5 tips til at lære, at være i Nuet

Nuet er et underligt begreb, for Nuet er jo hele tiden væk, Nuet er et split-sekund og så er det væk. Og hvordan kan man være i noget, som hele tiden er flygtigt?… 

Jeg prøver at tænke på at være i Nuet som en proces og som noget bevægeligt – ligesom en flod. Der er hele tiden bevægelse, som sker helt af sig selv – uden din indflydelse.
Du kan bakse med arme og ben for at komme hurtigt frem eller for at stoppe strømmen. Men floden bevæger sig stadig.

Derfor handler det, at være i Nuet, heller ikke om at skulle gøre noget, eller opnå noget, kæmpe for noget eller kæmpe i mod noget. Det handler om det modsatte – nemlig om ikke at gøre noget, ikke at kæmpe og ikke forsøge at påvirke hvad der sker, men blot at være i det.

Derfor bliver Nuet også beskrevet som væren.

Det er svært at være, når man hele tiden gør. For så bliver gøren ens livskraft og ens bevægelse, frem for at væren bliver ens livskraft og bevægelse.

Du kan godt være tilstede og samtidig leve dit liv. Du går ikke på kompromis med at ordne dine hverdagsopgaver, gå på arbejde eller være sammen med venner og familier, fordi du dyrker Nuet. Derimod så gør det det faktisk endnu bedre og nemmere at være dig, du får mere tryghed og tillid, færre bekymringer og tankemylder om fremtid og fortid, og lærer at kunne slappe mere af og bare være tilstede.

Dette er nogle af de ting jeg gør, for at være i Nuet:

1. Sansestimulering
Lav nogle ting, som stimulerer en eller flere af dine sanser og forsøg at ret fokus mod, hvordan denne sans opleves af din krop.

2. “Hvordan føles min krop?”
Stil dig selv dette simple spørgsmål. Formålet er ikke, at få et svar, men at rette opmærksomheden ned på din krop. Tag et bad og læg mærke til hvordan vandet føles på din hud. Brug en fjer og stryg den over din arm, eller find en blød sten og mærk hvordan den føles i din hånd. Gå med bare fødder udenfor, og mærke hvordan jorden føles på dine fodsåler. Når du spiser din mad, så smag virkelig på maden (alternativ, spis med hænderne, så du virkelig kan sanse maden). Læg mærke til farverne i maden du spiser, hvordan det dufter, smager og føles i dine hænder. Det er en måde at komme ind i Nuet på.

3. Der er intet at nå, intet at få, intet at opnå

Erkend, at der er intet her i verden du kan nå, få eller opnå. At alt det, du behøver allerede er inde i dig. Dette er en altafgørende ting at erkende, før man du give slip på at bekæmpe.
Ja, du kan opnå noget bestemt i livet, lære noget nyt, få en ny taske, eller en ny frisure, blive færdig med din uddannelse osv. men intet er dette har noget at gøre med dit indre. Når det kommer til dig indre, så er alting allerede i dig, men dette er bare ikke erkendt endnu. Det er UG Krishnamurti, som har fået mig til at forstå dette koncept.

4. Observering af omgivelser
En anden god måde, at komme mere ind i Nuet, er at lægge mærke til, hvad der sker omkring dig. Dette er også en anden måde at bruge dine sanser på. Læg mærke til, hvad du ser omkring dig, hvad du hører, hvad du mærker, lugter osv. Hvis sindet begynder at vandre og tænke, så lad det gøre det, men vend tilbage til din observation og vid, at sindet hele tiden er i gang, uanset om du følger det eller ej.

5. Slippe bekæmpelsen 
I forlængelse af punkt 3, er det vigtigt at kunne stoppe med at bekæmpe. Men uden at det bliver til endnu en form for bekæmpelse. “Stop dig selv, stop med at bekæmp!”, kan blive endnu en udøvelse af kontrol over dig selv. Det handler derimod om at kunne se, at bekæmpelsen ikke hjælper, ikke gør dig mere afslappet, tryg eller tillidsfuld. Når vi kan se, at bekæmpelsen intet gør for os, er det nemmere at slippe den.

