At være som en krabbe uden skjold

I dag har jeg haft en dag, hvor jeg fra morgenstunden af har følt mig meget udsat. Det har føltes som at være en krabbe uden skjold, ubeskyttet – og med fare for at jeg hvert øjeblik ville blive udslettet. I dag har jeg også været på arbejde, og kunne derfor ikke bare krybe under min dyne og forsvinde væk. 

Følsomheden i dag blev nok forstærket endnu mere af, at jeg skulle på arbejde og være omgivet af mennesker i 5,5 time. Jeg kunne mærke, at bare det at jeg var i samme rum som en anden person, eller bare det at jeg kunne se en anden person hvorfra jeg stod, skabte virvar i min krop. Det føltes som om at mit krop og sind blev gennemrystet fra inderst og så til yderst, fra yderst og så til inderst. Jeg fik ikke noget break fra det.

Derfor måtte jeg også tage pauser igen og igen. Jeg gik på toilettet og sad med lukkede øjne og trak vejret, ind gennem næsen og ud gennem munden, lange vejrtrækninger. Jeg lod iskold vand strømme over mine hænder, arme og håndled for både at nedkøle mit system, og samtidig for at bringe min opmærksom andetstedshen.

Jeg gik ud på vores terasse i den bidende kulde og satte mig med bare arme og trak vejret indtil det gjorde ondt at trække vejret. Hellere den bidende kulde, stilheden og at blive fri for andre mennesker end dette ubehag. Jeg blev ved at gå tilbage ud i kulden, og selvom solen skinnede skyfrit, så var der ingen sol på den side af bygningen. Efter mange, lange vejrtrækninger begyndte jeg at gå fra en rystende kold krop, til faktisk at tolerere kulden, jeg trak vejret ind i den, som var den en smerte, og pludselig stoppede min krop med at ryste og jeg kunne sænke skuldrene og slappe mere af.

Utrygheden og følelsen af at være udsat har bare været konstant i dag, så hver gang jeg gik ind og der var mennesker omkring mig, så blev jeg trigget endnu mere. Så jeg gik i kælderen og fandt et toilet. Her gik jeg ind og satte mig på gulvet i skrædderstilling. Jeg lod mine hænder hvile blidt på mine ben og lukkede øjnene. Så begyndte jeg bare at sige til mig selv; “du må godt være sårbar i dag, det er okay at du føler dig udsat, det er okay, at du ikke kan rumme det…”. Jeg lavede EFT-øvelser og blev ved med at gentage for mig selv, de bekræftelser som jeg ved virker og giver mig større ro.

Efterfølgende gik jeg ud til elevatoren og kiggede på mine hænder, jeg bemærkede en ny opmærksomhed, at jeg havde formået at meditere mig til større ro, jeg mærkede at mine tanker faktisk var væk, at jeg blot observerede min krop og lagde mærke til det omkring mig.

Det varede ti minutter, så var jeg tilbage til utrygheden igen. Men jeg ved at jeg altid kan komme tilbage dertil når jeg længes efter at blive mere okay. Uanset hvor længe den ro måtte vare.

5 gode råd til at håndtere åndenød

Nogle gange kommer åndenød, fordi der er noget fysiologisk i vejen – det kan være allergi eller problemer med lungerne og der er det en god idé at søge læge.
Når vi får åndenød i forbindelse med angst, er der dog nogle ting vi kan gøre, for at håndtere det og mildne det.

4 råd til at håndtere åndenød

1. Vejrtrækningsøvelser
Tag nogle dybe vejrtrækninger og kom tilbage i din krop. Jeg får ofte åndenød, hvis jeg har været beskæftiget med et eller andet og min koncentration har været der, så jeg helt har glemt at grække vejret ordentligt. Du kan også sidde i denne eller denne stilling, som hjælper dig til at trække vejret bedre. Læs evt mine andre indlæg, for at få mere inspiration til vejrtrækningsøvelser.

2. Frisk luft
Man kan også opleve at få åndenød hvis man simpelthen befinder sig i et ilfattigt miljø, eller ikke har luftet ud og man sidder hjemme. Sørg for at åbn op og få noget luft ind, også selvom det er koldt. Træk vejret godt igennem så du får frisk ilt til hjernen.

