10 tips til at hygge dig gennem angsten

Hygge er ligmed afslapning, og afslapning er det modsatte af stress og angst. Når vi slapper af kan vi bedre håndtere vores angst og ubehag og derfor så kan vi altså også reducere angst og ubehag, når vi fylder vores hverdag med afslapning. 

1. Træk gardinerne for og sluk lyset
Lys kan være med til at holde én i gang og kan for lysfølsomme (som mig) også være angst- og stressforstærkende. Når det bliver mørkt, er det som om det lukker sig omkring én og man er mere afgrænset og tryg, man forholder sig mindre til det, der sker omkring én.

2. Søvn
Når man sover, slapper man af (medmindre man har mareridt eller sover uroligt). Kroppen og hjernen lader op, fordøjer dagens indtryk og gør dig rolig og afslappet. Læg mærke til, hvordan din krop har det, lige når du vågner – eller lige når du er ved at falde i søvn. Fuldstændig som gelé, kroppen er tung og øjenlågene ligeså.

3. Comfort food
Lav og/eller spis noget rigtig comfort food. Mad som gør dig varm og tryg og skaber hygge. F.eks. en gryderet, chili con carne, supper, mac ‘n cheese eller fyldte kartofler. Jeg har opdaget at især retter med rodfrugter i (kartofler, gulerødder, pastinak) eller med kulhydrater (pasta, ris, brød) giver en god mæthedfølelse og bund – og jeg tror det er dér det er comfort food, når det giver en god bund! Så kan man altid vælge en sundere version, hvis man vil undgå hvid pasta med ketchup, så i stedet gå efter fuldkornspasta og lave grøntsager til.

4. Socialt samvær

Vær sammen med nogen du holder af, lav noget hyggeligt sammen eller noget aktivt. Hav det sjovt og nyd hinandens selskab. Vær tilstede med hinanden, læg mobilerne væk. Når man hygger sig sammen, så føler man sig tryg og elsket og så er det lidt mere overskud til at håndtere ens angst og ubehag.

5. Te

Ah, te! Jeg elsker te! Ikke nok med at urtete har en masse effekter på ens helbred (alt efter hvilken du vælger), så er det også bare hyggeligt og afslappende at drikke te. Man kan varme sig på et kæmpe krus, og finde nogle te’er som man rigtig godt kan lide, så man har noget at vælge imellem. Jeg har lige fundet frem til Celestial-te’en med ferskensmag og den smager virkelig lækkert (og er uden koffein). Peppermynte har jeg oplevet har været meget angstdæmpende på mig og Sleepy Time gør en klar til at falde i søvn.

6. Film og serier
Når man sætter en film på, så slapper man af i kroppen, fordi ens fokus nu ligger på filmens hovedpersoner og deres liv. Man følger med i en anden virkelighed, og har altså også mindre fokus på sig selv og den angstfølelse man måtte have. Det er en måde at få et afbræk på.

7. Bagning
På med forklædet og ud i køkkenet og gå i gang med at bag eller kokkerér din yndlingsret (eller noget du aldrig har lavet, men vildt gerne kunne tænke dig at lave/spise). Der er ikke noget som at bruge hænderne til at bage, have fokus på en aktivitet og komme ud af hovedet og alle bekymringerne. 2017 er året hvor jeg for alvor er begyndt at bage, og kan nogle gange bage flere gange om ugen. Det er hyggeligt og så er der altid den gevinst at man kan spise det bagefter.

8. Kreativitet
Gå i krig med din mest hyggelige og/eller afslappende aktivitet, hvor du kan bruge din kreativitet. Du kan tegne, male, sy, strikke, hækle, bygge eller noget helt andet, som du elsker at lave. Når vi laver noget, vi godt kan lide, så bliver vi i godt humør, og så er det også nemmere at håndtere angst og ubehag.

9. Saltlamper
Jeg har nærmest kun saltlamper i mit hjem og det giver et roligt, rød og hyggeligt lys og atmosfære. Det svarer til at have en pejs i sit hjem. Alternativt så kan du også tænde stearinlys eller tænde op i en pejs hvis du har det – der er ikke noget som at kigge ind i flammerne, varmen og de roligt flakkende flammer er så beroligende.

