikke okay. For det var ikke din skyld. Det er mig som har et problem med min vrede. Jeg er virkelig ked af, jeg gjorde dig bange. Det må du virkelig undskylde. Det var meget forkert af mig at råbe af dig. Jeg vil gøre hvad jeg kan, for at det ikke sker igen”.

Havde forælderen sagt overstående havde han/hun sat sig i en sårbar position og faktisk taget “skylden” på sig. Dermed er forælderen også en god rollemodel for barnet, fordi han/hun: 1. tager ansvar for sig selv og sine følelser, 2. viser, at det er okay at være sårbar og 3. viser at det er okay at indrømme og begå fejl.

Ved det modsatte tilfælde bliver situationen pludselig til barnets ansvar, til barnets følelser, til barnets skyld. Dermed kan barnet bære rundt på skyld og skam resten af sit liv, fordi forælderen ikke har selvindsigt, ansvar eller ikke tør at indrømme, at de har begået en fejl.

Dermed ikke sagt, at “bare” fordi at forælderen efterfølgende tager ansvar for sin opførsel,  så er situationen ikke traumatiserende, for det kan den sagtens stadig være.
Men der er helt klart bedre mulighed for, at barnet udvikler en sundere selvfølelse og mindre skam og skyld, end det barn, hvis forælder ikke tager ansvar for sin adfærd.

Derfor er det så vigtigt, at hvis det sker at man bliver psykisk voldelig overfor et andet menneske, at man kan tage ansvaret på sig, tage skylden på sig og dermed kan være med til at opveje den ulighed, der er blevet skabt.

Som beskrevet ovenover, så er traumer i barndommen utroligt skadende for barnet, fordi at det er med til at påvirke barnets udvikling af selvfølelse, identitet, følelse af værd, tillid og tryghed. Hvis der foregår psykisk vold og dermed psykisk utryghed og mistillid, er det altså et miljø barnet vokser op i. Et miljø hvor han/hun skal være på vagt, ikke kan være helt tryg, skal passe på sig selv hele tiden og får en usund og utryg tilknytning til andre mennesker.

Psykiske traumer giver skamfølelse – skamfølelse giver livslange udfordringer

Det efterlader også barnet med en skamfølelse og skyldfølelse som han/hun skal bære rundt på også som voksen. En skamfølelse, som kan sætte dybe spor i relationer, arbejdsliv, selvfølelse, evnen til at sætte grænser, evnen til at mærke sig selv osv. Skamfølelsen er en form for infektion som spreder sig til alle områder af ens liv – uanset om man er bevidst om den eller ej.

Skamfølelsen kommer, fordi barnet gentagne gange har oplevet, at blive udsat for psykisk vold, og dermed begynder at tro på, at det er hans/hendes skyld og at han/hun fortjener denne behandling. På sigt bliver det til en tro på, at han/hun er forkert og ikke bare gør noget forkert. Dermed bliver selvfølelsen så svag, at han/hun tror på, at han/hun er skamfuld fra inderst til yderst.


Hvis du er vidne til psykisk vold 

Hvis du er vidne til, at et andet menneske påfører andre psykisk skade, og du ser eller ved at gerningsmanden (uanset om det er en forælder, partner eller fremmed) ikke efterfølgende tager ansvar for sin opførsel, så kan man næsten være sikker på at man har at gøre med et menneske, som ikke kan finde ud af at se sig selv udefra. Et menneske som ikke kan se, at han/hun gør noget forkert og gør skade på andre.

Derfor vil jeg ikke anbefale at du taler med gerningsmanden, men i stedet retter dit fokus mod offeret, for det er offeret, som har brug for støtte og hjælp.

Offeret har brug for at der er nogen, hvis ikke gerningsmanden, så en anden, der opvejer den ulighed, den forkerthed som personen har fået påført.
Du kan gøre en kæmpe forskel, ved at træde ind og tale med dette menneske, for at være den støttende stemme, som minder offeret om, at han/hun ikke er den skyldige og at det er gerningsmanden, som opfører sig uhensigtsmæssigt.