3. Slip bekymringerne
Lettere sagt end gjort. Men sommetider så kommer åndenøden fordi vi (måske ubevidst) har siddet og bekymret os eller tænkt længe over noget. Den form for stress det er, at bekymre sig, er med til at vi spænder op og glemmer at trække vejret og derfor kan føle os anspændte og få åndenød. Lav nogle øvelser, hvorpå du kan slippe dine bekymringer
og få bugt med tankemylderet.

4. Læg dig på ryggen
Når jeg får åndenød, er der forskellige ting jeg prøver af, afhængig af hvad jeg lige har behov for i situationen. Noget der næsten altid virker er at lægge mig i sengen på ryggen og bare trække vejret. Det har nok noget af gøre med den stilling jeg så ligger i, som gør at min brystkasse er åben (i stedet for fx at sidde sammenkrummet på en stol). Det at få skuldrene lagt ned på en flade og ryggen bliver støttet, gør at jeg bedre kan trække vejret normalt og det letter min åndenød.

5. Sanseoplevelser
Oftest oplever jeg også følelsesløshed i mine fingre, når jeg får åndenød, derfor kan jeg nogen gange finde på at lave noget som stimulerer mine sanser, også for at rette fokus væk fra den besværede vejtrækning – så kroppen langsomt kan vende tilbage til sin naturlige tilstand. Kroppen ved jo godt hvordan den skal trække vejret, og nogle gange skal vi bare lade den gøre det, og rette fokus et andet sted hen.
Det kan være ved at gå en tur, lytte til musik, få massage, tage et bad eller bruge andre remedier til at stimulere fx huden eller hovedbunden. Du kan også benytte dig af angstreducerende urteteer eller aromaterapi, til at få ro i kroppen.

Hvad er dit bedste råd mod åndenød?

Kærlighed eller frygt: Hvilken tilgang har du?

Kærlighedens virkelig modsætning er frygt. I kærlighed udvider du dig, i frygt skrumper du ind. 

Det var noget i retningen af det Osho engang sagde. At vi har to tilgange til os selv og livet. Enten forholder vi os med frygt eller også forholder vi os med kærlighed.
For en sort/hvid-seer som mig, er det faktisk rart at kunne dele det op på den måde. Det gør det simpelt og forståeligt.

Enten forholder jeg mig med frygt til mit ubehag – jeg forholder mig med frygt til min angst og til de problemer jeg har. Jeg frygter, hvordan fremtiden skal se ud, jeg frygter angsten og frygter hvad angsten kan ødelægge.
Eller også forholder jeg mig med kærlighed, hvor jeg har tillid til mig selv, tillid til angsten, giver angsten lov til at være der og giver den lov til at flyde – for angsten flyder væk af sig selv igen.

Når jeg forholder mig med frygt til mig selv, føler jeg at jeg sidder fast, jeg stivner, jeg bliver utryg. Men når jeg forholder mig med kærlighed – også selvom det kan være skræmmende – så erfarer jeg også, at alt er som det skal være, og at jeg ikke kan løse det ved hjælp af frygten.

Det er interessant at lægge mærke til, hvornår man forholder sig med frygt til sig selv, og hvornår man forholder sig med kærlighed, for når man kan genkende når frygten taler, så kan man lære hvordan man kan erstatte det med en kærlig tilgang.

En ny tilgang til angsten #11

Et vigtigt skridt til at få fred med sin angst, er at kunne sætte grænser, sådan at man ikke overvælder og presser sig selv mere.

Hvis du er ligesom mig, så har du også svært ved at sige nej, til at lytte til dig selv og til at sætte grænser overfor folk, hvis der er noget du har behov for/ikke har behov for. Men det er uhyre vigtigt, når vi bliver ramt af angst, at kunne lytte efter sine behov og sætte grænser overfor andre, når man har behov for det.
Det er ikke ukærligt eller selvisk – tværtimod! Du er kærlig overfor dig selv og andre, når du gør det, frem for at presse dig selv yderligere.

Hvis du kan mærke, at der er noget som bliver for meget for dig, eller en aftale som du ikke kan holde, fordi du er overvældet af angst, så øv dig i at sige det.
Vær ærlig og sig, at du har meget om ørene, og at du øver dig i ikke at presse dig selv, fordi angsten bliver værre af det. Gør det klart overfor personen, at det ikke handler om ham/hende, men at du har behov for at lytte til dig selv.

