7 råd til at håndtere din agorafobi

Den form for agorafobi jeg vil nævne her, er angsten omkring at føle sig fanget, fastlåst og være bange for at gå i panik sammen med andre.

Agorafobi handler også om angst for åbne pladser (med mange mennesker), og det er også muligt at disse råd vil kunne hjælpe dig i disse situationer, da det overordnet handler om angsten for at gå i panik sammen med andre.

Min agorafobi er stadig meget fremtrædende, men ikke ligeså meget som førhen. I en lang periode kunne jeg hverken besøge andre eller få besøg, af ren og skær panik – jeg følte mig fanget og fastlåst. Min agorafobi er en af mine PTSD-symptomer. Det gør at jeg nærmest automatisk går i panik når jeg er sammen med andre mennesker og ikke kan komme hurtigt væk fra situationen, fordi jeg har lært, at jeg ikke kan være tryg ved mennesker.

Det er stadig angstprovokerende for mig, men det er blevet en hel del nemmere for mig at være i og at håndtere angsten, og dermed føler jeg ikke at jeg på samme måde går glip af at gøre de ting, som andre gør.

1. Gør ikke noget, som du ikke føler dig klar til
Det var først da jeg for et par år siden mødte min veninde, som lærte og viste mig, at det var okay, at der var noget jeg ikke kunne at jeg begyndte at kunne bevæge mig ud af isolationen. Hun accepterede mine udfordringer fuldstændigt og satte ingen krav til mig. Det har gjort en kæmpe forskel og har lært mig at huske mig selv på, at det ikke handler om hvor man er eller hvad man laver, men hvem man er sammen med. Hvis du ikke føler du kan gå ind på den café, tage med til den fest eller få besøg, så vent med det – gør det når du føler en lyst, ja nærmest en trang til det, og når du føler at du er klar til at udsætte dig selv for denne eksponering!

2. Hold fast i de ting, som du stadig kan
Selvom angsten desværre kan have det med at forhindre dig i at gøre ting, som andre gør, uden at blinke med øjnene, så er der en grund til, at du ikke føler du kan gøre det – angsten har en finger med i spillet, og du har ikke selv valgt at få angst. Du har ikke selv valgt, at der er ting, du har svært ved. Fremfor at slå dig selv i hovedet, over de ting du ikke kan, så tænk over de ting du stadig kan – også selvom det gør dig angstfuld.
Hvis du allerede har steder og mennesker, som du føler dig tryg ved, så hold fast i det og dyrk det, endnu mere hvis du har lyst og overskud. Hold fast i de evner du allerede har, for det skal vi huske at værdsætte.

3. Det er okay, at undvige
Og det er okay, at indrette dit liv, sådan så du ikke føler dig endnu mere udsat og angstfuld. Det er okay, at gå en tur i stedet for at sidde på en café, det er okay at ikke tage med til den fest, hvis det er for overvældende for dig. Det er okay, at sidde i et hjørne på restauranten frem for at sidde lige ved døren. Det er okay, at du har brug for ekstra tryghed, og hvis du har nogle ting, der hjælper dig til at blive mere tryg – så brug dem. Hellere finde tryghed i noget end slet ikke at gøre det, fordi du tror at du skal være på en bestemt måde eller gøre noget bestemt.
I mit hjem, kan jeg bedst lide at der ikke er for varmt eller for lyst. Jeg har skaffet mig af med mine spisebordsmøbler, da det gjorde mig for anspændt og utryg at sidde ved dem, så nu sidder jeg på gulvet – også når der er gæster på besøg. Jeg har aldrig besøg af mere end én person af gangen, for det bliver for overvældende for mig. Ligesom at jeg ikke tager ud på caféer og restauranter, både fordi det er angstprovokerende for mig, men ligeså meget fordi at det ikke er noget jeg interesserer mig for.

4. Du skal ikke være, på nogen bestemt måde
Vi tror fejlagtigt, at når vi er i en bestemt situation, så er der ting der er rigtige at gøre og ting der er mindre rigtige at gøre. Fx at det ikke er en god idé at gå i panik, for så skaber man opmærksomhed omkring sig, eller det kan føles skamfuldt. Husk på, at det kun er dig der laver “reglerne” i dit liv, for hvordan du må være. Hvis du lærer dig selv, at det er okay at gå i panik, at det er okay at undvige og at det er okay ikke at have noget at sige, så er det også nemmere at slappe af i visse situationer, fordi du ikke har sat nogle barrierer op for, hvordan du må og ikke må være. Det er især svært at opføre sig “rigtigt”, når man i forvejen er meget utryg og angstfuld — allerede der skiller man sig ud – så hvorfor ikke fortsætte i det spor, ved at sige til sig selv: “Du må godt føle dig angstfuld. Du må godt gå i panik. Jeg kan godt forstå du føler at det her er en ubehagelig situation. Du skal ikke være på nogen bestemt måde”.

5. Du må godt blive i det og trække vejret
Når du så går i panik – føler dig fanget og har lyst til at undvige – så husk på, at det er okay at gå væk fra situationen. Det er okay at du beskytter dig selv, hvis du kan mærke at ubehaget er for stort. Det gør intet bedre, at tvinge dig selv til at blive i noget, som du ikke føler du kan rumme.
Hvis du så føler dig lidt mere okay i panikken, så prøv at trække vejret dybt ned i maven, når du mærker at du føler dig fanget og gerne vil flygte. En dyb vejrtrækning (og måske at lukke øjnene et øjeblik) kan hjælpe til at du bliver mere grounded i dig selv og mere rolig. For når du går i panik over at du går i panik, så er der ingen vej tilbage. Løsningen er at “slappe af” overfor panikken – at give dig selv lov til at være panisk. Det er okay, at holde en pause og lige give dig selv lov til at trække vejret uden at skulle gøre eller sige noget.