Det er vigtigt at der er nogen – uanset hvem det er – som kan være med til at neutralisere situationen, sådan så offeret ikke går derfra med kæmpemæssig skyld og skam.

Vi kan ikke “gøre det hele godt”, men vi kan være med til at gøre noget godtVi kan være med til at gøre bare en lille smule, for at forsikre vedkommende om, at det der skete var forkert og at det ikke var hans/hendes skyld.

Det er vigtigt at vi viser forståelse og empati overfor dette menneske og imødekommer hans/hendes følelser og situation, frem for at prøve at fjerne skylden – for den vil nok være der uanset hvad, men vi kan være rummelige og empatiske og give offeret det som gerningsmanden ikke kunne finde ud af at give.

Det er vigtigt altid at være på offerets side og ikke gerningsmanden, for offeret er i forvejen så udsat og tror så meget på, at det må være hans/hendes skyld. Offeret har brug for al den støtte han/hun kan få.

Hjælp til traumeramte

Hvis du har været udsat for et kortere eller længerevarende traume, så er der heldigvis meget hjælp at hente. Uanset hvor langt tid det er siden traumet skete.

Jeg har selv haft meget glæde af Somatic Experiencing (udviklet af Peter Levine) som er en traumeterapi, hvor man lærer at håndtere traumet på en ny måde. Blandt andet lærer man grounding for bedre at kunne være i sig selv og man lærer at håndtere de følelser der relaterer sig til traumet.

Hvis du har været udsat for længerevarende traumer, kan det også være at du har Kompleks PTSD.

Der findes et utal af forskellige traumeterapier, alt efter hvad man har været udsat for. Derudover kan jeg anbefale EFT Tapping og fysiske øvelser, som er beregnet til at forløse traumer.

7 råd til mere energi & mindre udmattelse

De mørke dage er over os og jeg kan godt mærke det – også selvom solen og det milde vejr også kommer indimellem. Vi er kommet ind i vintertiden – de lange nætter og korte dage.

Det er de her dage, hvor jeg oplever at efter frokost daler mit energiniveau drastisk. Det føles som om at klokken allerede er sengetid, også selvom det stadig er lyst udenfor.

Pludselig er det som om en stor, sort og tung sky hænger over mit hoved og jeg har mest lyst til at krybe under den varme dyne og sove.

Det gjorde jeg i dag – lagde mig hen i sengen for at tage den der middagslur, som jeg har hørt andre tale så godt om, men ligeså snart jeg ligger mig kan jeg ikke falde til ro og det virker til at jeg bliver endnu mere søvnig efterfølgende.

Nogen der har et godt tip til at sove middagslur?? 

Jeg synes egentlig det der er allerbedst er, at have nogle tricks til, hvordan man kan få mere energi, sådan så man har noget at huske sig selv på at gøre, når trætheden melder sig.

1. Bevægelse 
Blot et par strækøvelser og et par yogastillinger var nok til at jeg følte mig lidt mere vågen i det. Man behøver ikke være medlem i Fitness-centret for at bevæge sig.

2. Frisk luft
Frisk luft til hjernen er altafgørende for ens sundhed, om det så er at åbne et vindue op bare, for at få luft ind.

3. Nærende mad
Det handler også lige så meget om at forebygge trætheden, fx ved at spise mere nærende mad, flere grøntsager, drikke nok med væske og tygge sin mad.

4. Sollys
Også selvom man måske er på arbejde i dagtimerne eller indendørs, så kan man sagtens gå ud i pauserne og få bare 5 minutters solskin (hvis solen er fremme), alternativt kan man måske anskaffe sig en lysterapilampe (jeg har dog ikke selv prøvet sådan en). Men vi ved D-vitamin er godt, om ikke andet kan man tage det som tilskud.

5. Vitamin(tilskud)
Få undersøgt om du mangler nogle vitaminer eller begynd med en mulitvitamin. Det kan også hjælpe at spise mere frugt og grønt og se om det hjælper.