Hellere sige nej først og så efterfølgende sige ja – end at sige ja hele tiden, og så være så overvældet at man er tvunget til at tage det i sig igen og sige nej.
Øv dig i, at være blid overfor dig selv – og se alvoren i, at angsten kan være meget overvældende nogle gange, og at det at presse sig selv ikke gør den bedre!

I mit eget liv har jeg været nødsaget til at afslutte relationer som jeg kunne mærke, ikke gavnede mig. Derudover har jeg også været nødt til at være meget mere tydelig i mine grænser, og blive ved at sige til folk, at jeg er meget følsom og ikke kan klare særlig meget, før det bliver for meget. Så hvis jeg har oplevet en person, som har presset meget på i forhold til fx at lave en aftale for at ses, så har det i sig selv gjort mig stresset – inden jeg overhoved har set personen. Derfor har jeg også i perioder måtte bede min omgangskreds om, ikke at række ud og tage initiativ, men at jeg havde brug for at lige mærke efter og så selv kunne række ud, når jeg følte jeg havde energien til det.

Det er helt okay, at sætte grænser og lytte til det man kan overskue! Er det en god ven du har, så vil de også kunne forstå det – også selvom de ikke kender til at have angst.
Nogle gange så er gentagelse nøglen til forståelse – bliv ved at gentag problematikken, bliv ved at forklare det – hver gang der er nogen som forventer noget af dig og du ikke kan håndtere det.

Vejrtrækningsøvelse #9

Hvis du allerede føler dig angst, nervøs, anspændt eller stresset, så er denne øvelse rigtig god, til at få kroppen til at slappe af og komme helt ind i vejrtrækningen. 
1. Træk vejret langsomt ind gennem næsen
2. Når du puster ud, så slap helt af i munden og lad kæben hænge og udstød et langt, dybt suk helt inde fra maven og med et langt “aaaah” lyd på.
3. Mærk hvordan hele din krop falder sammen, når sukket kommer over dine læber. Skuldre og arme sænkes og kroppen slapper af.
3. Gentag igen og igen og tillad dig selv at sætte højlydt lyd på sukket.

Alternativt kan du også lave sukket helt kort (og/eller uden lyd).

4 tips til at håndtere tankemylder

1. Nedskriv/indtal det
Nogle gange kan tankerne være så stort et mylder, at det er svært at holde styr på, hvad tankerne/bekymringerne går ud på. Jeg bruger udelukkende diktafonen på min mobil, til at indtale de ting, som suser igennem mit hoved. Så bliver det meget mere konkret og man kan derefter lytte til det og høre, hvad essensen af det egentlig er. Det er ikke så vigtigt, om det du skriver/indtaler giver mening – det handler bare om at det kommer ud.

2. Find årsagen
Når det er klargjort, hvad dine tanker kredser omkring, så er det nemmere at finde ud af, hvorfor de er kommet. Tankerne handler aldrig om Nuet, men kun om noget i fremtiden eller fra fortiden eller også er tankerne automatiske beskeder til dig selv – fx en kritisk stemme som dømmer dig. Gør det klart for dig selv, hvorfor du har disse tanker, hvornår de er kommet og hvorfor de bliver ved at hænge fast – hvad er det som gør, at du er bekymret?

3. Defusion
Næste skridt er, at kunne defusionere (adskille) dig selv fra dine tanker. Det er dig som tænker tanken – du er ikke tanken. Hvorfor skal vi det? Jo vi kan nemt blive opslugt af tankemylderet og gå helt ind i det med krop og sind, sådan så vi ikke længere er i kontakt med os selv eller Nuet – det bliver bare en masse kaos som aldrig hører op.
For at der kan ske en defusion af dig og dine tanker, kommer her en øvelse fra Acceptance and Commitment Therapy.

Sig følgende højt;
“Jeg bekymrer mig om ——”
“Jeg tænker, at jeg bekymrer mig om ———”
“Jeg observerer, at jeg tænker, at jeg bekymrer mig om ——”
Denne øvelse gør, at du kan distancere dig selv mere og mere fra tanken, og blive bedre til at observere den som noget der kommer til dig, frem for noget som du er.

