Lær at forstå årsagen bag dine psykiske udfordringer

Indenfor det psykiatriske og lægelige system, der er der ét syn på psykiske lidelser: det er en sygdom. Allerede dér har vi et problem. 
Der, hvor læger og psykiatere kunne hjælpe os, der har vi stor risiko for at opleve forværring og fastholdelse i vores tilstand. 

Hvorfor mon nogle er syge hele livet med en psykisk lidelse?
Kan det være fordi at det bliver set som en sygdom af dem, der skulle hjælpe os?

Jeg mener allerede der et et problem ligeså snart at vi gør psykiske udfordringer til en sygdom. Den medicin vi bliver tilbudt, har det formål at justere signalstofferne i hjernen for at kunne behandle symptomerne på sygdommen.

Jeg har aldrig oplevet i sygesystemet, at mine psykiske udfordringer bliver set som det, de er – en reaktion på noget. Min komplekse PTSD er en reaktion på traumer i barndommen. Selvfølgelig gør det, at jeg er udsat på forskellige områder, jeg har symptomer og jeg er forhindret i at leve mit liv på en måde, som folk der ikke har PTSD.
Men det gør mig ikke til et forkert eller mangefuldt menneske. Den overbevisning, at vi er mangelfulde er blot med til at fastholde den overbevisning vi har om os selv – at vi er forkerte, ikke gode nok, skamfulde, skyldige osv. Dermed sidder vi allerede dér fast i vores udfordringer, frem for at forstå at det er et resultat af noget, som vi ikke er bevidste om.

Desværre så er det det fokus der er på psykiske udfordringer. At det er en mangel i hjernen. Da de fleste psykiske lidelser nok i første omgang stammer fra et eller flere traumer samt er arvelige, så synes jeg det er en alt for nem måde at beskue det på. Det er alt for nemt at sige, at det er en mangel i mennesket, han er syg – der er noget galt med ham – og nu skal vi have ham behandlet så han kan blive “rask” igen.

Hvad er der også blevet af, at alle mennesker oplever psykiske udfordringer, også selvom det langt fra er alle der får en diagnose?

Sygesystemet er meget opsat på at skulle diagnosticere, udrede, medicinere, symptombehandle osv. Frem for at forstå årsagen bag disse symptomer og at det er helt naturlige reaktioner. Reaktionerne bliver gjort forkert – det er noget vi skal fjerne, for det er ikke normalt! Men det er lige netop det det er – det er helt normalt at reagere på den måde, vi hver især reagerer på.

Det er også derfor jeg ikke køber den der med, at “din angst er irrationel”. Den er da dybt rationel, når vores hjerner hver især er indstillet på en bestemt måde, som både er resultat af det arvemateriale vi har fået men også den opvækst vi har haft. Der er alt for lidt fokus på forældre, lærere og andre autoriteters rolle i vores opvækst og især de første 3 år.

De færreste af os kan overhoved huske tilbage til før vi var 3 år, og dermed er der ikke nogen der ved, hvad vi har været udsat for.
Vi skal også stoppe med at holde hånden over forældrene og gøre dem til noget mere og bedre end hvad de er – forældre er også mennesker med deres eget arvemateriale, deres egne traumer og som også i større eller mindre grad (mere eller mindre ubevidst) har traumatiseret deres børn.

Man behøver ikke at være alkoholiker, slå sine børn eller misbruge dem seksuelt, for at traumatisere sine børn. Et hadefuldt blik eller en hævet stemme er nok til at sætte sig i barnets hjerne og skabe en mistillid og utryghed til andre mennesker, som siden kan udvikle sig til alverdens psykiske lidelser.

Så hvorfor gør vi det til noget sygt – det vi går rundt med?
Hvorfor ikke have fokus på årsagerne, på at forældrene faktisk kan have sygelige tendenser, ikke har forståelse for hvordan man behandler børn på en respektfuld og kærlig måde, frem for at acceptere, at bare fordi ens forældre kom hjem hver dag, krammede én eller gav en mad og tøj på kroppen, at så har de ikke skabt et traume i én?

Jeg tror det er meget svært for os, at acceptere hvilken rolle vores forældre har haft for vores psykiske udfordringer. Men deres rolle er altafgørende!
Måske er det også vores kultur – vi skal respektere vores forældre, vi skylder dem alt fordi de gav os livet.

Men husk på, dine forældre er også bare mennesker. De er langt fra perfekte.
Forældre skal heller ikke være perfekte, men det er vigtigt at huske på, hvad der skal til for at et barn får en tryg og tillidsfuld opvækst og tilgang til sig selv og verden.