Lykken er…. at være en have

Jeg har brug for at lære at se mig selv som en have. Med alle mulige slags blomster og planter. Nogle som rækker højt og rankt og stolt, andre som krummer sig ind om sig selv. Alle smukke og lige som de skal være, på hver deres måde. Og så er der al ukrudtet som kommer og går hele tiden. Men som konstant er en del af haven.. Jeg har stået og spredt gift og luget og forsøgt at fjerne brændenælderne og mælkebøtterne, fordi jeg føler de ødelægger haven og de passer ikke ind, der skal kun være smukt og godt i min have, tænker jeg.
Men hvad jeg ikke ved er, at det ukrudt er en del af haven, om jeg vil have det eller ej. Så det jeg skal lære er mit forhold til det ukrudt. Jeg kan ikke få det væk. Giften jeg dækker dem med, spreder sig endda til de smukke roser og slår dem ihjel. Er det virkelig det værd?

Hvad hvis jeg kunne lære, at om jeg vil det eller ej, så er ukrudtet der, jeg kan ikke fjerne det, uanset hvor meget jeg forsøger. Det vil hele tiden springe frem rundt omkring. Jo mere jeg optager mig med det, jo værre bliver det, pludselig føles det som om ukrudtet har taget over hele haven og slået alt ihjel, men det har det ikke engang. Det er kun fordi jeg har så stort et had overfor det ukrudt. Og hadet spreder sig som en steppebrand til de andre blomster og planter. Hadet fylder til sidst hele haven. Hele mig. Jeg må lære at elske ukrudtet ligeså meget som de andre planter. Lære at se på det med kærlige øjne, lære at det  være der. Det er en del af haven. Jeg kan ikke fjerne det. Uanset hvor meget jeg prøver.

Hvis jeg kan lære, at give ukrudtet plads til at vokse i haven, så vil jeg også begynde at se, at haven er ufattelig smuk lige som den er. Med både ukrudt og roser, som vokser side om side. Den er lige som den skal være. Jeg skal ikke fixe den eller fjerne eller tilføje noget. Men jeg kan elske den, og favne den og anerkende den. Og så vil jeg nok også begynde at se, at ukrudtet ikke er hvad jeg troede det var, måske er det stadig ubehageligt, men jeg kæmper ikke længere i mod det, jeg tillader det. Giver slip på det.
If you love it set it free.

Når jeg kan elske ubehaget, ukrudtet, så kan jeg slippe det fri. Lade det vokse som det vil. Og den indstilling, vil bringe mig i en ny tilstand, hvor der er en anden form for velvære en hvad jeg troede velvære var før i tiden. Jeg vil lære, at alle de her planter er en del af mig. Og omme bag de her planter (følelser og tanker og sensationer), er en bevidsthed. Mig. Den som sanser, den som føler, den som tænker. Det er ikke følelsen som føler. Det er ikke tanken som tænker. Det er ikke sanserne som sanser. Det er mig.

Jeg er bevidsthed. Jeg er opmærksomhed. Jeg er Nuet. Jeg lever kun lige nu og her. Ikke ude i fremtiden eller i fortiden. Jeg er kun i Nuet. Jeg er ikke mine følelser, tanker og sanser. Jeg er bevidsthed. Jeg er den som observerer, den som tænker, den som føler, den som sanser. Jeg er øjnene omme bag ved. Dem, som bare kikker ud. Dem, som bare er.
Der er intet jeg skal. Kun være der for mig selv. Være tilstede i Nuet – sanse Nuet. Sanse min krop og mit sind. Alt er som det skal være, selvom alt er kaos og rod indeni så er alt som det skal være. Angsten skal ikke væk. Angsten skal være her.