6. Få gang i tarmene
Hvis der ikke er gang i maven og man ikke kommer på toilettet i lang tid, kan det påvirke en på mange områder og bl.a. i form af hovedpine, træthed, udmattelse mm. Derfor er det vigtigt både for ens energi men også overordnede sundhed, at komme på toilettet regelmæssigt. Husk fibre, væske og motion for at få gang i maven.

7. Sauna
Når jeg går i sauna, føler jeg at jeg bliver genopbygget indefra. Min krop bliver udrenset og varmet igennem og jeg føler mig næsten født på ny når jeg går derfra.

Terkel fra “Terkel i knibe” har PTSD?

Forleden så jeg Terkel i knibe igen for måske 10. gang, men jeg har ikke set filmen siden inden jeg fik angstsymptomer, så der var nogle helt andre ting som sprang mig i øjnene denne gang. 
Nemlig at Terkel tilsyneladende har PTSD. 

Mobning er en stressfaktor og kan potentielt udløse PTSD

Terkel bliver mobbet af Steen og Zaki, det skaber allerede her stort ubehag hos Terkel, som opsøger læreren og også prøver selv at gøre noget ved sagen. Mobningen får Terkel til at føle, at de vil slå ham ihjel – så intens er hans frygt. Han får også vrangsforestillinger, hvor nogle bræt på en byggeplads kommer til at ligne mænd med geværer.

Mobning i sig selv er en stor stressfaktor for et menneske. Det er ligesom at blive prikket til konstant – at man ikke kan være i fred for andres meninger eller fysiske mobning (at blive skubbet, slået osv.). Derfor kan mobning være traumatiserende og er ofte ikke bare en enkelt hændelse, men noget der kan foregå over mange år.

En enkelt overvældende hændelse, kan også give PTSD

Det eskalerer dog da Terkel selv er med til at mobbe Dorit – det ender med hun springer ud af vinduet og dør. Terkel går i chok.

Herefter ser man hvordan Terkels PTSD virkelig begynder at tage til – i takt med at han også samtidig stadig får truende beskeder fra sin lærer.

Terkel får mareridt, han bliver nemt forskrækket og ser ud til at gå rundt konstant og svede og være hyperårvågen. Dette er blandt andet nogle af symptomerne på PTSD.

Det ligeså traumatiserende at være vidne til en enkelt traumatiserende hændelse som fx at se et menneske dø eller være i et trafikuheld.
Dette er – især når man er barn – ekstremt overvældende at opleve, især fordi barnets hjerne stadig ikke er udviklet og er meget mere plastisk og derfor mere modtagelig end en voksens hjerne.

Vi må række ud, og der skal tages imod vores udstrakte arme

Det er meget overvældende at Terkel også forsøger at tale med sin mor om hændelsen, men hun lytter ikke til ham, og han bliver endnu mere frustreret og bange.

Det mindede mig virkelig om hvor vigtigt det er, at når nogen bliver udsat for noget traumatisk, at skal der være hjælp at hente. Det skal tages alvorligt og personen skal have hjælp og finde tryghed og ro igen.

Det er lidt det modsatte der sker i filmen, for der bliver ved at ske noget overvældende for Terkel. Først tror han det er Steen og Zaki der vil slå ham ihjel, siden Jason og til sidst ser han så det er hans lærer.

Hans frygt for at blive slået ihjel afspejler også den voldsomme angst han må gå rundt med, og det er akkurat den angst man kan opleve når man har PTSD-symptomer – nemlig at man føler, at der rundt om næste hjørne venter en fare – at man lige om lidt bliver angrebet og slået ihjel.

I dette tilfælde, så var der rent faktisk også en fare rundt om næste hjørne – Terkels lærer, der vil slå Terkel ihjel – men det behøver der ikke være, for at have PTSD, det er bare endnu en stressfaktor og risiko for endnu større traumatisering og endnu flere symptomer.