Så selv hvis du “bare” tumler med lavt selvværd, så kan du godt begynde at kigge tilbage på din opvækst og hvilken rolle dine forældre har haft i det.

Jeg tror nærmest alle af os går rundt med lavt selvværd, og det lave selvværd er det gennemgående element i alle psykiske lidelser.

Opbygningen af vores selvværd sker i barndommen.. dermed er vi nødt til at se tilbage og forstå hvordan vores barndom og opvækst har været, for bedre at kunne forstå os selv som hele mennesker – frem for halve, syge mennesker.

9 måder at finde årsagen til din angst

Mange ting kan påvirke vores angst. Det kan både være de omstændigheder vi befinder os i nu og her – den måde vi lever på nu og det vi nu og her bliver udsat for. 
Det kan også være noget der har påvirket os for mange år siden. 

Barndom 

Vores barndom og opvækst, samt det miljø og de tilknytninger vi har haft som barn og ung, har stor betydning for vores psykiske helbred. Jo længere man jo tilbage, desto mere påvirkelig er hjernen også, og dermed kan én enkelt hændelse sætte spor og efterlade os med en angstlidelse (også mange år efter hændelsen).

Der er mange der glemmer, at uanset om de har været udsat for traumer eller omsorgssvigt eller ej, så har barndommen stadig en stor indflydelse på vores psykiske helbred. Det gælder også ligeså meget den måde hvorpå vi lærer, hvordan vi skal håndtere vores psyke – vores følelser og tilstande. Det handler om at forsøge at forstå hvilket barn du var, eller hvilke hændelser der dengang efterlod dig med en følelse af enten afmagt, frygt, utryghed, mistillid, sorg og lignende.
Alle børn har svære følelser, og hvis disse følelser bare én gang bliver afvist, hånliggjort, kritiseret eller på anden måde behandlet uhensigtigsmæssigt, er der altså en risiko for at udvikle psykiske lidelser.

1. Se på, hvordan dine forældre er/var, hvordan de håndterede deres psyke – for det er ubevidst noget der gives videre til dig. 
2. Kig på barndomsbilleder af dig selv
3. Tal med nogen, som kendte dig dengang 
4. Lav en tidslinje over din barndom og over større og mindre hændelser, som har sat spor i dig – hvordan blev hændelsen og følelserne håndteret dengang? 

Livsstil og sundhed (fysisk, psykisk og socialt) 

Det er ikke altid, at barndommen er årsagen til din angst. Det kan ligeså vel være, at du fører en livsstil som har været med til at igangsætte angsten. Ligesom at vi kan være født med sårbarhedsfaktorer som gør, at vi nemmere bliver påvirket af ude- eller indefrakommende triggere, så kan vi også blive påvirket af den måde vi lever på.
Koffein kan give angst, stress kan give angst, depression kan give angst, bestemte fødevarer kan give angst, svære relationer kan give angst, skamfølelse kan give angst, at være en pleaser kan give angst og dårligt selvværd kan give angst….
Så derfor kan det være en god idé at se på, om du lever på den bedste tænkelige måde, i forhold til at være god ved dig selv.

5. Lav en liste over de tætte (og ikke tætte) relationer du har i dit liv. Dette gælder også kolleger. Læg mærke til disse relationer og om dette er mennesker der giver dig glæde og følelsen af at være god nok.
6. Lyt til din indre stemme, læg mærke til hvordan du taler til dig selv. 
7. Lav en liste over hvad du spiser i løbet af en uge, for at se om du spiser mad der nærer din krop eller mad som forstyrrer dit blodsukker og dermed kan forårsage angst.
8. Spørg dig selv dagligt, hvordan du har det. Din følelsesmæssige tilstand er med til at påvirke angsten og hvordan du har det med dig selv.
9. Se på hvordan du har indrettet dig i dit liv – hvilke områder i dit liv giver dig glæde, ro, afslapning og følelse af samhørighed? hvilke områder strider i mod din selvfølelse, giver dig usikkerhed, dårligt selvværd eller tvivl?

9 ting din angst prøver at fortælle dig

Hvis din angst kunne tale til dig, hvad ville den så sige?….

