#1 middel mod angsten

Forleden gik det op for mig; vi skal lære at tale med os selv og tale med angsten (og vores indre kritiker) – vi skal ikke lære at slappe af i situationen… 

Vi når alligevel aldrig til det punkt, hvor vi kan være afslappede 100 % af tiden – være cool, være rolige, når noget stresser os eller være afslappede når vores nervesystem påvirkes, enten af angstprovokerende situationer eller af reelle farer.

Vi lever i en verden, hvor alt i forvejen kører med 120 kilometer i timen. Hvor hver 7. dansker føler sig stresset og hvor vi jævnligt presser os selv langt mere end hvad vi burde. Vi skal ikke lære at slappe af, vi skal lære at få et klarere billede af virkeligheden. Vi skal lære at tale med os selv, stille spørgsmål til os selv, omkring hvorfor vi gør som vi gør, og om der er en anden måde at gøre det på.

Hvordan lever man på den “rigtige” måde?
I dag kom jeg til at tænke på, hvorfor er det at der er så mange som siger til os med social angst; “Bare pres dig selv til at være social”, når man fortæller, at man faktisk ikke har lyst til, eller kan holde ud at være sammen med andre mennesker. Hvorfor skal vi presse os selv til noget som vi ikke har lyst til. Der var et punkt i mit liv, hvor jeg ikke engang havde lyst til at være sammen med mennesker, selv hvis jeg forestillede mig et liv uden angst. Jeg var nået et punkt, hvor jeg ikke kunne mærke mig selv, hverken når jeg var alene eller sammen med mennesker, men jeg vidste at jeg havde behov for at være alene, for netop at mærke mig selv mere. Ligeså snart der var andre omkring mig, så lukkede jeg ned for mig selv og mine behov og pressede mig selv, og først da jeg var alene igen, kunne jeg se, hvad der var sket.

Hvem bestemmer, hvad der er “normalt”? hvem bestemmer hvad der er “rigtigt” eller “forkert” at gøre? Hvem bestemmer, hvordan vi skal leve vores liv?
Kun os selv.

Når vi begynder at stille spørgsmålstegn til den måde vi lever på, så kan vi bedre mærke os selv, og leve efter vores egne værdier. Dermed vil vi også høre vores indre stemme meget tydeligere – både den stemme som minder os om, hvad der er rigtigt for os at gøre (vores mavefornemmelse) men også den stemme, som hiver os den anden vej (den indre kritiker), som også er den stemme der siger; “slap nu af, prøv nu at tag det roligt, der sker dig jo ikke noget!”.
Hvorfor skal vi tage det roligt, hvis vi befinder os i en situation som presser os? Der er ikke noget i vejen med at vi bliver angste i bestemte situationer. Jeg ved godt, at når vi får angst, så er det ikke bare en “rationel frygt”, fordi vi tror vi bliver slået ihjel om lidt, så er det en anden frygt, en mere personlig frygt, som vi hver især må opdage hvorfor vi har. Derfor mener jeg nemlig også at angst er fuldstændig rationel! For det er den. For os. Der er en årsag til, at den er kommet, også selvom det ikke altid er tydeligt i situationen. Nogle gange lægger der en dybere angst under angsten.

Næste gang angsten kommer….
Så derfor, næste gang du befinder dig i en situation som giver dig angst, i stedet for at lytte til din indre kritiker, som fortæller dig at der er noget galt med dig, og du skal prøve at slappe lidt af, så begynd at tal til dig selv, tal til den stemme.
Begynd at øv dig i, at minde dig selv om, at der er en grund til du føler angst, at du godt må føle dig angst, at det er okay at blive bange og blive angst, at det ikke er forkert at få angst, at du ikke skal slappe af, men derimod give dig selv lov til at blive bange og miste kontrollen. Alt det her kan du sige inde i dig selv – du behøver ikke sige det højt (hvis nu der er andre omkring dig, som ikke skal høre det).
Der er en, som altid er med dig – hvis du vælger at han/hun skal være der – og det er dig selv. Tag dig selv (og ansten) i hånden, fremfor at kaste angsten væk og forsøge at slappe af. Nej! du skal ikke slappe af.