Filmen er i virkeligheden én lang stressfaktor – mobning, død, en psykopatisk lærer og familie som ikke lytter til én (forældre og onkel Stewart) men er en god reminder om, at alle de her hverdagssituationer potentielt kan være meget traumatiserende.

 

Har du set filmen og hvad tænker du?

Den kan ses på Tv2 play i øjeblikket.

Kan man holde jul alene?

Jeg var 17 år, sidst jeg holdt jul med min tætteste familie.
De sidste 10 år har jeg dermed holdt jul med veninder, andet familie, med min ene søster, som frivillig, på en ferie i udlandet eller alene. Dette er min fjerde jul alene, og det passer mig helt fint.

Den første jul jeg holdt alene græd jeg. Jeg var 21 år gammel og var meget plaget af angst, så selvom jeg havde kontakt til mine forældre (som jeg nu ikke har kontakt med mere), så var jeg så plaget af social angst, at jeg helst ville grave mig ned i et hul og være usynlig, jeg kunne ikke klare at være synlig og at folk skulle forholde sig til mig, spørge mig om noget, se på mig og så videre.

Så jeg græd. Fordi jeg følte mig ensom og fordi jeg følte mig bundet på hænder og fødder. Jeg kunne ikke engang bare være sammen med nogle andre til jul, for jeg havde så meget skam og angst over mig selv, at jeg kun kunne finde ud af, at være alene. Derfor fejrede jeg heller ikke dagen, hvilket jeg heller ikke gjorde de andre gange jeg var alene.

Jeg forstår at rigtig mange værdsætter traditionerne, hyggen, maden og samværet med sin familie, når det er jul. Men når man kommer fra en dysfunktionel familie, så er det en anden sag. Så er julen en smertefuld tid, som bare helst skal overståes – uanset om man er alene, sammen med andre eller sammen med familien.

Hvis man kommer fra en dysfunktionel familie, så er julen symbol på den tid, hvor alt det, som er svært, bliver endnu sværere. Hvor maden, gaverne, stressen, stiger alle til hovedet og alle får en kort lunte. Eller det er en tid, hvor man måske har minder om at man ikke var sammen i juletiden, ligesom andre familier. Måske gik far på druk eller mor lå og var trist i sengen. Uanset hvad, så er julen bare en skrøbelig tid.

Måske siger man, at julen er børnenes tid, men jeg synes nu at julen er kærlighedens tid. For det var det budskab Jesus kom med – kærlighed. Og det er i princippet ham, vi fejrer, eller også fejrer vi ikke noget, men kan godt lide traditionerne, juletræet, maden og gaverne.

Julen handler om samvær og kærlighed, om at være plads til hinanden, om at elske sin næste, som Jesus sagde. Kommer man fra en dysfunktionel familie, så er det desværre denne tid, der minder os om, at der ikke er kærlighed i familien, men i stedet er der frygt, utryghed, ustabilitet, stress, mørke og kulde. Så en tid der skulle være hyggelig og tryg, bliver til det modsatte; uhyggelig og utryg.

Så jeg nyder min jul alene. Faktisk er det ikke engang jul for mig. Det er bare december, en hvilken som helst anden måned, en hvilken som helst anden dag.

Jeg er endelig nået et punkt i mit liv, hvor det faktisk ikke rør mig at være alene til jul, jeg har helt vænnet mig af med den idé, at julen kun er “rigtig”, hvis man er i familiens skød.

Jeg ved der er mange, der holder jul alene, af den ene eller anden grund. Andre holder jul med partnerens familie, med venner, i et større fællesskab, som frivillig eller ved simpelthen bare at tage væk fra landet. Uanset hvordan man holder eller ikke holder jul, så er der intet der er mere rigtigt end andet.

Så jeg vil hygge mig med mig selv, spille klaver, lave noget mad, se en film, være kreativ og lave alt det, som jeg elsker at lave.

 

Jeg håber at du får en dejlig fortsat december og jul, uanset hvor du skal være.