10. Giv dig selv et “knus”
Find de bedste tæpper frem og vikl dem rundt om dig. Eller tag en kæmpe trøje på, vamset hue eller sutsko. Hvad som helst som kan give dig et varmt og blødt “knus”. Det er trygt, det er varmt, det er afslappende og det er hjemligt og det giver en dejlig ro, når man kan give sig selv et knus på den måde.

 

Hvordan hygger du dig allerbedst? 🙂

6 råd til at håndtere din nervøsitet

Vi bliver alle nervøse. Hvis vi skal gøre noget vi ikke er vant til at gøre, noget som er udenfor vores comfortzone, noget som vi ikke kan forudsige eller noget som er en smule skræmmende. Det er helt naturligt at blive nervøs, men for mange (fx os med angst) kan det være ekstremt overvældende og hæmmende at blive nervøs. Det kan være så slemt at vi føler vi skal besvime eller får et black-out. Når jeg bliver nervøs så bliver jeg også altid angst. 

1. Sæt ord på det
Både overfor dig selv og overfor andre. Sig det højt; “Jeg er virkelig nervøs lige nu”.
Eller spørg dig selv, hvad det er som gør dig nervøs. Hvad er det, du er nervøs for?

2. Lad være at gøre noget ved det
Lad det være, lad det flyde, lad det blive. Gør intet. Lad være at prøve at gøre noget ved det, prøve at gøre dig selv mindre nervøs eller slappe mere af. Du er nervøs og sådan er det, tillad dig selv at være nervøs uden at skulle handle på det. Giv dig selv lov til at mærke nervøsiteten helt ud i fingerspidserne!

3. Hav empati for dig selv
Sig til dig selv; “Jeg kan godt forstå du bliver nervøs nu. Det er okay at være nervøs. Du skal ikke være noget andet lige nu. Du skal ikke forsøge at være mindre nervøs. Du må godt være nervøs. Du er godt nok, selvom du føler dig nervøs. Du kan ikke gøre for, at du bliver nervøs”.

4. Selvkærlighed
Nogle gange, når man kan forstå den dybereliggende årsag til at man er nervøs – fx at man ikke føler sig god nok eller at man måske er følsom pga noget der er sket for én, så kan det være nemmere at være blid og kærlig overfor sig selv, og virkelig ikke forvente noget af sig selv – fordi man forstår at der er en årsag til det.

5. Afspændingsøvelser
En øvelse jeg selv har brugt flittigt har været denne:
Spænd i hele kroppen mens du tæller til 5. Mærk at spændingen kommer ud i både ansigt, fingre og tæer. Efter de fem sekunder lader du kroppen slappe fuldstændig af og lader arme og ben blive helt tunge. Læg mærke til hvordan det føles efter slippet, når du giver slip og mærker afslapningen af, at have gået fra at spænde over det hele til ikke at spænde mere.

6. Vejrtrækningsøvelser
Du kan finde mange vejrtrækningsøvelser her på Ind til kernen, hvis du søger på “Vejtrækningsøvelse”. Du kan også blot rette opmærksomheden mod din vejrtrækning, uden at prøve at ændre på hvordan den er, bare hav fokus på åndedrættet og hvordan luften kommer ind i din krop og forlader den igen.

Bliver du også nogle gange nervøs? Og hvordan håndterer du det da?

4 skridt til et meditativt liv

For mig er meditation ikke bare, at jeg sætter mig ned og lukker alt ude, trækker vejret og mærker min krop. For mig er meditation ligeså meget den måde jeg forsøger at leve mit liv på hver dag. At leve et meditativt liv.

Hvis ens liv konstant har fart på og man en gang imellem sætter sig for at slappe af, kan det være svært for mange (inklusiv mig selv) at finde ro, og når man gør, så finder man hurtigt tilbage til sit liv som det var før – det er svært at tage roen med ind i hverdagen, så det bliver små afbræk (hvilket selvfølgelig også er bedre end ingenting).
Men jeg har opdaget, at jeg har sværre ved at sætte mig ned og bare meditere, end at bringe meditationen ind i mine hverdagsopgaver.