1. “Du bevæger dig væk fra dig selv og væk fra nuet”
– En terapeut sagde disse ord til mig, da hun forsøgte at forklare mig, hvorfor jeg fik angst. Det gav så god mening, for jeg kunne mærke at når jeg fik angst, så var det ofte fordi jeg havde glemt mig selv. Jeg havde for stort fokus på at behage og please andre og jeg tænkte hele tiden frem i tiden, på hvordan jeg nu skulle håndtere en given situation. I stedet talte hun om at for bedre at kunne slappe af, at komme tilbage til mig selv og mine behov og være tilstede i nuet. En måde at gøre dette på, er fx ved at få større kropsbevidsthed, da dette får dit fokus væk fra tankerne og ned i kroppen i stedet. Kroppen er kun tilstede i nuet, hvor tankerne kan være i alle tider og på alle steder.

2. “Du er stresset og presser dig selv”
– Når vi er stressede eller pressede, kan vi opleve lignende symptomer som ved angst – hjertebanken, høj puls, tankemylder osv. Vores nervesystem er på overarbejde, det er hårdt for kroppen og psyken. Når vi presser og stresser os selv, så er der ikke særlig meget overskud tilbage til at kunne være der for os selv eller håndtere ubehaget.

3. “Du tror du skal være på en bestemt måde”
– “Det er mærkeligt at få angst. Der er jo ikke nogen grund til det. Hvorfor bliver du så angstfuld, der er ikke noget at være bange for. Forsøg nu at tænk lidt positivt”. Har du haft nogle af disse tanker? Så er du ikke alene.
Vid, at du har ret til at få angst, og du skal ikke kunne være ovenpå eller være positiv eller tryg. Du kan ikke gøre for, at du føler dig angstfuld. Du skal slet ikke kunne være på nogen bestemt måde. Når vi presser os selv til at skulle præstere noget bestemt og tage en rolle på, så kan vi få angst. Når vi så derudover forsøger at dække over, at vi har angst, tage et smil på og “lade som ingenting”, så er vi ydermere med til at erfare overfor os selv, at angsten ikke er tilladt, at den er forkert og ikke velkommen.
Når vi afviser en del af os selv, angsten, så amputerer vi også en del af os selv og kan føle os utilstrækkelige og forkerte når vi skal fungere ude i verden.

4. “Du er bange for mig”
– Når vi er bange for at få angst, angst for angsten, så erfarer vi, at angst er noget vi skal være bange for, noget som er uacceptabelt eller forkert, noget som vi skal forsøge at undgå at få. Jo mere vi erfarer det, jo sværere er det også at håndtere angsten når den kommer, fordi vi allerede har opbygget et helt forsvar mod den og holder os i armslængde fra den, for ikke at blive angst. Men fordi vi er angst for angsten, så har vi angst allerede inden vi får angst!

5. “Du lytter ikke til dig selv”
– Når vi glemmer at lytte til os selv, vores behov, grænser og ønsker, så kan det skabe angst. Vi kan være alt for fokuseret på hvad andre forventer af os eller hvad andre har brug for, og dermed glemme os selv. Husk at vær der for dig selv.

6. “Du har glemt at trække vejret”
– Man kan godt glemme at trække vejret ordentligt, og hvis man gør det, kan man mangle ilt til hjernen. Sørg for at komme udenfor eller åbn et vindue – frisk luft kan hjælpe på vejrtrækningen eller at lave nogle simple kropsøvelser eller vejrtrækningsøvelser, Besværet vejrtrækning påvirker vores krops tilstand og evnen til at slappe af.
Anspændt vejrtrækning – anspændt krop.

7. “Der er uforløste følelser i dig”
– Uforløste følelser kan være med til, at følelserne hober sig op indvendigt og kan gøre os nedtrykte, irritable eller angstfulde. Det kan være mange år gamle følelser, eller følelser fra en nylig situation. Læg mærke til om du giver dig selv lov til at mærke disse følelser eller om du begraver dem væk.

8. “Du skulle ikke have spist det slik”
– Mad eller snacks, som får vores blodsukker til at stige og falde drastisk, kan give os angstlignende symptomer. Bevares, det kan godt være vi ikke får angst, pga de symptomer, men fordi de minder om angstsymptomer kan angsten blive trigget eller forværret. Det er især mad med meget raffineret sukker, hvidt brød eller meget animalsk fedt.

9. “Du bekymrer dig”
– Hjernen snyder os og får os til at tro, at hvis vi bare kan tænke os ud af alle de ting der ligger i fremtiden eller i fortiden, så får vi ro nu og her. Men det skaber blot bekymringer og tankemylder og kan gøre, at vi får angst og åndenød. Det er okay, at bekymre sig, og det er der en reel årsag til. Vid, at det er okay at bekymre dig, men vid også, at du intet kan gøre for at “fixe” noget i fremtiden eller i fortiden.