4. At kæmpe
Vi kan godt lide at kæmpe. Og en af de måder vi kan kæmpe på, er ved vores tankemylder, bekymringer og lidelse. Det er en måde at holde os selv i gang på, når vi har et problem som vi bliver ved med at vende og dreje det, for at få det løst, for at få det fikset eller for at få det bekæmpet. Men problemet er, at vi altid kan finde problemer og ting at bekymre os om og at det ikke kan løses gennem tankemylder og bekymringer. Generelt set, kan bekymringer om fortid og fremtid ikke løses gennem tankerne, medmindre vi laver kognitive øvelser med os selv. Men tankemylderet er ikke til nogen nytte for os. Det er en uro, en stressfaktor og noget som får os til at holde ved – det løser ikke noget. Derfor er det til meget større nytte at rette sit fokus ned på sin krop, ind i Nuet og ind i sin vejrtrækning – frem for at køre videre i tankesporet, hvor ingenting løser sig, men tankestrømmen bliver ved.
UG Krishnamurti sagde engang (oversat); “Det er vores forsøg på at skabe himmel på jord, som gør at vi har skabt helvede på jord”. Vores ivrige forsøg på, at gøre alting godt, løse vores bekymringer og fixe vores problemer – holde fast i vores problemer – gør, at tankeprocessen bliver sat i gang, og tankeprocessen er det, som skaber “helvede på jord”.
Hvad gør du ved tankemylderet?

10 skridt til et liv uden medicin

I vores samfund er det ikke uanmindeligt, at man får medicin mod sine korte- eller langvarige psykiske sygdomme. For rigtig mange mennesker, er medicinen en del af deres hverdag og noget som de har vænnet sig til at leve med.

Medicinen gør dig ikke rask. Den behandler de symptomer som du får.
Jeg har i alle de år jeg har haft angst, arbejdet med, hvorfor jeg i første omgang har disse symptomer og fundet frem til årsagerne. Når man kender årsagerne til, at man er blevet syg, så er det også nemmere at kunne hjælpe sig selv (og bede om hjælp) til at blive rask. Derudover har jeg fokus på, hvordan jeg generelt kan få mere velvære, veltilpashed, ro, tillid og tryghed i mit liv, i stedet for at ty til medicin.

Her er 10 skridt til et liv uden medicin:

1. Du er ikke født med det
Du kan være født med sårbarhedsfaktorer som gør, at du er tilbøjelig til at kunne udvikle det. Eller være genetisk disponeret for det. Derfor er det godt at huske på, at da du blev født, var du fri af angst, depression og andre udfordringer – det er noget som er kommet senere – ikke noget du bliver født med.

2. Din opvækst og forhold til dine omsorgspersoner
Det er altafgørende at finde ud af, hvilken form for opvækst man har haft og at tænke over det forhold man har haft til sine omsorgspersoner.
Jeg arbejder selv ud fra idéen om, at mange af de udfordringer jeg støder på, kommer fra min barndom, da man som barn er meget mere følsom og bliver formet af ens omgivelser. Der er en årsag til, at man i dag har svært ved nogle ting – og svaret kan oftest findes i barndommen.

3. Hvad du indtager
Den mad du spiser og den væske du drikker, har stor betydning for, hvordan du kan håndtere din angst og andet ubehag. Mad, som nærer din krop og hjerne, er med til at du kan få det bedre i dig selv, være mere modstandsdygtig overfor angsten og bedre til at kunne håndtere den. Mad, som er hurtigt at nedbryde og som ikke er godt for kroppen, er heller ikke godt for hverken angsten eller ens hjerne.

4. Din hjerne er plastisk
Din hjerne har evnen til at ændre sig selv, hele livet igennem. Der er en grund til, at du er blevet formet af din omverden – din hjerne er til at forme. Derfor så er det også muligt at omlære gamle mønstre eller gamle tilgange til angsten – du kan lære at forholde dig til angsten på en ny måde. Hjerneplasticitet kræver øvelse og gentagelse – at man bliver ved at træne sig selv i, at håndtere angsten på en måde, som er gavnlig for en selv – ikke bare nu og her men også på længere sigt.

5. Fysisk aktivitet
Når vi er fysisk aktive, på den ene eller anden måde, så øges de signalstoffer i hjernen som gør, at vi føler os gladere. Det kan hjælpe os til at sove bedre, til at komme i bedre form, føle os mere tilpas, få et bedre humør og større selvtillid.