Her er 4 skridt til at leve et meditativt liv:

1. Vejrtrækning
Hav vejtrækningen med i det, du laver. Få dit fokus tilbage på vejrtrækningen – også selv hvis den er overfladisk – der er ikke noget du skal være. Forsøg at have opmærksomhed på hvordan luften kommer ind i din krop og forlader din krop igen. Se det som sådan en bølge som skyller ind og skyller væk igen.

2. Opmærksomhed
Læg mærke til, både hvordan din krop føles (det gør man automatisk når man fokuserer på sin vejtrækning) og også hvordan du fysisk oplever det, som du er i gang med. Læg mærke til sædet under dig, hvordan det føles at have det i hænderne, som du har i hænderne – eller hvis du fx spiser eller drikker, så læg mærke til hvordan det føles i din mund. Spiser du med hænderne kan det være nemmere at få opmærksomheden ind i det, fordi du både sanser med hænderne – fx ved at skrælle en appelsin, og ved at spise den. Desuden så er det nemmere at spise langsomt når man spiser med hænderne, fordi man ikke skovler ligeså meget ind, som man gør ellers. Læg også mærke til, hvad du ellers sanser – hvilke lyde du hører, hvad du smager eller hvad du kan dufte. Observér det, uden at dømme det. Det kan ligeså vel være, at du oplever smerte i din krop, istedet for at bekymre dig om den, så prøv blot at lægge mærke til, hvordan smerten føles og giv den lov til at være der. 

3. Gør intet
Tillad også dig selv, blot at læne dig tilbage, og for et øjeblik ikke gøre eller lave noget. Læn dig tilbage i stolen og forestil dig at du tager et skridt tilbage i situationen. Du skal ikke handle lige nu, ikke forholde dig til noget lige nu. Tillad dig selv blot at trække vejret og være i dig selv.

4. Vær langsom
Forsøg bevidst at gøre ting i et meget langsomt tempo. Det kan være med til a) at få mere ro og b) få større evne til at være opmærksom på dig selv, din vejrtrækning og det som du er i gang med. Du kan bedre være i Nuet, når du sænker farten og gør ting i et langsomt tempo.

En ny tilgang til angsten #10

Her kommer en øvelse i, at få mere afslapning og ro ind i din hverdag med angst.

Ofte kan vi ikke rigtig styre vores tanker og følelser, og det er måske heller ikke meningen vil skal gøre det. Men vi kan lave denne kropslige øvelse, for at få mere ro i vores krop men også for bedre at kunne håndtere de tanker og følelser som til tider kan bombadere os. Jeg synes også øvelsen er god til, at lære at få mere empati og blidhed overfor dig selv.

Mange kan nok nikke genkendende til, at hverdagen kan blive noget travl og stressende, og ofte kan man finde på at gøre alting hurtigt, for at sørge for at nå alting, så man ikke bliver stresset – i stedet ender ens hurtighed med at udkøre og stresse én.

Da min angst var på sig højeste og jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre, for at få mere ro ind i min hverdag, begyndte jeg en da at eksperimentere med at gøre ting langsomt.

Jeg øvede mig i bevidste at gøre alting i et langsommere tempo. Jeg gik langsommere, jeg talte langsommere, jeg skrev langsommere, jeg bevægede mig langsommere. Jeg prøvede at få mig selv helt ned i et langsomt tempo – der hvor det næsten begynder at blive lidt grænseoverskridende. Nu som jeg skriver dette indlæg får jeg sådan en trang til at lade fingrene klikke over tastaturet meget langsommere end for 2 minutter siden. Så langsomt, at jeg er bevidst om hvert eneste klik og indeni ser hvert bogstav jeg klikker på. At gøre ting langsommere bringer os mere ind i Nuet, gør os mere fokuserede og forhindre vores hoved i at køre ud af et tankemæssigt sidespor.

Så næste gang du føler dig overvældet og stresset, så prøv at sæt farten ned. Lav det til en form for leg, og se hvor langsom du kan blive – det kan godt være det føles lidt underligt, men giv det et forsøg eller to i løbet af dagen, og se om det virker for dig.
Det er en super god øvelse til at få mere ro. Desuden er det ret svært at trække vejret dybt når man hele tiden er i gang og det er ligeså svært at få ro i sin krop, hvis den hele tiden kører 180 km/t.