6. Sig det højt
Hvis du føler du er i stand til det eller at det vil hjælpe dig, så prøv næste gang du er et sted og du får angst og føler dig fanget, at sige det højt. Det kan være at sige, til den du er sammen med: “Jeg føler mig meget utryg lige nu, jeg kan ikke rigtig slappe af. Jeg er lige stille et øjeblik”. Og så giv dig selv lov til at trække dig lidt ind i dig selv og bare trække vejret og finde ind til din ro igen.

7. Ret fokus udad
Noget af det bedste man kan gøre, når man oplever intens angst og føler sig fanget, det er at rette fokus udad. Stil spørgsmål til den du er sammen med, læg mærke til, hvad der sker omkring dig, begynd at tal om noget du ser eller hører, sådan at du kommer ud af dit hoved og bliver mere tilstede i situationen.

 

#1 middel mod angsten

Forleden gik det op for mig; vi skal lære at tale med os selv og tale med angsten (og vores indre kritiker) – vi skal ikke lære at slappe af i situationen… 

Vi når alligevel aldrig til det punkt, hvor vi kan være afslappede 100 % af tiden – være cool, være rolige, når noget stresser os eller være afslappede når vores nervesystem påvirkes, enten af angstprovokerende situationer eller af reelle farer.

Vi lever i en verden, hvor alt i forvejen kører med 120 kilometer i timen. Hvor hver 7. dansker føler sig stresset og hvor vi jævnligt presser os selv langt mere end hvad vi burde. Vi skal ikke lære at slappe af, vi skal lære at få et klarere billede af virkeligheden. Vi skal lære at tale med os selv, stille spørgsmål til os selv, omkring hvorfor vi gør som vi gør, og om der er en anden måde at gøre det på.

Hvordan lever man på den “rigtige” måde?
I dag kom jeg til at tænke på, hvorfor er det at der er så mange som siger til os med social angst; “Bare pres dig selv til at være social”, når man fortæller, at man faktisk ikke har lyst til, eller kan holde ud at være sammen med andre mennesker. Hvorfor skal vi presse os selv til noget som vi ikke har lyst til. Der var et punkt i mit liv, hvor jeg ikke engang havde lyst til at være sammen med mennesker, selv hvis jeg forestillede mig et liv uden angst. Jeg var nået et punkt, hvor jeg ikke kunne mærke mig selv, hverken når jeg var alene eller sammen med mennesker, men jeg vidste at jeg havde behov for at være alene, for netop at mærke mig selv mere. Ligeså snart der var andre omkring mig, så lukkede jeg ned for mig selv og mine behov og pressede mig selv, og først da jeg var alene igen, kunne jeg se, hvad der var sket.

Hvem bestemmer, hvad der er “normalt”? hvem bestemmer hvad der er “rigtigt” eller “forkert” at gøre? Hvem bestemmer, hvordan vi skal leve vores liv?
Kun os selv.

Når vi begynder at stille spørgsmålstegn til den måde vi lever på, så kan vi bedre mærke os selv, og leve efter vores egne værdier. Dermed vil vi også høre vores indre stemme meget tydeligere – både den stemme som minder os om, hvad der er rigtigt for os at gøre (vores mavefornemmelse) men også den stemme, som hiver os den anden vej (den indre kritiker), som også er den stemme der siger; “slap nu af, prøv nu at tag det roligt, der sker dig jo ikke noget!”.
Hvorfor skal vi tage det roligt, hvis vi befinder os i en situation som presser os? Der er ikke noget i vejen med at vi bliver angste i bestemte situationer. Jeg ved godt, at når vi får angst, så er det ikke bare en “rationel frygt”, fordi vi tror vi bliver slået ihjel om lidt, så er det en anden frygt, en mere personlig frygt, som vi hver især må opdage hvorfor vi har. Derfor mener jeg nemlig også at angst er fuldstændig rationel! For det er den. For os. Der er en årsag til, at den er kommet, også selvom det ikke altid er tydeligt i situationen. Nogle gange lægger der en dybere angst under angsten.

Næste gang angsten kommer….
Så derfor, næste gang du befinder dig i en situation som giver dig angst, i stedet for at lytte til din indre kritiker, som fortæller dig at der er noget galt med dig, og du skal prøve at slappe lidt af, så begynd at tal til dig selv, tal til den stemme.
Begynd at øv dig i, at minde dig selv om, at der er en grund til du føler angst, at du godt må føle dig angst, at det er okay at blive bange og blive angst, at det ikke er forkert at få angst, at du ikke skal slappe af, men derimod give dig selv lov til at blive bange og miste kontrollen. Alt det her kan du sige inde i dig selv – du behøver ikke sige det højt (hvis nu der er andre omkring dig, som ikke skal høre det).
Der er en, som altid er med dig – hvis du vælger at han/hun skal være der – og det er dig selv. Tag dig selv (og ansten) i hånden, fremfor at kaste angsten væk og forsøge at slappe af. Nej! du skal ikke slappe af.

Jeg lover dig, begynder du at give dig selv lov til at få angst, lov til at gå i panik, så vil du med tiden opleve meget større ro, mindre angst for angsten og større evne til at tale med dig selv i situationen. Det er ikke farligt, at tillade os selv at mærke angsten. Angsten er en nøgle, til at komme tættere på dig selv.