6. Brug din tid på noget du elsker
Fyld din tid op med interesser og aktiviteter, som du bare elsker at beskæftige dig med. Du kan også finde en helt ny fritidsinteresse, som du altid gerne har ville prøve. Hvad interesserer dig? Hvad kan du bruge timevis på at fordybe dig i? Gør det, og hver tilstede i det, mens du laver det. Når vi laver noget, som betyder noget for os, så føler vi også en større meningsfuldhed og glæde over at være dem vi er.

7. Socialt samvær 
Husk at vær sammen med de mennesker, som betyder noget for dig og nyd hinandens selskab. Når vi er sammen med mennesker vi holder af, så føler vi os spejlet og elsket, og det kan være med til at vi får større livskvalitet og generelt føler os bedre tilpas.

8. Søvn
Når vi er ramt af angst, kan angsten også påvirke vores søvn – og den anden vej rundt. Derfor kan det være rigtig godt at sørge for fx at få nogle gode aftenrutiner eller finde metoder som kan hjælpe dig til, at få sovet 7-8 timer pr. nat.
Hvis du er ramt af mareridt og utryg søvn, så kan det være en god idé at begynde at arbejde med dine drømme, da det kan være med til at forløse de følelser som kommer frem i dine mareridt. Jeg brugte især drømmetydning, da jeg i flere måneder sov elendigt på grund af mareridt.

9. Afslapning
Sørg for at du hver dag enten tager en pause, hvor du gør noget, som får dig til at slappe helt af (fx meditation, lytte til afslappende musik eller noget tredje). Eller øv dig i, at bringe afslapningen ind i dine hverdags gøremål. Det kræver øvelse, men det kan godt lade sig gøre. En god øvelse kan være, at komme tilbage til sin vejrtrækning, hvor man får trukket vejret helt ned i maven. Når sindet begynder at stresse eller tankemylderet kommer, så kan man prøve at rette opmærksomheden tilbage til vejrtrækningen.
Andre gange har man behov for, at sætte ord på tankemylderet – fx ved at skrive ned, hvad man bekymrer sig om.

10. Er der noget, som holder dig fast?
Har du en relation, hvor du ikke føler dig set og spejlet? eller et arbejde, som gør dig ulykkelig? Mange gange, kan den måde vi lever på og de relationer vi har, være med til at fastholde os i angsten og utrygheden, fordi vi ikke bliver mødt med den rummelighed som vi forsøger at tilgå os selv med. Hvis du ønsker at blive bedre til at rumme din angst og have empati for den (som er det, denne side handler om i bund og grund), så prøv at se på dine relationer eller de områder i dit liv, som ikke stemmer overens med den tilgang. Det kan være det er på tide at afslutte den relation, hvis du kan mærke det tynger dig ned.

8 råd til at tale i en forsamling

I dette indlæg vil jeg berøre angsten for at tale i en forsamling, fremlægge, være i centrum, holde foredrag og lignende. 

Jeg vil berøre det at skulle tale for en forsamling både ud fra det perspektiv jeg benytter mig af her på Ind til kernen, men også udfra et ACT-perspektiv (Acceptance and Commitment Therapy) fordi jeg føler det giver rigtig god mening i forhold til at skulle tale for en forsamling.

Dette indlæg er planlagt.

På onsdag d. 25. oktober skal jeg undervise i mit første modul som instruktør på kurset LÆR AT TACKLE angst og depression… og jeg skifter konstant mellem at være helt vildt spændt, til at være hunderæd for det.

Det der med at stå foran en forsamling mennesker og skulle fremlægge, være i centrum og have ordet, har altid frembragt meget stærke følelser af angst, ubehag og nervøsitet hos mig. Jeg bliver rød i hovedet (eller føler jeg bliver rød i hovedet), jeg får det varmt, huden stikker, munden er tør og jeg ryster indeni og udenpå. Det ser aldrig ligeså slemt ud udefra som det føles indeni.
Det jeg skal tale om, har jeg øvet mindst 10 gange, og jeg kan det stort set udenad.

Nu har jeg samlet nogle værktøjer, som jeg selv bruger og har brugt, når jeg skal fremlægge og som jeg brugte da jeg tog instruktøruddannelsen og vi skulle øve os i at undervise, og da der var introduktionsmøde på LÆR AT TACKLE-kurset (som mig og min medinstruktør bl.a. skulle afholde).