8 tips til at reducere angst i din hverdag

For os som lever med angst, må vi håndtere den hver dag. Derfor har jeg lavet en liste over, nogle tips som hjælper mig (og som jeg håber kan hjælpe dig).

Her er 8 tips, til at reducere angst i din hverdag:

1. Find teknikker som virker på dig og din angst
Udforsk alle de forskellige selvhjælpsteknikker og værktøjer, som kan hjælpe dig og din angst. Det som virker på mig, virker nødvendigvis ikke på dig – og omvendt. Jeg tror det handler om at prøve forskellige metoder ad, og se hvad der virker – og hvad man synes taler til en. Der findes ikke rigtige eller forkerte angstteknikker – hvis det virker for dig, så er det jo bare godt!

2. Tag små pauser i løbet af dagen
Alle har ret til pauser i løbet af dagen. Man har også ret til at tage en pause, som ikke inkluderer at man er social. Det er også okay at gå lidt væk fra andre mennesker. Desuden, så er det ikke kun rygerne som må holde (ryge-)pauser, det må dem som ikke ryger også.

3. Spis sundt
Begrebet sund mad er simpelthen så udefinérbart, og det er nok også meget individuelt, hvilken slags mad vi kan mærke er gode for os. Så lyt til din krop, spis når du er sulten og prøv at bring mindfulness ind i dine måltider, så du både får spist nok og ikke overspiser. Forsøg så vidt som muligt at få en varieret kost og frugt og grønt hver dag.

4. Drik vand
Det kan godt være det virker som en bagatel, at få nok at drikke, men i min erfaring har det kæmpe betydning for mit overordnede helbred. Kroppen skal have nok vand, for at den kan fungere optimalt og være hydreret.

5. Nedsæt alkohol og koffeinindtag
Alkohol og koffein er et stof og påvirker nervesystemet direkte. Som årene er gået er min reaktion på alkohol blevet stærkere og stærkere. Jeg kan flere dage efter at have drukket alkohol være meget nedtrykt og urolig. Så vær bevidst omkring hvorvidt du drikker for meget alkohol og om du skal skære ned. Det samme med kaffe. Du kan altid starte med at sætte dig et mål for, at skære ned på kaffe – dermed behøver du ikke stoppe helt, men kan nedsætte dit forbrug (hvis det er noget du ønsker!)

6. Få nok søvn
Søvn påvirker bare ens hverdag uhyggeligt meget. Hvis jeg har haft mareridt og har sovet uroligt og med mange opvågninger, så er jeg helt kvæstet den følgende dag. Når vi sover så udhviler vi os, sådan så vi kan få fornyet energi. Kroppen resituterer sig selv, vi fordøjer dagens indtryk, udskiller affaldsstoffer mm. Hvis søvnen bliver meget afbrudt eller hvis vi ikke får sovet nok, så får krop og hjerne heller ikke gjort det arbejde der skal gøres, for at vi kan vågne op med energi og en ny start.

7. Lyt og tag hensyn til dig selv
Forsøg ikke at presse eller stresse dig selv. Hvis der er noget du ikke kan overskue – så lad være at gøre det. Overskuddet skal nok komme på et tidspunkt, men hvis du fortsætter med at presse dig selv, så går det bare nedad bakke derfra. Jeg er selv en person som så gerne vil gøre andre glade, please andre og gøre det, som andre forventer af mig. Men angsten har gjort, at jeg har været nødt til for en gangs skyld at sætte mig selv, fremfor andre, først. Jeg har været nødt til at tage hensyn til mig selv, lytte til mine behov, grænser og hvad jeg kan overkomme, og gå efter det.
Det er ikke nemt at gøre det! Men det gode ved det er, at jo mere man gør det, jo mere naturlgit bliver det og jo mere finder man ud af, at det ikke er farligt og du ikke er et egoistisk, selvisk og koldt menneske for at gøre det – tværtimod – når du kan sætte dig selv og dit helbred først, og gøre det du kan rumme at gøre, så viser du dig selv respekt, og så får du også netop overskuddet til at kunne være der for andre også.
Det er ligesom det man siger omkring iltmaskerne i flyet – sæt altid en på dig selv først, før du sætter den på dit barn.