Sådan trives du på en deltidsløn (40 sparetips)

I onsdags skrev jeg et indlæg om, hvordan min arbejdshistorie har været, hvordan jeg i løbet af de 9 år på arbejdsmarkedet opdagede, at jeg faktisk ikke kunne håndtere en fuldtidsbeskæftigelse og dermed måtte blive ved at indse, at jeg skulle tilbage til at arbejde deltid, men at jobcentret stadig vil have mig ud i et mangeårigt forløb for at teste min arbejdsevne.
Jeg har haft 13 forskellige slags stillinger og 19 forskellige arbejdsgivere i mit 14 år lange arbejdsliv. Det synes jeg selv er rimelig godt gået – jeg har formået at prøve rigtig mange forskellige jobs af, og har derigennem fundet ud af, at jeg rigtig godt kan lide (og er god til) at arbejde med mennesker.

Men jeg har også fundet ud af, at jeg trives allerbedst på en deltidsindkomst og jeg har igennem årene opdaget, at jeg faktisk er rigtig god til, at spare og klare mig for ikke særlig mange penge om måneden.

Så her er nogle gode råd til, hvordan du også kan klare dig på en deltidsindkomst og måske spare nogle penge uden at gå ned på livskvalitet.


Bolig og tøj

Jeg har været heldig at finde en lejelejlighed, som koster under 4.000 kroner og som har nok plads til mig.

1. Bo på færre m2
2. Bo sammen med andre
3. Lej et værelse ud
4. Bo minimalistisk – hav få ting, køb få ting – klar dig med mindre og nyd det ekstra space du får i dit hjem
5. Køb tøj i genbrug, gå på byttemarked eller byt tøj med vennerne
6. Brug tøjet så længe som muligt – køb kun tøj hvis du mangler noget. Kommer der et hul i dine uldsokker? så sy det eller kom en lap på

Kost, rengøringsartikler og hygiejne

Jeg spiser plantebaseret – man kan sikkert finde billigt kød men bønner er også billige. Derudover spiser jeg meget økologi – hvilket ikke giver mening i forhold til at spare penge, for økologi er ret dyrt, men jeg bruger alligevel ikke særlig mange penge på mad.

7. Spis sammen med andre
8. Planlæg indkøb og kig efter tilbud
9. Spis ikke ude – men lav mere mad selv
10. Benyt dig af apps som fx Too good to go
11. Køb større ind – (fx 2 kg ris for 40 kr, frem for 500 g for 15 kr)
12. Hav altid grøntsager på frost – fx ærter, bønner, edamame og lignende
13. Lav store portioner og frys ned – brug generelt fryseren også til mad du ikke når at spise
14. Lav dine egne rengøringsartikler; eddike og natron.
15. Er du kvinde, så anskaf dig en menstruationskop – det er bedre for miljøet og du slipper for at betale for bind og tamponer igen og igen. Man kan nogle steder få en kop for 40 kr og de kan holde op til 10 år.
16. Brug en ganske almindelig håndsæbe til håndvask, kropsvask og endda shampoo.
17. I stedet for at have en masse forskellige produkter, så kan du helt simpelt bruge kokosolie til det hele; balsam, creme, hårkur, fodcreme osv.
18. Skaf dig en aloevera-plante – du kan bruge aloevera både som hårkur men også som hår-gel, og når du knækker et stykke af vokser der en ny frem et andet sted.
19. Klip dit eget hår – jeg har lært mig selv at klippe mit hår – det tager noget øvelse, men alle kan lære at gøre det, og du sparer tusindvis af kroner!

Mobil, film og internet

For et par år siden fortalte min fætter min om Greenspeak, et mobilselskab som donerer al deres overskud til velgørende formål og hvor alle medarbejdere tjener det samme. Dette er ikke en reklame, men jeg har været SÅ glad for at være kunde, og jeg betaler kun 79 kr om måneden for 6 timer og 4 gb. Mere behøver jeg ikke. Derudover betaler jeg 99 kr om måneden for bredbånd – det er ikke en absolut nødvendighed, men det er rart med ubetinget data, når jeg nu bruger min computer så meget.