1. Øv dig
Hvis du har læst hvad du skal sige og tilmed forstår det, så er der meget større chance for, at du kan rumme når nervøsiteten og angsten kommer.

2. Giv plads til de negative forventninger
Jeg forventer at blive meget nervøs og angst, for hvis jeg forventer det modsatte er jeg ikke nær parat til at forholde mig til det. Når jeg forventer det – og ligefrem imødekommer det – så er det ikke lige så skræmmende at blive ramt af ubehaget. Det handler om at kunne erkende hvordan man rent faktisk har det, fremfor at tvinge en falsk forventning ned over sig selv.

3. Afslapning
Når jeg skal op og tale foran en forsamling, så har jeg brug for citronjuicen til at få mig tilbage i kroppen, være nærværende og finde ro. Det fjerner ikke angsten, men det giver mig evnen til at rumme den meget mere. Det gælder om at finde noget, som giver dig en eller anden form for ro. Jeg kan også godt finde på at tage noget frisk luft inden, bevæge mig, eller bare lægge/sidde ned med lukkede øjne og finde tilbage til mig selv.

4. Vær nærværende
I stedet for at fokusere på det næste du skal sige og gøre, så vær nærværende med det, du taler om lige nu og her. Det gælder også inden fremlæggelsen – vær tilstede i Nuet, fremfor hele tiden at tænke frem på dagen for fremlæggelsen. Du kan alligevel ikke i dine tanker ændre på hvordan dagen forløber sig, så du kan lige så godt være tilstede og nyde hvert øjeblik.

5. ACT
Nu kommer vi til ACT. Det gik op for mig, hvor godt ACT passede til min angst for at fremlægge. I ACT-terapien går det meget ud på at skifte fokus – ikke at forveksle med at benægte det du føler, men at først og fremmest tillade nervøsiteten at være der, men samtidig at få et andet fokus også. Det fokus kunne meget vel være, at overveje med dig selv, hvorfor du fremlægger og hvad du faktisk godt kan lide ved det.

For mit vedkommende har jeg selv valgt at blive instruktør. Det er et frivilligt arbejde – ingen tvinger mig til det. For mig at se, er der flere elementer på spil. Først og fremmest så synes jeg at de emner jeg skal tale om er helt vildt spændende, og nogle emner som har optaget og optager mit liv en hel del. For det andet, så kan jeg faktisk godt lide at undervise folk – at informere folk omkring bestemte emner (som også interesserer mig) og så kan jeg faktisk også godt lide at stå foran en forsamling. Derved er der flere elementer end blot nervøsitet og angst over at skulle være i centrum og tale for en forsamling – der er også alle de andre dele, nemlig at jeg faktisk godt kan lide det, at jeg får noget ud af det og at andre får noget ud af det!

Mine kursister er der også frivilligt. Det er et kursus de selv har valgt – det er et selvhjælpskursus. Derudover har kursisterne angst og/eller depression (som mig selv) og det gør at vi alle er i samme båd og kan relatere til hinanden på det punkt.
Jo mere man får fokus på, hvad man godt kan lide ved at fremlægge , jo bedre kan man rumme ubehaget over, at der er nogle ting som gør én usikker og angst.
Begge elementer er der på samme tid. Når jeg kan huske tilbage på undervisningsøvelserne, hvor jeg fik mulighed for at prøve at undervise mine medkursister, og tænker på hvilket rush jeg fik ud af at stå foran alle de her mennesker og faktisk være i centrum og tale om nogle ting som interesserer mig, så får jeg et smil på læben og glæder mig faktisk rigtig meget til på onsdag.

6. God tid og vejrtrækning
Det er tilladt også at tage pauser indimellem. Man behøver absolut ikke at køre alting i én smøre (ofte kan folk også bedre lytte, når man tager sig god tid). Når man holder en lille pause, så kan man samtidig også tage en dyb indånding. Det er godt med pauser, og det er godt at tage sig tid – for det er også med til at man bedre kan være nærværende med sig selv og med det, man taler om.