8. Træk vejret
Når alt andet fejler, og man står midt i angsten og ikke kan overkomme noget som helst, så ret fokus på din vejrtrækning, og øv dig i blot at trække vejret. Der er ikke noget andet du skal forholde dig til, bare træk vejret og vær i angsten og giv den lov til at gå i ét med vejrtrækningen.

Læs også mine andre indlæg 6 tips til at reducere stress i din hverdag. og 4 råd til at reducere stress.

Hvad er med til at reducere din angst i hverdagen?

5 ting jeg gør inden en angsteksponering

Når jeg ved at jeg snart skal befinde mig i en situation som er angstprovokerende, gør jeg ting og siger ting til mig selv, for at hjælpe mig bedst både inden, under og efter situationen.

Her er 5 ting jeg gør, inden en angsteksponering:

1. Accepterer de følelser, tanker og symptomer jeg oplever
Jeg har muligvis hjertebanken, føler mig svimmel, har kvalme eller oplever bekymringstanker. Især bekymring om, hvorvidt jeg får angst i situationen.
Inden i mig selv siger jeg; “Jeg må godt have det sådan her. Det er okay at du føler dig angst lige nu. Det er også okay hvis du bliver angst i situationen. Det må godt være der. Der er ikke noget du skal præstere eller være eller nogen rolle du skal udfylde, du må godt føle dig helt overvældet af angst.”
Disse bekræftelser gør en hel del for min angstreducering.

2. Sætter mig ned, lukker øjnene og trækker vejret
Jeg finder en god plads, en god stol eller en god seng. Sætter/ligger mig godt til rette, lukker blidt mine øjne og begynder bare på at fokusere på min vejrtrækning og at trække vejret dybt. Hvis mine tanker løber løbsk, bringer jeg min opmærksomhed tilbage til min vejrtrækning og til min krop.

3. Drikker citronjuice
Jeg har før udtrykt min henrykkelse over citronjuice, og hvor godt det virker mod min angst. Jeg laver juice ud af en hel citron (økologisk, inklusiv skal) og drikker det langsom. Det får med det samme mit nervesystem meget mere i bero, og jeg kan meget bedre slappe af.

4. Får frisk luft
Ofte bliver jeg overophedet når jeg oplever angst, og derfor hjælper luft også en hel del for at afkøle mig men også bare for at huske at trække vejret dybt ind og få ilt til min hjerne. Derudover kan jeg også finde på at lade koldt vand løbe over mine håndled eller komme koldt vand i ansigt/nakke. Det stimulerer sanserne i og min kropskontakt og er ligeså afkølende, hvis man føler sig varm.

5. Sænker farten
Som skrevet om tidligere finder jeg større evne til at reducere min angst og finde ro, når jeg kan sænke farten, gøre mine bevægelser langsommere, sådan at jeg kommer mere ind i Nuet og ind i nærværet med mig selv og min krop/vejrtrækning.

Hvad gør du, inden du skal være i en angstfuld situation?

Skal folk vide, at jeg har angst?

En stor del af min proces med angsten, har været at stå ved mig selv og min angst samt at lytte til mig selv, og dermed sætte grænser. Det har involveret andre mennesker, og derfor har jeg også fra start af været meget åben omkring min angst (også selvom folk ikke har kunne forstå mig).

Det har været meget vigtigt for mig at tage hensyn til mig selv, og fx aflyse en aftale, hvis jeg fik meget angst eller udtrykke bestemte behov i sociale situationer (fx at have et vindue åbent eller sidde et bestemt sted). Så det var helt naturligt at fortælle folk, at jeg havde angst, for på den måde at kunne give en årsag til, hvorfor jeg aflyste eller en årsag til, hvorfor jeg ikke brød mig om at tage på café.

Det er hverken rigtig eller forkert om du vælger at fortælle folk, at du har angst. Personligt synes jeg kun man skal gøre det, hvis man selv har behov for det.
En anden sag er, om man også gør det for andres skyld – jeg ville ikke have, at folk skulle tro, at jeg aflyste fordi jeg ikke gad at være sammen med dem.