Jeg lover dig, begynder du at give dig selv lov til at få angst, lov til at gå i panik, så vil du med tiden opleve meget større ro, mindre angst for angsten og større evne til at tale med dig selv i situationen. Det er ikke farligt, at tillade os selv at mærke angsten. Angsten er en nøgle, til at komme tættere på dig selv.

4 tegn på at angsteksponering har været en succes

Når man taler om angsteksponering taler man om, at man bevidst udsætter sig selv for noget som er angstprovokerende for en, og arbejder sig igennem situationen igen og igen, for med tiden at få mindre og mindre angst.
Men hvornår ved man, om en angsteksponering har været en succes?

1. Er det noget du ønsker? 
Det første skridt er, at du udsætter dig selv for en situation, som du rent faktisk ønsker at være i. Hvis man ikke ved, om man ønsker at være i den situation, skal man prøve at forestille sig, hvis nu man ikke fik angst, ville man så ønske at være i den situation? Dermed ikke sagt, at man ikke i livet kommer ud for angstprovokerende situationer, som man føler er nødvendig at være i, f.eks. eksamenssituationer, første dates og lignende. Det kan godt være man ikke er så vild med selve situationen, men det er vigtigt at man kan se en eller anden mening med at være i den, ellers er det svært at komme igennem det.

2. Ændrer angsten sig til det bedre, i løbet af situationen?
Noget der blev klart for mig i dag for første gang, lang tid efter min første angsteksponering, er, at jeg kan mærke en forskel på situationer som er angstprovokerende, hvor angsten er den samme eller bliver forstærket, men aldrig daler og så på situationer, hvor angsten veksler mellem at være kraftig og svag, men ved hjælp af de angstøvelser man eventuelt bruger, vil angsten overordnet set dale mere og mere. Det er en klar indikator om, at angsteksponeringen faktisk virker, at du i situationen mærker angsten dale. Hvis angsten er det samme eller blot bliver værre, og det først er når du er ude af situationen at du får ro, så kan det være man skal vente med at eksponere sig selv for den givne situation, til man bedre kan håndtere det. I sådanne situationer, kan det være nødvendigt med afledningsteknikker, sikkerhedsadfærd eller undvigelsesadfærd for at klare angsten og ikke frygte situationen yderligere bagefter.

3. Du har færre bekymringer for situationen, mere tillid
Et tredje tegn er, at du overordnet set føler dig mere tillidsfuld i forhold til at gå ind i den angstprovokerende situation. At du allerede inden du er i situationen mærker større ro og okay-hed over at skulle ind i den situation. Det betyder ikke at du er angstfri nødvendigvis, men at du oplever at angsten for angsten er mindre end sidst.

4. Du kan tale med dig selv i situationen
At kunne tale med sig selv, inde i sig selv, vil sige at man observerer hvad der sker i ens krop, fx at man siger til sig selv; nu får du angst… “dit hjerte begynder at banke, du får svedige håndflader, du går helt i panik nu, du kan ikke huske hvad du skal sige…”. Og at stemmen indeni kan fortsætte ved at fx sige; “det er okay at du bliver angst nu, du må godt blive bange, du er sej at du ser din angst i øjnene, det er en virkelig svær situation for dig, tænk at du overhoved mødte op, jeg kan godt forstå du bliver bange, du må godt føle dig angst, det gør ikke noget hvis folk kan se det på dig, du kan ikke gøre for det!”
Altså, at der er en stemme indeni en som både kan observere hvad der sker, både i en selv og udenfor en, og samtidig kan “tale sig selv ned”, berolige sig selv, forsikre sig selv om, at det nok skal gå uanset hvad. Det er forskelligt hvad der hjælper os hver især, men det hjælper næsten altid mig, at sige til mig selv; “du må godt blive angst!”.

Når angsteksponering ikke virker…..
Det er ikke farligt at blive ved at befinde sig i en angstprovokerende situation, uden at føle nogen forløsning eller forbedring i angsten. Derimod er det vigtigt at mærke efter, hvornår man presser sig selv for meget. Læg mærke til din krop, om du har mere ondt end du plejer efterfølgende, om du føler dig meget træt og uddrænet, eller om du nemt bliver syg. Det kan også være indikator om at du presser dig selv ud i for mange angstprovokerende situationer, som bliver for overvældende for dig. Det er okay, at tage nogle perioder hvor man ikke eksponerer sig selv ligeså meget. Det må gerne veksle.