7. Vær naturlig
Hvis det er naturligt for dig at bevæge dine hænder meget (det er det for mig) så gør det. Hvis det er mere naturligt for dig at sidde/stå stille, så gør det. Der er ikke noget der er rigtigt og forkert, det vigtigste er bare at du føler dig tryg – så vil dit publikum også føle sig tryg. Der er ingen grund til at forcere et bestemt kropsprog eller ansigtsudtrykt.

8. Du er først og fremmest et menneske
Det er meget godt at huske sig selv på, at først og fremmest er du der som et menneske. Ikke som fagperson, ikke som professionel, ikke som ekspert eller noget andet. Du er der som menneske og taler til andre mennesker. Det er dét, I har tilfælles. Derudover er der også det faktum, at de mennesker som sidder der selv har valgt at sidde der. Ingen er blevet tvunget til noget.

Jeg vender tilbage med et indlæg efter mit første modul, for at fortælle hvordan det er gået!

Bliver du også nervøs når du skal tale for en forsamling? og hvad er dit bedste råd?

Din guide til urteteer

Nu kommer de mørke og kolde måneder, og der er ikke noget som at varme og hygge sig med en god kop te. Men ikke nok med at det er hyggeligt at drikke te, så har urteteer en masse gode effekter på krop og sind, og mange er faktisk angst- og stressreducerende.

Da min angst var på det højeste, begyndte jeg at drikke pebermyntete, og det hjalp faktisk en hel del på min uro. Derudover kan jeg mærke effekt af ingefær, som hjælper meget på min fordøjelse. Citron er meget angst- og stressreducerende for mig.

Her er mine yndlings urteer og hvad de bl.a. gør godt for:

1. Kamille
Kamillete hjælper på bedre søvn og kan reducere din angst. Derudover kan det også hjælpe på kvalme eller en urolig mave.

2. Pebermynte
Pebermyntete hjælper på stress, hovedpine og på fordøjelsen. Tilmed kan det forbedre din vejrtrækning, immunforsvar og kvalme.

3. Fersken
Ferskente er både godt for øjne, knogler, tænder og for forhøjet blodtryk. Derudover er fersken også stressreducerende.

4. Hyben
Hybente hjælper på inflammatoriske tilstande i kroppen og fordi hyben indeholder så meget C-vitamin, hjælper teen også på de smerter som kommer af inflammatoriske tilstande, f.eks. slidgigt. C-vitaminen i hyben er også med til også at reducere angst og stress.

5. Chai (kanel, kardemomme, nellike)
Nellike er faktisk smertestillende og hjælper også på fordøjelsen. Kardemomme er godt for vejrtrækningsproblemer, immunforsvaret og også fordøjelsen. Kanel har antiinflammatoriske og antibakterielle effekter og er høj i antioxidanter og hjælper også fordøjelsen og til at balancere blodsukkeret.

6. Citron
Citronte har en meget udrensende effekt på kroppen, fjerner giftstoffer fra blodbanen, giver krop og sind energi og fordi stress er med til at der kommer giftstoffer i blodet, er citron også stressreducerende.
(Jeg har også skrevet et indlæg: “Guide: Sådan laver du citronjuice”, om hvordan citronjuice er min angst-medicin og hvordan man laver juicen).

7. Ingefær
Ingefærte er med til at reducere inflammatoriske tilstande i kroppen, er godt for tarmsystemet og er også stressreducerende.
Personligt oplever jeg stor effekt på min fordøjelse når jeg drikker ingefærte.

Som du kan se, så har alle urteteer faktisk mange af de samme effekter på krop og sind. De er stressreducerende, godt for fordøjelsen, høj i antioxidanter, godt for immunforsvaret, balancerer blodsukkeret og reducerer inflammatoriske tilstande i kroppen. Så du kan nok gå efter en hvilken som helst urtete og få rigtig god effekt fra den! Ovenstående er mine yndlings.

Hvilken urtete er din yndlings? og kan du mærke effekterne fra den?

Læs også mit indlæg “7 æteriske olier som kan reducere din angst”. 

10 tips til at hygge dig gennem angsten

Hygge er ligmed afslapning, og afslapning er det modsatte af stress og angst. Når vi slapper af kan vi bedre håndtere vores angst og ubehag og derfor så kan vi altså også reducere angst og ubehag, når vi fylder vores hverdag med afslapning. 