En anden faktor, ved at fortælle folk at man har angst er, at der er mange som gerne vil hjælpe én – og det er jo rigtig dejligt, men når man har angst kan det også føles ubehageligt at folk gerne vil fixe én. Det kan være en god idé at sige, at personen ikke skal bekymre sig for en, at man gør alt hvad man kan for at få den hjælp man har brug for (og kan overkomme) og at det bare betyder noget for én, at kunne være ærlig over ham/hende.

Ligeså vel som at man bliver mødt med forståelse, respekt og omsorg, så er der også nogle mennesker som ikke kan (eller vil) forstå én, og som måske også har en mening de gerne vil udtrykke – eller bare blande sig i, hvilken behandling man får.
Så der vil også være nogen som måske kan være ubehagelige eller uforstående, og dem må man prøve at se igennem fingre med – nogle gange ved man på forhånd, om personen vil være forstående eller ej.

Det kan også være, at du kun vil fortælle en eller to personer om din angst. Jeg havde for to år siden ikke troet, at jeg skulle starte denne blog, og stå fuldstændig frem med min angst – men det er også kun fordi at jeg først nu har været klar til at stå frem med det på den måde jeg gør her.

4 råd til at blive din egen terapeut

Den terapeut som jeg har gået hos de sidste 10 måneder, har givet mig så meget med på vejen. Den støtte hun har givet mig, har smittet af på forholdet til mig selv – hvilket jo er hele idéen med terapi. Hun har været med til at jeg har kunne blive min egen terapeut.

Så her er 4 råd til, hvordan du kan blive din egen terapeut

1. Hvordan har du det i dag?
Spørg dig selv, hvordan du har det og svar på spørgsmålet. Tal til dig selv/tænk over, hvad du føler og tænker lige nu og her og hvorfor du tror du har det, som du har det.

2. Hvordan har din krop det?
Bare det at spørge sig selv, hvordan ens krop har det, gør at ens opmærksomhed med det samme lægger på ens fysiske krop – og det i sig selv (selvom du ikke kan sætte ord på de fysiske fornemmelser i din krop) er med til at du kommer ind i Nuet og er nærværende med din krop. Næste skridt er, at du kan mærke hvad der sker i din krop. Hvilke fornemmelser får du? Spænder du nogle steder, er der kolde/varme fornemmelser? Prikken? uro? Uanset hvad det er, så lad det komme og lad det være der, uden at dømme dig. Forbliv blot observerende og nysgerrig omkring det. Hele fidusen er netop at have opmærksomheden på kroppen, for at være nærværende med sig selv.

3. Hvor er din bevidsthed henne?
Er du på forkant med dig selv? Dvs tænker du over hvad du skal om lidt eller i morgen, eller bekymrer du dig om noget ude i fortiden/fremtiden? Er du på vagt? Så er du det man kalder på forkant af sig selv/sit liv.
Er du på bagkant med dig selv, betyder at du ikke opfatter hvad der foregår omkring dig eller indeni dig. Du kan ikke mærke din krop, du er ikke rigtig tilstede – men du er heller ikke rigtigt nogle andre steder.
Er du tilbagelænet med dig selv, er du tilstede og observerer hvad der foregår i og omkring dig. Du er afslappet og tilbagelænet i den forstand, at du ikke er på vagt med dig selv eller andre, du er trådt et skridt tilbage – “sidder på dine hænder”, er blot nærværende med dig selv og alligevel opmærksom. At være tilbagelænet, vil sige at leve ud fra sin kerne.
Der er ingen af de tre ovenstående som er mere rigtig end de andre. Det man skal huske på er, at der er en grund til at man enten er på forkant eller bagkant. Der er en årsag til at man lukker af for det hele, eller at man er på vagt overfor det hele. Denne øvelse handler blot om at lægge mærke til, hvor din bevidsthed er henne – hvilken tilstand du er i lige nu og hvorfor.

4. Hvad har du brug for lige nu?
Spørg dig selv, hvad du har brug for lige nu. Find ud af, hvad der mangler eller hvad der er for meget af, som gør at du ikke kan rumme dig selv og dine følelser. Hvad skulle der til, for at du bedre kunne rumme det? Nogle gange har man brug for at sætte grænser, andre gange har man brug for at trække sig eller brug for et kram eller at se en anden person i øjnene. Lyt til dig selv og dine behov, giv dig selv lov til at mærke hvad du har brug for og tænk over, hvordan du kan give dig selv det lige nu. Hvis ikke du kan give dig selv, det du har brug for – så ræk ud til nogen, og del dit behov, eller blot sig det højt for dig selv – det er okay at være i mangel, det er okay at føle sig overvældet, det er okay at have behov – også når det ikke bliver opfyldt!