20. Sørg for at have en mobil, som kan klare at blive tabt (jeg har i årevis købt LG-smartphones til under 900 kr. på siden lightinthebox, og dem har jeg tabt rigtig mange gange uden skader i hverken mobilens indre eller i skærmen)
21. Afskaft fjernsynet og brug din mobil eller computer til at se film og serier på
22. Se 3 gratis film om måneden på Filmstriben – drop at betal for en masse streamingtjenester, når du kan se gratis film ved blot at logge ind med din biblioteks-login
23. Gå sammen med dine venner om at betale for en streamingtjeneste
24. Gå på biblioteket og lån film og bøger gratis – det bliver da ikke bedre!
25. Undersøg hele mobil og internet-markedet og find det billigste der er lige nu. Hvis der så kommer et billigere tilbud et andet sted, kan du vælge det – men husk – de konkurrerer hele tiden med hinanden.
26. Behold din elektronik, frem for at udskift det hele tiden. Brug det indtil det ikke virker mere – undersøg om det kan repareres og om det kan betale sig, før du køber nyt.
27. Køb brugt elektronik frem for nyt.

Strøm og varme

28. Lad være at lade lyset brænde, hvis du ikke bruger det. Når du forlader et rum så sluk lyset.
29. Oplad mobil/computer den og hiv så stikket ud – brug den til den mangler strøm igen og oplad den så fuldt igen, frem for konstant at have den i stikket.
30. Brug ikke radiatoren som plan A. Brug din uldtrøje og uldsokker som plan A, og brug så radiatoren, hvis uldtrøje, uldsokker og sutsko ikke er nok.


Sjov og underholdning

31. Frem for at tage ud og drik dig fuld, så drik hjemmefra
32. I stedet for at gå på café og restaurant, hvorfor så ikke få gratis kaffe fra fx jobcentret eller Arbejdernes landsbank – der er sikkert også andre steder man kan få gratis kaffe – nogle steder er kaffen også ekstrem billig – og så tag den med et sted og sid og hyg dig med den, fx i en park eller på en bænk i byen.
33. Lav filmaften derhjemme, med puder, tæpper, hjemmelavede popcorn, frem for at betale hundredevis af kroner for at gå i biffen og se en film med hundrede andre mennesker og dyre popcorn (du kan købe en pose popmajs til 10 kroner, og man bruger 1 spsk popmajs pr. portion)

Transport og rejser

34. Tag på billige rejser i Danmark eller Europa, fx kan man sove billigt i shelters eller telt om sommeren i Danmark
35. Køb rejsen i god tid
36. Tag cyklen frem for bus og tog
37. Brug GoMore, hvor du kan køre sammen med andre på længere strækninger
39. Bo på vandrehjem frem for hotel – undgå turistområder, og oplev den ægte lokale stemning – dette er også både sjovere og billigere.
39. Køb mad i supermarkedet når du rejser og lav mad selv – frem for at spise ude hver dag
40. Hold øje med DSB’s hjemmeside, for nogle gange har de uhyre billige billetter.

I forhold til deltidsarbejdet: 

  • Om aftenen, natten og weekenden er der nogle gange tillæg, fx hvis du arbejder inden for sundhedssektoren.
  • Tag længere vagter sjældnere, frem for at arbejde kortere vagter hver dag
  • Eller omvendt – hvis du bedre kan lide korte vagter, kan du arbejde hver dag men så få timer af gangen
  • Hav to eller tre deltidsjobs, sådan så du kan veksle imellem det slags arbejde du laver og ikke kører død i det
  • Husk at tage pauser når du er på arbejde – det er du berettiget til – hvis nødvendigt så træk dig væk for dig selv for at lade op

    Lad mig høre i kommentarfeltet: Hvad laver du til daglig? og hvad er dit bedste spare-tip?