1. Træk gardinerne for og sluk lyset
Lys kan være med til at holde én i gang og kan for lysfølsomme (som mig) også være angst- og stressforstærkende. Når det bliver mørkt, er det som om det lukker sig omkring én og man er mere afgrænset og tryg, man forholder sig mindre til det, der sker omkring én.

2. Søvn
Når man sover, slapper man af (medmindre man har mareridt eller sover uroligt). Kroppen og hjernen lader op, fordøjer dagens indtryk og gør dig rolig og afslappet. Læg mærke til, hvordan din krop har det, lige når du vågner – eller lige når du er ved at falde i søvn. Fuldstændig som gelé, kroppen er tung og øjenlågene ligeså.

3. Comfort food
Lav og/eller spis noget rigtig comfort food. Mad som gør dig varm og tryg og skaber hygge. F.eks. en gryderet, chili con carne, supper, mac ‘n cheese eller fyldte kartofler. Jeg har opdaget at især retter med rodfrugter i (kartofler, gulerødder, pastinak) eller med kulhydrater (pasta, ris, brød) giver en god mæthedfølelse og bund – og jeg tror det er dér det er comfort food, når det giver en god bund! Så kan man altid vælge en sundere version, hvis man vil undgå hvid pasta med ketchup, så i stedet gå efter fuldkornspasta og lave grøntsager til.

4. Socialt samvær

Vær sammen med nogen du holder af, lav noget hyggeligt sammen eller noget aktivt. Hav det sjovt og nyd hinandens selskab. Vær tilstede med hinanden, læg mobilerne væk. Når man hygger sig sammen, så føler man sig tryg og elsket og så er det lidt mere overskud til at håndtere ens angst og ubehag.

5. Te

Ah, te! Jeg elsker te! Ikke nok med at urtete har en masse effekter på ens helbred (alt efter hvilken du vælger), så er det også bare hyggeligt og afslappende at drikke te. Man kan varme sig på et kæmpe krus, og finde nogle te’er som man rigtig godt kan lide, så man har noget at vælge imellem. Jeg har lige fundet frem til Celestial-te’en med ferskensmag og den smager virkelig lækkert (og er uden koffein). Peppermynte har jeg oplevet har været meget angstdæmpende på mig og Sleepy Time gør en klar til at falde i søvn.

6. Film og serier
Når man sætter en film på, så slapper man af i kroppen, fordi ens fokus nu ligger på filmens hovedpersoner og deres liv. Man følger med i en anden virkelighed, og har altså også mindre fokus på sig selv og den angstfølelse man måtte have. Det er en måde at få et afbræk på.

7. Bagning
På med forklædet og ud i køkkenet og gå i gang med at bag eller kokkerér din yndlingsret (eller noget du aldrig har lavet, men vildt gerne kunne tænke dig at lave/spise). Der er ikke noget som at bruge hænderne til at bage, have fokus på en aktivitet og komme ud af hovedet og alle bekymringerne. 2017 er året hvor jeg for alvor er begyndt at bage, og kan nogle gange bage flere gange om ugen. Det er hyggeligt og så er der altid den gevinst at man kan spise det bagefter.

8. Kreativitet
Gå i krig med din mest hyggelige og/eller afslappende aktivitet, hvor du kan bruge din kreativitet. Du kan tegne, male, sy, strikke, hækle, bygge eller noget helt andet, som du elsker at lave. Når vi laver noget, vi godt kan lide, så bliver vi i godt humør, og så er det også nemmere at håndtere angst og ubehag.

9. Saltlamper
Jeg har nærmest kun saltlamper i mit hjem og det giver et roligt, rød og hyggeligt lys og atmosfære. Det svarer til at have en pejs i sit hjem. Alternativt så kan du også tænde stearinlys eller tænde op i en pejs hvis du har det – der er ikke noget som at kigge ind i flammerne, varmen og de roligt flakkende flammer er så beroligende.

10. Giv dig selv et “knus”
Find de bedste tæpper frem og vikl dem rundt om dig. Eller tag en kæmpe trøje på, vamset hue eller sutsko. Hvad som helst som kan give dig et varmt og blødt “knus”. Det er trygt, det er varmt, det er afslappende og det er hjemligt og det giver en dejlig ro, når man kan give sig selv et knus på den måde.

 

Hvordan hygger du dig allerbedst? 🙂