5. Det er okay
Vis dig selv empati, giv dig selv lov til, at føle og tænke det du føler og tænker lige nu. Vær ufordømmende overfor dig selv. Vis dig selv forståelse for, at du har det som du har det nu og her. Der er en årsag til det. Det er ikke noget du vælger. Du kan ikke gøre for det, det er noget der sker for dig. Sig til dig selv; “Det er okay at —–“, “Jeg må godt føle mig —-“, “Jeg har ret til at —–“, “Det er okay, at jeg ikke kan være okay”.

Har du benyttet nogle af ovenstående i din selvudvikling?

 

5 tips til at tyde dine drømme

Siden jeg var barn har jeg interesseret mig for drømmetydning og da jeg begyndte at bruge computer, fandt jeg en hjemmeside om drømmetydning og udskrev alle siderne, så jeg havde en stak om drømmetydning fra A-Å.

Da jeg fik angst, brugte jeg drømmetydning til at arbejde med angsten og arbejde med mine skyggesider og fortrængte dilemmaer. De gjorde at jeg formåede at ændre mine drømme fra mareridt til almindelige hverdagsdrømme og min hverdag skiftede fra at være konstant anspændt til at jeg kunne slappe mere og mere af.

Her er 5 tips, til at tyde dine drømme

1. Vågn langsomt
Man glemmer ofte drømmene, ligeså snart man åbner øjnene eller bare vender sig i sengen. Så det kan være en god idé at vågne langsomt op, i den forstand at du ikke vender dig pludseligt eller åbner øjnene helt op, for det kan gøre at du glemmer alt på et splitsekund,

2. Brug diktafon
Hav en diktafon (din smartphone) ved sengen, så du kan åbne øjnene halvt, og stadig i et forsøg på at bevare en rolig tilstand, og derved trykke optag og tale ind i den, omkring hvad du har drømt. Sørg for at blive liggende i sengen med lukkede øjne mens du optager, på den måde er det som om, du stadigvæk er i drømmen. Indtal alt hvad du husker, også selvom det måske ikke giver nogen mening. Husk også følelser, fornemmelser, stemninger, farver, lyde osv.

3. Personlige symboler/kollektive symboler
Du kan både analysere drømmen ud fra de kollektive symboler, forstået de symboler som fx bliver brugt når du læser drømmetydning A-Å, altså hvad en elefant eller hvad havet symboliserer helt generelt. Men du kan også analysere ud fra dit eget synspunkt, og spørge dig selv: “Hvad symboliserer dette for mig?” eller “Hvad tænker jeg på, når jeg tænker på denne ting?” eller “Når jeg ser på mit liv, hvor opstår så denne ting henne?”.

4. Alt i drømmen er dig
Overordnet set, afspejler alt i drømmen dig og sider af din personlighed – både bevidste og ubevidste sider. Så hvis du drømmer om et menneske, så tænk på hvad dette menneske repræsenterer for dig, og hvordan du oplever den side i dig selv/dit eget liv. Hvis det er et menneske som repræsenterer styrke, så tænk på, hvor i dit liv du har brug for mere styrke eller hvorfor du har brug for mere styrke – eller måske hvor i dit liv styrken er altoverskyggende. Hvis du drømmer om en ting, er det på samme måde et symbol på noget i dig eller i dit liv.

5. Brug drømmetydningen i din selvudvikling
Se drømmetydningen som en måde, hvorpå du kan udvikle dig selv som menneske. Drømmetydningen er en vejviser som viser dig, hvad du mangler i dit liv, eller hvad der er for meget af i dit liv. Ved at lytte til drømmene og hvad de fortæller dig, kan du begynde at give dig selv, det du manger, øve dig i at komme i kontakt med de sider af dig selv, som du har brug for i dit liv eller fokusere på, hvor i dit liv der er brug for mere opmærksomhed.

Læs også min gratis e-bog “Lær at tyde dine drømme” lige her.